To bee or not to…

 

Det med bier (og blomster) er stærkt afhængighedsskabende. Vi har haft bier siden 1986. Jamen hillemænd, så står vi i sæson nummer 31.

biavlere 200px_1

Med fingrene nede i honninglageret.

Honning – det såkaldte biprodukt, høhø – er forresten også sundt (hvis det da ellers er ægte honning – læs om undtagelser og honning-banditter).

Og så er der den med holistisk biavl og økologisk honning. Menneskene og bierne har altid levet i et tæt afhængighedsforhold. Det hele hænger sammen.

Her ses (t.h.) en flok forsigtige besøgende i bigården, som vi siger.

Peters Biavl består af én bigård i Borum og én i True Skov. Vi holder honningen fra de to steder adskilt. Især sommerhonningen plejer nemlig at være ret forskellig.

Når det går godt om sommeren, udgør hver bifamilie cirka 60.000 voksne individer. For tiden har vi nok over dobbelt så mange bier, som der er mennesker i Århus Kommune.

Målet er at nå op på en million medarbejdere i Peters Biavl. Det er sådan et dejligt rundt tal. (Vil du have en tjans med at tælle dem?)

Nå, heldigvis er det dog naturen, vi har med at gøre som biavlere, ikke kommunen, adr. Bierne passer i princippet sig selv, og vi beskatter dem blot lidt ved at tage honning fra dem i sommerens løb. Derefter giver vi dem en rundhåndet overførselsindkomst (så lignede det alligevel Århus Kommune lidt) i form af sukkerfoder til vinterbrug.

Mærkelig hobby?

Grin bare. Men vi tager det sidste stik. To bee or not to bee …

Leo M