Flydende honning på morgenmaden - så er dagen godt i gang.
Du kan
selv gøre almindelig honning flydende. Det er faktisk yderst enkelt.
Sæt ganske enkelt hele glasset i et lunt vandbad og vent. De hårdhudede og utålmodige bruger mikrobølgeovn, men i så fald: Vær varsom.
Hele pointen er, at du skal varme honningen en lille smule op, så krystallerne bliver smeltet, men uden at sætte flere af smagsstofferne end højst nødvendigt over styr.
Vær forberedt på, at honningen begynder at krystallisere igen efter nogle dage eller uger.
Hvor længe der går, afhænger af typen. Det bedste resultat får du med en honning, der har et højt, naturligt indhold af frugtsukker, og et lavt indhold af druesukker.
Det gælder i høj grad for 2009-sommerhonning fra Peters Biavl. En del af den solgte vi ligefrem på bløde plastflasker. Har du lidt tilbage i sådan en, og er det blevet hårdt, ved du nu, hvad du skal gøre:
Forsigtig, nænsom opvarmning. Så står du igen med flydende honning.
Seerne skriver