Archive for april, 2011

2011 i Borum: Her går det godt

april-300-px.jpgForleden talte vi med en stor-biavler, der med egne ord “var noget negativ”.

Efter den hårde og lange vinter kunne han nemlig gøre status således: 200 af hans godt 300 bifamilier var døde.

Statistisk er forskere nået frem til, at 15 procent af de danske bifamilier går til i løbet af en gennemsnitsvinter.

På den baggrund kan vi konstatere, at Peters Biavl har været heldig (og måske en lille smule dygtig - det følges jo af og til ad). Vores vintertab endte på én ud af 11 bifamilier.  Af de 10 tilbageværende er der syv pænt store og tre, der må kaldes lidt svage.

Men nu arbejder alle hårdt på sagen. Dronningerne lægger æg på raps-5-10-400-px.jpgsamlebånd, og det vrimler frem med nye bier, der er klar til at tage fat, hvor de gamle faldt.

Den røde filial i True

True Skov er en hastigt fremvoksende ny statsskov vest for Århus.true-skov-400-px.jpg

 

Her har Peters Biavl nu oprettet en lille filial i form af fem bifamilier i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.

 

Vi har valgt det røde look på bistaderne. Her er de fotograferet i det tidlige forår, før der kom blade på træerne.

Hvordan kommer honningen fra True Skov - True honey - så til at smage? Det ved vi ikke endnu. Men vi regner bestemt med at høste den første portion i 2011.

Vi har valgt et område, hvor der naturligvis dels vokser en masse forskellige træer, men dels også er let adgang til en lille eng ved Egåens udspring. Desuden ligger Århus Svæveflyveklubs velplejede kløvergræs lige i nærheden.