Ja, også uden antibiotika

Fra analyseattest

Fra analyseattest

Nej, selvfølgelig har vi ikke antibiotika (penicillin) i honningen. Den er dansk!

Det er de særeste ting, myndighederne på EU’s befaling foretager sig her til lands. Nu har de også fuldstændig gratis analyseret honningen fra Peters Biavl og givet os sort på hvidt, at den ikke indeholder antibiotika.

Som om! Jo, det kan såmænd godt være, at man kan påvise, at honning i sig selv kan have en svag antibiotisk effekt, og det anses almindeligvis for noget positivt af folk med halsbetændelse. For tiden cirkulerer endda en håbefuld forsknings-artikel om, at honning ligefrem kan slå MRSA-bakterier ihjel, altså multiresistente gule stafylokokker, og skulle det virkelig passe, er det jo herligt. Naturens egen medicin. Men vi har ved Gud da ikke tilsat syntetisk fremstillet antibiotika til vores gode honning.

Lidt anderledes kan det være i Sydeuropa og andre steder i verden, har vi hørt. Udbryder her sygdommen ondartet bipest, kan de stedlige biavlere finde på at bekæmpe pesten med antibiotika, der dermed finder vej til honningen. Det er vist endda ret udbredt. I Danmark gør vi derimod kort proces i tilfælde af pest: dræber bifamilierne og desinficerer eller brænder bistaderne – mod erstatning fra statskassen – så her hos os vil det være uhørt at begynde at spille doktor med antibiotika.

Men EU elsker som bekendt en forestilling om, at dybt forskellige lande skal behandles fuldstændig ens, indtil vi til sidst føler os som lykkelig unionsborgere alle sammen.

Så hvis nogle halvkorrupte embedsmænd skal tage på landet og undersøge honningen i Andalusien og Bulgarien for antibiotika, så skal dukselandet Danmarks dydige fødevarestyrelse naturligvis også sende sine inspektører ud i samme ærinde, har vi fået forklaret.

Så derfor fik vi først besøg af en sød bromatolog, der under mange undskyldninger tilvendte sig et glas prima forårshonning på Esben Lunde Larsens vegne, kvitterede og anbragte glasset i sin dertil medbragte fødevareprøveudtagertaske, som hun bortkørte i en hvid kontrollantbil. Og derfor har vi nu modtaget en analyseattest fra et laboratorium akkrediteret af DANAK om, at antibiotika ikke er påvist i vores honning. Med kongekrone og det hele.

Tak for at fortælle os noget, vi godt ved.

 

 

Flydende sommerhonning

På havregryn. Men der er også mange andre anvendelsesmuligheder.

På havregryn. Men der er også mange andre anvendelsesmuligheder.

Så er det årstiden for den honning, mange er allermest glade for.

Lidt at vælge imellem. Den flydende sommerhonning sælges i plastflasker med godt 300 gram.

Lidt at vælge imellem. Den flydende sommerhonning sælges i plastflasker med godt 300 gram.

Flydende dansk sommerhonning er en delikatesse på en bestemt årstid. Nemlig nu.

I modsætning til sydlandsk akaciehonning og diverse opvarmet snask, du kan købe i butikkerne, kommer vores flydende honning direkte fra blomsterne i Østjylland og er uopvarmet.

Af samme grund regner vi ikke med, at den holder sig flydende i flasken i mere end et par måneder.

Hvis du synes, at “bamsebjørnen” er for barnlig en emballage, har vi også en mere neutral plastflaske. På godt dansk en squeeze bottle.

 

 

Priser 2017 og 2018

Her er årets pris på kvalitetshonning fra Peters Biavl:

1 glas 40 kr.

3 glas 110 kr

1 plastflaske (squeeze bottle) med flydende honning (sæsonvare ca. august-oktober): 30 kr.

Høsten 2017 ser i skrivende stund ud til at blive sparsom. Det følger oven på 2016, der var direkte elendig. Der tales om en dansk honningkrise, og den sætter sine spor – også i den professionelle honningpusherbranche. Se bare her:

UDSOLGT HOS JAKOBSENS

KATASTROFAL MANGEL EFTER 2 DÅRLIGE ÅR

Her laves forårshonning

Pendlings-afstanden er kort for tiden.

Pendlings-afstanden er kort for tiden.

Endelig blev der varmt. Endelig lagde vinden sig. Og så sprang alting ud. Smukt, smukt, smukt.
I år står der et overdådigt tag-selv-bord lige bag ved bistaderne i Borum. Marken er gul, så langt øjet rækker. Vi behøver vist ikke at forklare, hvorfor vi har en forventning om, at en stor del af forårshonningen vil komme fra rapsblomster.
Raps giver også en meget udmærket honning: lys, fin og mild i smagen. Ofte også lidt rigelig fast i konsistensen, hvilket dog fortager sig efter nogle uger og måneder.
Modsat bierne på billedet skal vores små venner i True Skov flyve meget længere, hvis de absolut insisterer på at gå i rapsmarken. Så vi tror, at forårshonningen fra skoven snarere vil komme fra de gule mælkebøtter, hvidt blomstrende fuglekirsebær og en masse andre kilder i skoven og skovbrynene.
Foråret kom sent og koldt i år. Vi forventer derfor, at forårshonningen først er tilberedt og tappet på glas i sidste del af juni – omkring sankthans.

Endelig kom foråret – se selv

Bien har allerede fået anbragt nogle pæne klumper pollen på bagbenene.

Bien har allerede fået anbragt nogle pæne klumper pollen på bagbenene. Billedet er taget 30. april.

Så fik vi endelig noget ordentligt bi-vejr. April 2017 vil vist gå over i danmarkshistorien som en af de skrækkeligste i flere årtier. Tre uger med iskoldt blæsevejr og masser af nedbør, og det blev bare værre og værre. DMI har gjort op, at temperaturerne lå lavere i anden end i første halvdel af denne forårsmåned. Fik vi endelig lidt solskin, slog det på ingen tid om til en haglbyge.

Men så blev det 30. april og 1. maj, og langsomt, langsomt slog vejret om. Nu blomstrer mælkebøtterne gult over landet, og for de fleste biavlere markerer det et vendepunkt: nu skal vi ikke længere tænke så meget på at holde bierne med foder, men snarere på at give dem plads og tavler nok til at slæbe noget forråd hjem.

Se nu bare denne søde skabning, som knapt nok ænser at kigge op og smile til fotografen. There’s a job to do.

Mælkebøtter er overhovedet ikke fandens, men såre nyttige planter. De giver både nektar og pollen. Nektaren smager kraftigt, men den indgår kun med en meget ringe andel i forårshonningen, for der skal opfostres en masse nye bier netop nu (nå ja, og det skulle der også have været i april – øv).

Pollenet er orangegult og fuld af protein. Aminosyrerne er essentielle for at bygge nye bier til sommerens arbejde. Gerne et par tusind om dagen.

Ja, det er store tal, vi arbejder med – helst også på termometret.

 

Blåt pollen observeret

Man skal kende sine begrænsninger som fotograf, men heldigvis har Nina Launbøl Hansen fra det københavnske Plan Bi taget dette dejlig billede, som vi har fået lov til at bruge, af en bi , der skraber pollen til sig i en af de mange blå forårsblomster. (Det går nemlig til på samme måde ovre i København som her på fastlandet ;-) )

Man skal kende sine begrænsninger som fotograf, men heldigvis har Nina Launbøl Hansen fra det københavnske Plan Bi taget dette dejlig billede, som vi har fået lov til at bruge, af en bi , der skraber pollen til sig i en af de mange blå forårsblomster. (Det går nemlig til på samme måde ovre i København som her på fastlandet 😉 )

April er en farlig måned for samfund af honningbier. Derfor holder vi skarpt øje med vores bier, der trækker til og fra bistaderne, og som vi også møder på arbejdspladserne ude i blomsterne.

I år har vi set masser af bier komme hjem med pollen, der var blåt. Bierne transporterer pollen som klumper på benene. Fra gammel tid plejer man at kalde det “bukser”.

Så vi er altså ude i, at en del af bierne i Peters Biavl er gået over til blå kassebukser. Blå, hvor især gul, grå og gulgrøn ellers plejer at være modefarverne i løbet af sæsonen.

Ved at læse i kloge bøger har vi også fundet ud af, hvor det blå pollen kommer fra. Nemlig den lille løgplante skilla, også kaldet blåstjerne. Både de kraftigt blå blomster af blåstjernen, Scilla siberica, og den noget lysere snepryd, Chionodoxa, blomstrer i store mængder i vores og mange andre haver og parker netop nu.

Bier bruger pollen som proteinkilde, nemlig til at opfostre deres larver, så de forpupper sig som store, stærke bier. Som voksne kan de i det store hele klare sig med nektar som “flybrændstof”.

Den livsfarlige måned

Hvorfor er april forresten farlig? Jo, for nu begynder vinterbierne, der blev skabt helt tilbage i sidste efterår, at dø af alderdom og træthed. Så bliver det afgørende, at den nye generation, der så småt begyndte at blive skabt fra slutningen af februar, i mellemtiden er blevet talstærk nok til at holde stadet varmt og velfungerende. Altså den med at “for de gamle, der faldt, er der ny overalt”.

Nogle gange falder den ene kurve desværre lidt hurtigere, end den anden stiger, og det kan blive kritisk i kolde perioder. Såsom i år, hvor april minsandten har skabt sig på en ubehagelig måde med blæst og kulde dag ud og dag ind. Det tærer på reserverne af vinterfoder, der ikke må slippe op, nu mens bifamilien har allermest brug for foderet.

Selv om det er dejligt at se bierne i fuldt vigør i forårets første blomster, er mange erfarne biavlere mere bekymrede for foråret end for vinteren. Indtil videre ser det dog ud til, at familierne i Peters Biavl klarer sig pænt. På en af de lune dage tjekkede vi  foderbeholdningerne, og om der var nok af bier og nyindbåret pollen nok – uanset farven.

 

Så er vi i gang igen

Et skønt syn i en kold tid: En dristig bi har fundet havens erantisblomster.

Et skønt syn i en kold tid: En dristig bi har fundet havens erantisblomster.

10. marts skinnede solen, og alle bierne smuttede en tur ud for at se på verden. Selv om det i grunden blæste forbandet koldt og vinterligt, fandt mange af dem vej til havernes erantis (vinterblomme), krokus og vintergæk (blideslilje) for at supplere familiens bestand af protein fra pollen.

Det er altid spændende på denne årstid. I snit dør 10-15% af alle bifamilier om vinteren. I år ser vi dog i Borum ud til at have ramt 0%. Sådan!

En betydeligt bedre statistik end gennemsnittet for de foreløbig 31 år, vi har haft bier.

Det onde landbrug har nok gjort det

Fra andre egne lyder dramatiske nyheder. En biavler på Lolland havde regnet med at skulle tjene gode penge på at udleje bier til bestøvning. Men 159 af 170 familier var døde, konstaterede han forleden.

Medierne sluger råt hans egen hjemmestrikkede teori om, at det onde landbrug har dræbt hans bier med pesticider. Det passer med journalisternes medbragte fordomme. Af ren medlidenhed med den stakkels mand vælger også mange andre at tro på denne forklaring. Til at sprede teorier om andres ondskab er Facebook som bekendt uovertruffen. Også i dette tilfælde. På Facebook flyder det lige nu over med uvidenhed og rent vrøvl – for nu at sige det uden omsvøb – baseret på de konkrete tilfælde af bidød i vinteren 2016/17.

10. marts 2017: Bierne flyver ud. For nogle af dem er det første gang, og så orienterer de sig foran stadet, inden de flyver ud for at lette sig - forhåbentlig ikke over dit vasketøj. Har bien været ude før, leder den efter pollen lige i nærheden. Det skal bruges som proteinfoder til at opfodre næste generation. Derfor er planter som pil, hassel, erantis, vintergæk og krokus vigtige for at få bifamilien skubbet i gang med at yngle.

10. marts 2017: Bierne kommer frem efter vinteren. For nogle af dem er det første gang, og så orienterer de sig foran stadet, inden de flyver ud for at lette sig – forhåbentlig ikke over dit vasketøj. Orienteringsflyvningen er vigtig, for bien har i vinterens løb glemt, hvordan verden så ud, og hvor den boede. Efter første flyvning begynder bien at  lede efter pollen lige i nærheden. Det skal bruges som proteinfoder til at opfodre næste generation. Derfor er planter som pil, hassel, erantis, vintergæk og krokus vigtige for at få bifamilien skubbet i gang med at yngle.

Nej, varroa har skylden

Den højeste sagkundskab – forskere tilknyttet Aarhus Universitets afdeling i Flakkebjerg – har derimod givet en helt anden forklaring: et alt for højt tryk af varroamider. Samtidig udelukker seniorforsker Per Kryger dog ikke, at visse pesticider kan svække bierne, så de lettere bukker under for varroamiderne, når biavlerne sjusker med bekæmpelsen.
De pågældende stoffer, neonikotinoiderne imidacloprid,
clothianidin og thiamethoxam, er så meget under mistanke, at de indtil videre i det store og hele er blevet forbudt.

Varroamiden har nok aldrig været så hård en belastning som i den vinter, vi heldigvis er på vej ud af.

Akut paralysevirus

Situationen er: Sidste sommer var elendig, men efteråret formede sig derimod, som om det skulle udfylde rollen som sommer. Som altid behandlede vi mod varroa i august (nogle bedre end andre). Men i september fløj bierne vidt omkring og smittede hinanden med både mider (reinvasion) og diverse sygdomme. En af de værste kaldes Akut Paralysevirus (APV) og spredes med varroa. Den går simpelthen ud på, at den enkelte bi mister evnen til at finde hjem. Stille og roligt tømmes stadet derfor for liv. Biavleren (den forhenværende biavler!) opdager det som regel først sidst på vinteren eller netop nu i marts.

I Peters Biavl undervurderer vi aldrig biavlens værste fjende. Vi er på nakken af varroamiderne mindst to og efterhånden ofte tre gange om året.

 

 

Udsolgt

Det er frygteligt at måtte skrive det allerede den 17. november. Men her kommer det:

Vi har udsolgt.

Sommeren 2016 går her i Østjylland over i historien som en af de ringeste honning-sæsoner i mands minde.

Men vi tænker som landmanden, der også sår markerne til efter en ringe høst: Det bliver godt til næste år …

 

Økologisk bekæmpelse virker

hveps-lille Økologisk hvepsebekæmpelse? Hvad er det?

Jo, plejer vi – i sindigt, landklogt tempo – at svare fortvivlede, fremmedgjorte bymennesker, der plages af Danmarks farligste dyr, hvepsen – som regel omkring august måned:

Joooo …

Du kan vælge mellem gift og økologi.

Med insektgift eller benzin kan du løse dit problem nu og her, og de fleste biavlere vil sætte en ære i at hjælpe dig. Vi kan nemlig heller ikke lide hvepse.

Så vittige vi da er

Og den økologiske metode? De spørger uden undtagelse.

Meget enkelt: Økologisk bekæmpelse består i at vente til omkring 1. november. Så kommer frosten, og hvepsene dør af sig selv.

Hø hø hø. Fnis.

Og ja, de spørgende bliver lige pludselig store tilhængere af pesticider.

Alle hvepseboer burde sidde lige så tilgængelige som dette.

Alle hvepseboer burde sidde lige så tilgængelige som dette.

I år kom vi uforvarende til selv at teste den økologiske tilgang til hvepsene: Først langt hen i september opdagede vi, hvor de mange hvepse kom fra, og det viste sig at være et møgbesværligt sted oppe under et tag og med mange indflyvningssprækker. Så den ene dag tog den anden, uden at vi fik gjort noget u-økologisk ved krapylet.

Men se nu bare! Det blev regn, og det blev blæst og kulde. Ja, det blev ligefrem vinter med frost og sne. Hvepsene døde. Økologisk bekæmpelse virkede.

Metodens akilleshæl

Og så alligevel ikke. For nu i vinterkulden tager vi jo hver dag brænde ind fra brændeskuret, der står tæt på det forhenværende hvepsebo. Og næste års dronninger er så sandelig ikke spor døde.

hvepsedronningHveranden gang vi har hentet brænde ind i varmen, vågner en hvepsedronning til dåd. Den forlader sin sprække i træet og begynder at flyve eller kravle omkring inde i huset. Bare vi nu ikke bliver stukket af sådan en satan.

Klask! Her anbefales en økologisk fluesmækker.

 

 

Kan honning mon betvinge MRSA?

Det lyder næsten for godt til at være sandt: Forskere i Skåne har måske fundet et naturmiddel, der kan få bugt med selv sejlivede bakterier som MRSA, multiresistent staphylococcus aureus.

Naturmidlet hedder honning. Vel at mærke uopvarmet honning.

Men lad os nu lige slå koldt vand i blodet (og måske lægge frisk honning på skinnebenssåret). Forsknings-resultater er først noget værd, når andre forskere under kontrollerede omstændigheder kan reproducere dem. Det har vi ikke set endnu.

Sagt på en anden måde: Ammestuehistorier mangler verden ikke. Men foreløbig kan vi da læse denne uhyre interessante artikel:

Ingeniøren sept 2014

 

Men hindbær har vi mange af…

Vi kan næsten ikke nå at følge med.

Vi kan næsten ikke nå at følge med.

Honningsæsonen 2016 vil gå over i historien som umådeligt ringe.

Sidste bisommer var den dårligste, vi havde oplevet i over 30 år. Og nu er det næsten ikke til at bære, at det også i år regner hver eneste dag. Sæsonen plejer at slutte omkring 20.-25. juli, og bierne har i en hel måned næsten ikke haft en chance til at bære honning ind. Der bliver praktisk taget ingen sommerhonning i år, med mindre der sker et vejrmæssigt mirakel inden for nogle få dage.

Men lad os se på det positive: Dagene omkring 1. juni var en god tid. De gav (lidt) forårshonning, og så kan det ellers også nok være, at bierne fik bestøvet planterne.

Tag nu hindbærrene. Også her må vi have fat i superlativerne: den bedste sæson nogensinde. Alt vandet gør bærrene saftspændte og flotte, og skadedyrene får ikke en chance.

Nuvel, vi skal ikke leve af at dyrke hindbær. Og vi skal heldigvis heller ikke leve af at være biavlere. I så fald gik vi fallit i år.

 

Timian!

En lillebitte anelse nektar fra hver blomst. Der skal mange besøg til.

En lillebitte anelse nektar fra hver blomst. Der skal mange besøg til.

Hvad består jeres honning af? Er det raps eller kløver?

Alt for mange forsimpler spørgsmålet alt for meget. Spurgt på denne måde må svaret altid blive: Ja, og….

Tag nu denne lille uanselige blomst, der blomstrer lige nu og dækker små felter med enten lilla eller hvide blomster. Det er timian.

Bierne er vilde med denne lille krydderurt, der er en af de allerbedste nektarkilder – som regel dog kun i små mængder. Frugtsukker-indholdet er højt.

På billedet ser du alene tre bier, der haster fra blomst til blomst.

I Grækenland ser man visse steder hele hedeflader med timian. Der fremstiller de en honning med timian som næsten eneste bestanddel. Den er mørk, den holder sig flydende, og faktisk smager den ikke af ret meget.

Vores honning er aldrig så ensidig som dette. Netop en blanding af nektar fra en hulens masse forskellige urter, stauder og træer sikrer, at honningen fra Borum og True Skov får et stort indhold af unikke smags- og sporstoffer.

Erantis-tricket og pilekvist-metoden

Erantis, vintergæk og (bagerst t.h.) krokus er blandt biernes allermest nyttige planter i det tidlige forår. De bør findes i enhver have.

Erantis, vintergæk og (bagerst t.h.) krokus er blandt biernes allermest nyttige planter i det tidlige forår. De bør findes i enhver have.

Det tidlige forår er en fornøjelse, når man bor i en landsby. For gamle landsbyhaver vrimler som regel med erantis, vintergæk og krokus.
Det tidlige forår er ellers en kritisk tid for bierne. De mangler protein for at komme i gang med at yngle og blive stærke og talrige. Protein får de fra pollen (blomsterstøv). De vigtigste blomster er erantis, vintergæk og krokus, lige når vinteren slipper sit tag. Derefter bliver pil den vigtigste plante.
Erantis – den gule blomst, der dukker frem af sneen – har egentlig et lille løg ligesom krokus og vintergæk.  Men vil du gerne have et gult tæppe flere steder følger her

Erantis-tricket

1. Hold øje med erantis, når de afblomstrer.

2. I maj, når du har glemt alt om dem, opdager du nogle små bælge med frø i.

3. Saml frø med hænderne.

Såede erantis-planter i flere stadier af udviklingen. De allermindste kimplanter med bare to blade (t.h.) er førsteårs-udgaven. Men bare vent. Om nogle år har du en stor, blomstrende flade, der vedligeholder sig selv.

Såede erantis-planter i flere stadier af udviklingen. De allermindste kimplanter med bare to blade (t.h.) er førsteårs-udgaven. Men bare vent. Om nogle år har du en stor, blomstrende flade, der vedligeholder sig selv.

4. Spred dem ud på steder, hvor du gerne vil have erantis, fx. i græsplænen, og riv dem lidt ned i overfladen.

5. Næste år i februar-marts kommer der et lille blad op, som ingen lægger mærke til. Det visner, og under jorden begynder der nu at dannes et erantisløg.

6. Året efter kommer der tydelige erantisblade, og efter endnu et år følger der blomster, der efterhånden bliver flere og flere.

7. Gentag erantis-tricket.

Pilekvist-metoden

Nu vi er i gang, får du også lige lidt om pilekviste. De kan som bekendt bruges til at finde vand og elkabler i jorden med. Men lige nu handler det om at plante for bierne:

1. I det tidlige forår finder du et blomstrende piletræ eller en busk. De kan stå i kanten af en mose, midt inde i en skov eller i kanten af en kommunal park. Hvorsomhelst en eller anden biavler engang satte dem, hehe.

2. Klip nogle ikke så lange kviste af. Fingertykke eller tyndere.

3. Stik nu kvistene godt ned i jorden et helt andet sted.

4. Næste år vil en del af kvistene have slået rod og vokser nu frem til nye pilebuske.

5. Kom tilbage i april efter nogle år. Nu kan du nyde synet af bier, der klatrer rundt i de gule blomster og henter pollen.

Udsolgt

2015 var det mindste honningår i mands minde. Vådt og koldt.
Så desværre har vi nu udsolgt. Der er ikke en dråbe honning tilbage på lageret.
Bierne er dog allerede i fuld gang med at gøre foråret levende. Går alt som vi håber, kan vi sælge frisk forårshonning fra midten af juni.