I sne står urt og bi i skjul

sne-400px.jpgKan bierne virkelig overleve i den slags vejr? Tænk sig, en vinter der begynder med sne og hård frost allerede i november!

Det går nu fint. Inde i staderne er der ganske vist ikke meget varmere end udenfor. Men der er tørt, og bierne trækker sig sammen i en klump. Her hjælper de hinanden med at holde en rimelig temperatur.

Bierne skiftes til at tage den hårde tørn med at sidde yderst i vinterklyngen. De er i en stadig bevægelse – meget langsomt – så alle hele tiden har det nogenlunde komfortabelt og har adgang til vinterfoderet.

Da jeg tog dette billede, observerede jeg dog et par vildfarne skabninger, der fløj ud. Måske har det forholdsvis kraftige lys, som sneens reflekser skaber selv i december,  lokket dem. Men det var dumt gjort. Kort efter lå de kuldelammede på sneen. Klar som måltid for den første musvit, der kommer forbi.

Endnu et bi-produkt

PropolisÅrets sidste honning er forlængst høstet og byttet om med sukker. Nu har bierne travlt med at forberede vinteren, og selv om ingen af dem er så gamle, at de har prøvet det før, ved de præcis, hvad der skal gøres.

Blandt andet kitter de alt i bistadet sammen med et brunt og stærkt stof. Også små sprækker tætner de med dette mærkelige stof.

Propolis, hedder det. Det betyder “foran byen” på latin. Hos enkelte biavlere, blandt andet her, kan du købe en lille klump. Put den i munden, og der sker ingenting. Lad den blive i munden en halv time, og der sker en hel masse. Smagen kan blive så kraftig, at man må tage det lille stykke “tyggegummi” ud igen og holde en pause.

Propolis er antibiotisk, virker altså bakteriedræbende. I århundreder har mennesker brugt det mod halsbetændelse og lignende ubehageligheder. Loven tillader ikke, at vi her fastslår, om det virker. Men vi bruger det selv.

Bierne bruger også propolis til at holde bakterieangreb væk. Lige nu i august og september bruger de store kræfter på at fremstille det, for det er ret besværligt. De starter med at tygge ganske små stykker harpiks fra træer sammen med stoffer, som de selv fremstiller. Processen kan tage timer, fra en bi er landet med råstoffet, til endnu en sprække er kittet til, og der er mange bier involveret undervejs.

Propolis kan også købes til høje priser i helsekost-butikker. Det skal opbevares i køleskab, men taber efterhånden kraften.

Et tip om brugen: Tag ikke mere ad gangen end som cirka en halv lakridspastil. Undgå at tygge med tænderne. Så hænger stadset fast.

Pris: 5 gram 50 kr. Den portion rækker til adskillige halsbetændelser.

True honey

Vi har lige grundlagt en lille filial i form af fem små bifamilier i True Skov.

Målet er at udvide det samlede antal af medarbejdere i Peters Biavl til cirka en halv million.

I år når de næppe at give honning, da de nye familier er stykket ud dels ved at dele de gamle dels ved at afhente et par bisværme.

Men i 2011! Tror vi nok.

Skal vi kalde det True honey?

Og væk var damens bier

bisvaerm 330 px.jpgDamen lød begejstret i telefonen. En ven havde formidlet kontakten. Der sad en bisværm i hendes nabos have.

Og nu, nu, nu, havde hun endelig fået kontakt med en vaskeægte biavler, der ganske gratis ville fjerne alle de tusind, to tusind, ti tusind – ja, hvor mange var der egentlig? – bier.

De havde siddet der siden dagen før. Og yes! Jeg kan være der inden for en time, erklærede jeg den eftermiddag.

Tre kvarter senere ringede damen, og nu lød hun snarere desperat end glad: Det er frygteligt. Hvad skal vi dog stille op? Der er bier over det hele. Vi kan ingen steder være for dem.

Jeg er på vej, lød mit svar, men jeg havde nok på fornemmelsen, hvad der var sket: Netop mens jeg kørte gennem Østjylland, besluttede bierne, at netop nu ville de hellere bo et andet sted. Ikke på én gang, men gradvist og i stadigt større rumfang fik flere og flere hidset hinanden op til, at det var afgangstid.

Da jeg ankom 10 minutter senere, var sværmen helt væk. Guderne må vide hvor. Måske et andet sted i det noble parcelhuskvarter i Sabro. Måske under en stor gren i skoven. Kun enkelte individer sad stadig tilbage i det lille træ ved græsplænen.

Lad nu ikke dette lyde, som om det ikke kan betale sig at ringe, hvis du finder en bisværm. Det kan det. Det er ikke alle problemer, der går over af sig selv.

Mit telefonnummer: 2068 8084

4 styk ind – 4 styk ud

Yes! Så blev det forår, og spændingen blev udløst: Har alle bifamilierne klaret sig godt bi-i-krokus-400-px.jpgigennem vinteren?

 Det har de, ved jeg nu.

 4 bifamilier indvintrede, som vi siger. Og 4 bifamilier udvintrede.

Midt på dagen kan man allerede se dem opsøge erantis, vintergæk og krokus.

Også selv om termometret måske kun viser 7-8 grader i skyggen, og det blæser koldt og skarpt.

BierneDe allerførste forsigtige flyveture ud fra bistadet foregår forbavsende tidligt på året. interesserer sig ikke for termometret. For dem tæller mikroklimaet nede ved jorden, hvor vinden ikke kan smide så meget omkring med dem. Jeg fornemmer næsten, at de starter med at tage lidt solbad på flyvebrættet foran stadet og så kaster sig ud i flyveturen, hvorefter de igen slikker sol og varme til sig på for eksempel et mørkegrønt erantisblad, inden turen går tilbage.

Nu vil jeg ikke glæde mig for tidligt. Min gamle læremester fortalte mig i sin tid, at de fleste bifamilier faktisk ikke går under om vinteren, men i den lunefulde april. Jeg krydser fingre.

2008 blev halvsløjt

Hvordan gik det med bierne og udbyttet af honning i sommeren 2008?

Halvsløjt. Noget ringere end et middelår, siger de fleste biavlere, vi har talt med. Og i Borum var der ingen undtagelse.

Som mange nok har hørt, gik det virkelig hårdt til med stærkt svækkede og helt uddøde bifamilier i vinteren 2007-08. Udgangspunktet var altså ringe. I sæsonens løb havde vi gode perioder og dårlige perioder imellem hinanden. En kort varmebølge i juli og flot vejr i maj trækker i den gode retning. Men spørger vi bierne, lyder svaret: Desværre, vi havde forholdsvis flere af den slags dage, hvor vi må blive siddende inde og tære på honningen i stedet for at flyve omkring og samle nyt forråd.

I skrivende stund er vi i fuld gang med at fodre ind til vinteren. Så sent som hen omkring jul må vi desværre forstyrre bierne en sidste gang, nu for at behandle mod varroamider på et tidspunkt, da bierne ikke har yngel (æg, larver og pupper).

Vi indvintrer fire familier, som det hedder i fagsproget.

Spændende, om vi så også udvintrer fire. Det kan man langt fra være sikker på.

Hvad er det, der kwålmer?

I røgpusteren skal man putte noget, der ryger med en tæt røg, som er nogenlunde let at holde i gang, og som lugter rimeligt for bierne og for biavleren.00001324.000000

Vi bruger blandt andet stumper af gamle jutesække og nogle særlige pinde af presset savsmuld. Man kan også bruge stilke af tobaksblade.

Kommer der røgsmag i honningen?

Overhovedet ikke. Bierne blæser røgen væk, så hurtigt de kan. Det er forbavsende hurtigt, når tusindvis af små vinger arbejder sammen.

Det er de gode til, altså samarbejde.

Spørg biavleren

Bi drikker vand en forårsdag.

Bi drikker vand en forårsdag.

Erfaringen viser, at virkeligt mange ønsker at vide virkeligt meget om vores honning og de bier, der har lavet den.

Stil gerne flere spørgsmål her.

Skriv din mail-adresse i det dertil indrettede felt. Så kan du få direkte svar.

Rul lidt ned til feltet “Dit spørgsmål”.

Du kan også sende en almindelig mail her.