Ærgerligt

Alle vores udgifter stiger vildt for tiden: Kørsel, voksafsmeltning, emballage, materiel.

Selve honningen henter bierne ganske gratis i blomsterne – kun på det punkt er omkostningerne ikke steget i 2022.

Og nok er biavlen kun en hobby. Men alt for stort underskud må den helst ikke give. Derfor nye priser, som er fælles for fast honning i glas og flydende i flasker.:

1 stk. 39 kr.

3 stk. 110 kr.

Se også om forsendelse her.

Sort på hvidt: Kvalitet

Flydende sommerhonning er velegnet til mange formål i køkkenet.

Så har Peters Biavl fået et blåt stempel endnu en gang.

Vi indsendte en flaske flydende sommerhonning til analyse. Laboratoriets svar er absolut tilfredsstillende. Læs selv med her:

Resultater

Vandindholdet overholder honningbekendtgørelsens grænse (max. 20 % vand) og Danmarks Biavlerforenings kvalitetskrav (max. 18,5 % vand). Vandindholdet er dermed så lavt, at honningen bør have en god holdbarhed.

Honningen har et glukoseindhold, der indikerer, at den før eller siden vil krystallisere, men dog ikke så højt, at den nødvendigvis vil krystallisere hurtigt.

Ifølge ledningsevnen er honningen en blandet blomsterhonning.

Diastase-aktiviteten (DN) overholder honningbekendtgørelsens bestemmelser (DN > 8) og Danmarks Biavlerforenings kvalitetskrav (DN > 15). Det indikerer, at honningen ikke har været unødigt opvarmet eller dårligt opbevaret, men har bevaret et godt enzymniveau.

HMF-indholdet er lavt og lever op til honningbekendtgørelsens grænse (max. 40 mg/kg) og Danmarks Biavlerforenings kvalitetskrav (max. 15 mg/kg). Der er ikke tegn på, at honningen har været udsat for unødig opvarmning eller længere tids oplagring (HMF-indholdet stiger med tiden).

Kvalitetsmærke

Honningen er honningtypisk i smag, duft og udseende.

Honningen opfylder alle krav til Danmarks Biavlerforenings kvalitetsmærke, der kan rekvireres gennem bishoppen med reference til denne analyse.

Vandindhold17.4%
Vandaktivitet0.590
Fruktose35.7%
Glukose33.1%
Fruktose-Glukose-forhold1.08
Diastase48.1
HMF<2mg/kg
Ledningsevne0.418mS/cm
pH3.5

Analysen er udført på Danmarks Biavlerforenings laboratorium.

Når bierne er gået til ro

Billede

Ægte bivoks udvundet af rester og afskrælning. Når bierne er gået til ro om aftenen, kan vi i fred og ro stå udendørs og smelte det om til små blokke. Et hyggeligt arbejde på en stille sommeraften.

Det meste af voksen vender tilbage til bierne som nye tavler, en mindre del ender i blandt andet kosmetik.

Kan man købe ægte bivoks? Ja, i begrænsede mængder. Send en mail til

petersbiavl@gmail.com

Dagens gode gerning udført

Forleden kom 24 personer gående ad en sti i Skivholme Skov som led i en svampetur. Blandt de bagerste var et ældre par fra Vamdrup. Manden blev nu angrebet af stor gedehams, vespa crabro, og han nåede at få fem stik (heraf de fire i ansigtet) i løbet af en hastig flugt. Av-av-av-av-av 😰
Undervejs slog han omkring sig og tabte både briller og høreapparat. Sidstnævnte lykkedes det dog at få bjærget, men brillerne til en værdi af 8000 kroner lå tilbage i højt græs “et eller andet sted” i nærheden af hvepsenes bo.
120 kilometer fra hjemmet i Sydjylland og på et lidet kendt sted i Østjylland, hvor de aldrig før havde været …😰
Havde biavleren tid?
Lidt senere fik parret en god idé: Vi må have fat i en biavler 🙂 Mens manden ømmede sig, googlede hustruen og fandt Peters Biavl nogle kilometer fra gerningsstedet.
Se, alt dette vidste vi ikke spor om, før vi fik hende i telefonen med ordene: “Du kender mig ikke, men nu skal du altså bare høre”…
Den første og ikke så ærefulde reaktion var, at det var lidt ubelejligt. Hele familien stod lige og skulle ud at gå en tur. Kunne det vente til næste dag? Nå ikke. Det næste svar lugtede mere af samfundssind, for nu tog vi alle på skovtur sammen med det nødstedte par – for Peters vedkommende iført fuldt reglementeret biavleruniform.
Og efter sigende en gylden glorie over sløret 😇
Stor lettelse
Derfor fik den gode mand sine briller igen og blev meget lettet, da han på afstand og gennem et par reservebriller så ét styk uniformeret biavler bøje sig ned og samle de dyre briller op 🤓
Og derfor er her en lille film med gedehamsenes bo i en kasse, der vist snarest var tiltænkt fugle 🙂

Økologisk bekæmpelse virker

hveps-lille Økologisk hvepsebekæmpelse? Hvad er det?

Jo, plejer vi – i sindigt, landklogt tempo – at svare fortvivlede, fremmedgjorte bymennesker, der plages af Danmarks farligste dyr, hvepsen – som regel omkring august måned:

Joooo …

Du kan vælge mellem gift og økologi.

Med insektgift eller benzin kan du løse dit problem nu og her, og de fleste biavlere vil sætte en ære i at hjælpe dig mod en passende betaling. Vi kan nemlig heller ikke lide hvepse.

Så vittige vi da er

Og den økologiske metode? De spørger uden undtagelse.

Meget enkelt: Økologisk bekæmpelse består i at vente til omkring 1. november. Så kommer frosten, og hvepsene dør af sig selv.

Hø hø hø. Fnis.

Og ja, de spørgende bliver lige pludselig store tilhængere af pesticider.

Alle hvepseboer burde sidde lige så tilgængelige som dette.

Alle hvepseboer burde sidde lige så tilgængelige som dette.

Et år kom vi uforvarende til selv at teste den økologiske tilgang til hvepsene: Først hen i september opdagede vi, hvor de mange hvepse kom fra, og det viste sig at være et møgbesværligt sted oppe under et tag og med mange indflyvningssprækker. Så den ene dag tog den anden, uden at vi fik gjort noget u-økologisk ved krapylet.

Men se nu bare! Det blev regn, og det blev blæst og kulde. Ja, det blev ligefrem vinter med frost og sne. Hvepsene døde. Økologisk bekæmpelse virkede.

Metodens akilleshæl

Og så alligevel ikke. For i vinterkulden tog vi jo hver dag brænde ind fra brændeskuret, der står tæt på det forhenværende hvepsebo. Og næste års dronninger var så sandelig ikke spor døde.

hvepsedronningHveranden gang vi hentede brænde ind i varmen, vågnede en hvepsedronning til dåd. Den forod sin sprække i træet og begyndte at flyve eller kravle omkring inde i huset. Ny risiko for at blive stukket af sådan en satan.

Klask! Her anbefales en økologisk fluesmækker.

 

 

Forår – hvor godt

Klik på billedet.

Foråret 2019 er i gang. En varm periode allerede i februar satte bierne tidligt i gang med at samle pollen (protein), og så gik de ellers i gang med at fremstille næste generation.

Flere ugers koldt, blæsende og regnfuldt vejr i marts satte en stopper for indbæringen, og flere biavlere begyndte at blive lidt nervøse for, om alt nu gik ikke bare i stå, men direkte baglæns.

19. marts kunne vi begynde at slå de tanker ud af hovedet igen. Nu ser vi fremad.

Miraklet i februar

Disse erantis står kun få meter fra bistaderne i Borum. Så de fik straks besøg.

Disse erantis står kun få meter fra bistaderne i Borum. Så de fik straks besøg.

19. februar og igen 21. februar så vi pludselig bier i haven.

Februar regnes for en vintermåned, og om vinteren sidder bierne normalt inde i en klump og hjælper hinanden med at holde varmen. Men pludselig skete miraklet, da solen skinnede mildt på de blege mennesker, deres bistader og de allerførste blomster – vintergæk og erantis.

Bierne var kun ude i et par timer. Så skyndte de vovemodige sig ind i varmen til de mere besindige.

For os andre var det et skønt tegn.

Med kanel mod betændelse?

Spørgsmål fra AJ i Århus:

“Jeg har for nyligt fået konstateret noget kronisk betændelse i ryg og hofte. Jeg har i den forbindelse søgt lidt omkring for alternative metoder, siden konventionel medicin har spillet fallit.

Og jeg er stødt på noget om, at kombinationen af honning og kanel skulle have en masse gavnlige effekter. Bl.a på infektioner. Så det har jeg besluttet at give en chance og har i den forbindelse kunne læse mig frem til, at rapshonning skulle være ekstra godt, og at den desuden skal være koldslynget (eller i hvert fald ikke have været varmet op, da den mister en masse egenskaber ved det)”

Svar:

Forårshonningen fra Borum er i år meget præget af raps, da bierne i vores bigård i Borum står lige ved siden af et større areal, der i maj måned var helt gult af rapsblomster.

Al vores honning er ganske enkelt slynget og derefter rørt og tappet. Ingen opvarmning – ud over lidt i bunden af en si i tilfælde af krystaller, der tilstopper sien.

Der er ingen tvivl om, at opvarmning generelt ødelægger eller fordamper nogle af de fineste smags- og sporstoffer i honning, så det vil vi gerne undgå.

Om honning og kanel i forening har den virkning, som du spørger om, kan, må og vil vi ikke svare på. Men det er i hvert fald en behagelig teori at undersøge 😉

Den røde filial i True

True Skov er en hastigt fremvoksende ny statsskov vest for Århus.true-skov-400-px.jpg

 

Her har Peters Biavl nu oprettet en lille filial i form af fem bifamilier i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.

 

Vi har valgt det røde look på bistaderne. Her er de fotograferet i det tidlige forår, før der kom blade på træerne.

Hvordan kommer honningen fra True Skov – True honey – så til at smage? Det ved vi ikke endnu. Men vi regner bestemt med at høste den første portion i 2011.

Vi har valgt et område, hvor der naturligvis dels vokser en masse forskellige træer, men dels også er let adgang til en lille eng ved Egåens udspring. Desuden ligger Århus Svæveflyveklubs velplejede kløvergræs lige i nærheden.

Endnu et bi-produkt

PropolisÅrets sidste honning er forlængst høstet og byttet om med sukker. Nu har bierne travlt med at forberede vinteren, og selv om ingen af dem er så gamle, at de har prøvet det før, ved de præcis, hvad der skal gøres.

Blandt andet kitter de alt i bistadet sammen med et brunt og stærkt stof. Også små sprækker tætner de med dette mærkelige stof.

Propolis, hedder det. Det betyder “foran byen” på latin. Hos enkelte biavlere, blandt andet her, kan du købe en lille klump. Put den i munden, og der sker ingenting. Lad den blive i munden en halv time, og der sker en hel masse. Smagen kan blive så kraftig, at man må tage det lille stykke “tyggegummi” ud igen og holde en pause.

Propolis er antibiotisk, virker altså bakteriedræbende. I århundreder har mennesker brugt det mod halsbetændelse og lignende ubehageligheder. Loven tillader ikke, at vi her fastslår, om det virker. Men vi bruger det selv.

Bierne bruger også propolis til at holde bakterieangreb væk. Lige nu i august og september bruger de store kræfter på at fremstille det, for det er ret besværligt. De starter med at tygge ganske små stykker harpiks fra træer sammen med stoffer, som de selv fremstiller. Processen kan tage timer, fra en bi er landet med råstoffet, til endnu en sprække er kittet til, og der er mange bier involveret undervejs.

Propolis kan også købes til høje priser i helsekost-butikker. Det skal opbevares i køleskab, men taber efterhånden kraften.

Et tip om brugen: Tag ikke mere ad gangen end som cirka en halv lakridspastil. Undgå at tygge med tænderne. Så hænger stadset fast.

Pris: 5 gram 50 kr. Den portion rækker til adskillige halsbetændelser.

25.000 flyveture senere

bi-i-blomst-400-px.jpgBier er som bekendt ikke ret store. Og dog spiser vi deres honning i brede mængder. Tallene er imponerende.

Uanset hvor mange blomster den summer rundt i, bringer hver bi nemlig som regel højst 40 miligram nektar med hjem på hver flyvetur.

Det betyder, at der skal 25 flyveture til for at hente bare ét gram.

Og 25.000 ture til at for at hente ét kilo nektar.  Det er cirka den mængde, der bliver til ét glas honning, når bierne hjemme i stadet er færdige med at inddampe og færdigbehandle forrådet.

Undervejs i processen fra blomst til honningtavle har træk- og husbierne ved forenede kræfter fjernet bakterier og tilsat bittesmå mængder enzymer, der forbedrer  holdbarheden og sammensætningen af de forskellige sukkerarter i honningen.

Netop på denne årstid kan man få syn for sagn om de store tal ved at kigge på et bistade. De er simpelthen afsindigt mange om arbejdet

Raps og alt det andet

Rapsen står i år lige bag bistaderne.

Rapsen står i år lige bag bistaderne.

Ét er sikkert med hensyn til den forårshonning, som vi endnu ikke har smagt: Den kommer til at indeholde rapshonning.

Læg mærke til den gule farve bag bistaderne. Det er vinterraps i én stor, gul flade af blomster på mange tønder land.

Det syn er kærkomment i den koldeste maj måned i 14 år. Forholdene har været elendige for bierne med regn og kold blæst. Men når de så endelig kunne komme ud efter mad, behøvede de ikke at spilde tiden og risikere livet ved at flyve langt inde mellem regndråberne.

Resultatet har jeg tjekket i kasserne: Jo, tavlerne er begyndt at tage på i vægt, selv om foråret 2010 næppe kommer til at gå ind i biernes historiebog under “Lykkelige tider”.

Selvfølgelig vil mælkebøtter, frugttræer og forårsblomster også sætte præg på forårshonningen. Men kommer den til at dufte som en rapsmark i blomst, så kender du nu forklaringen.

Så er vi i gang med 2010-sæsonen

Erantistræk marts 2010Hvor er den sne, der faldt i fjor? Ja, i år blev den i hvert fald liggende til langt ind i marts.

Men knapt var tøvejret sat ind, før bierne gik på vingerne. Enkelte havde ikke tænkt sig godt nok om, blev kuldelammede og faldt ned på sneen. Andre ventede til det helt rigtige tidspunkt, nemlig når mikroklimaet for en kort stund gjorde det sikkert at tage en lille tur hen i nærmeste erantis.

Nu er vi alle sammen i gang: De 100.000 små arbejdere, der næsten dag for dag slår stadigt længere sving ud i det fare- og svigefulde forårsvejr. Og biavleren, der har malet et par nye stader og gjort en del rammer klar, så der kan blive plads, efterhånden som dronningerne går i gang med at lægge en masse æg, der snart bliver til næste generation af bier.

Det er også på høje tid, at sæsonen kommer i gang. I år fik vi udsolgt af honning noget før beregnet og ønsket. Faste kunder skal helst ikke skuffes. I juni er der nye forsyninger. Tror vi nok.

Det var murbier

En stærkt berejst ven i telefonen: “Jeg er lige kommet hjem fra New York, og der er flyttet bier ind i min hulmur. Prøv lige at se på dem”.

Selvfølgelig. Nu havde jeg nok min tvivl, om der kunne være tale om en bisværm så tidligt som 2. maj.

Det var der heller ikke. Det var murbier, som af udseende godt kan forveksles med honningbier.murbier.jpg

De æder sig ind gennem mørtelfuger og formerer sig med yngel i vandrette gange mellem murstenene. Til sidst kan man næsten pille murstenene ud med fingrene.

Heldigvis er murbier ikke nær så talrige som honningbier, der hvor de bor. Og heldigvis for min gode ven var det et meget mildt angreb, hans pæne hus var offer for.

Hvad gør man egentlig? Det kommer an på, hvor slemt det er. Normalt vil jeg svare som følger: 1) Sprøjtegift i moderat mængde, til indflytningen er holdt op. 2) Nye fuger i fornødent omfang. 3) Hold øje med muren en gang om året.

I øvrigt har jeg set ualmindeligt mange af de lidt aflange, brune murbier i år.