Vi har købt et par kasser honning af en kollega-biavler på Mols, så vi forhåbentlig kan strække udbuddet frem til den forventede nye høst medio juni.

Agent-honningen kommer fra H. P. Stenbæk, Kastaniegården, Kejlstrup ved Rønde. Det er forårshonning, og den er meget fast og meget lys med et tyndt såkaldt flødelag (bittesmå hvide vokspartikler). Samme pris som vores egen.

Igen i dag var der stor aktivitet på flyvebrættene. Foråret er med andre ord i gang i februar.

For alle biavlere betyder det syn stor lettelse. Yes! Bierne overlevede. Ved først givne lejlighed - en rigtig lun forårsdag - skal vi have tjekket, at de har foder nok til også at stå igennem resten af det lunefulde vejr i marts og april.

I morges nåede vi dog at tage honning fra hjemme i Borum. Eller mere præcist: Vi tog en masse tomme tavler fra. Og nogle ganske få med en lille smule honning. Den smager til gengæld ualmindelig godt.

Den våde sommer udløser en rekord: Dette blev det ringeste år for sommer- og sensommerhonning, som vi har oplevet i over 25 år. Sæsonen, der ellers begyndte godt, endte meget magert.

Men lad os nu være positive: Honningen fra august 2011 blev særdeles aromatisk. Her passer udtrykket “lidt - men godt” virkelig.

Nok har det regnet rekordmeget i juli i år. Men har der da ikke også været tørvejr? Jo, bestemt. Enkelte dage med stille, varmt og lidt lummert vejr medførte også en vis optimisme. Det må være på de dage, at bierne trods alt har været ude og finde nektar af høj kvalitet.

Sagen er nok blot den, at dagen efter regnede det, og så åd bierne alle de lækkerier, de lige havde båret ind under tørvejret. Overskuddet blev minimalt.

I hvert fald er facit ikke til at tage fejl af, og nu haster det med at få fodret til vinteren, for ellers går dronningerne bare i æglægnings-strejke. Vi skal også sørge for, at bierne kommer i god foderstand. Det er nemlig sådan, at mens en bi om sommeren kun lever i et par måneder, skal der nu opfostres individer, der kan overleve lige til april-maj næste år. De såkaldte vinterbier.

Vi fodrer med rent sukker blandet med varmt vand til en mættet opløsning. I løbet af den  næste måned får hver bifamilie på den måde 20 kg. sukker.

I år har vi haft en guds velsignelse - eller rettere: en djævelens besættelse - af hvepse.

Vi understreger: Hvepse. Ikke at forveksle med bier, hvad mange (more…)

Ja, lejligheden!

Bisværmen har bosat sig på fjerde sal i Orla Lehmanns Allé midt i Århus. Ejendommen er af beton, høj, grim, kønsløs og ejet af en bank. For at mildne rædslen har arkitekten (må hans minde være skamfuldt) anbragt nogle lodretgående, kraftige trælister i grupper. Sortmalede.

Inde mellem dem og under en lille gesims af beton har bisværmen nu slået sig ned. Et sted må der være hul i facaden, for et mindre antal bier forvilder sig af og til ind i lejligheden. Banken, der ejer højhuset, har altså et problem. Men måske kan vi hjælpe til?

Det viser sig, at sværmen har siddet her i en uges tid. Og hør, er det ikke begyndende hvid voksbygning, vi kan skimte inde mellem arkitektens “undskyld-lister”? Jo, bierne har tydeligvis tænkt sig at blive på stedet. Her bor vi.

Af og til må selv biavlere kende deres begrænsning. Vi kigger. Vi slår et vindue helt op. Vi tager mål. Vi fantaserer om noget med at få sværmen til at gå ind i en halmkube efter at have lempet den ned på gesimsen. Vi fantaserer om brandstiger og sikkerhedsliner.

Og så giver vi op. For hvad nu hvis en klump bier med eller uden vokstavle falder de fire etager ned og lander på fortovet? Uha uha. Så kommer biavleren vist i avisen.

Det gør han nu også alligevel. Det var nemlig en frisk medarbejder ved Århus Stiftstidende (jo, de findes), der først fik øje på bisværmen på fjerde sal.

Hvad sker der nu? Sikkert noget med gift og et skadedyrs-firma i en høj lift nede fra gaden. Ærgerligt.

Vi slyngede den tidligste honning 5. juni, grundlovsdag, og nu står den tappet på glas. Lys, mild og blød. En klassisk, frisk forårshonning.

Efter den lange, hårde vinter fulgte en april, der var varmere end gennemsnittet. Bierne kom godt i gang, men visse dage i maj så det mørkt ud, da forårsvejret blev afløst af kulde og masser af regn.

Men lad os være positive: Planterne manglede i hvert fald ikke vand. “Majs kulde gør laderne fulde”, sagde man i det gamle landbrug. Det passer sikkert stadig på høsten af korn og raps. For blomsterne betød det, at de stod længere tid i blomst, våde og spændstige, og da så varmen endelig kom, kunne de danne masser af nektar.

Bierne var hurtige til at opdage situationen. Især to dage, 2. og 3. juni, gik det virkelig hedt til med titusinder af bier på vingerne frem og tilbage mellem blomster og bistader. Vi kunne nyde synet både hjemme i Borum og i vores nye filial i True Skov.

Og nu er resultatet altså til salg. Vælg mellem honning fra Borum og “True Honey” fra True Skov.

Baggrunden var den lidt trælse, at der har vist sig et tilfælde af bipest hos en mindre biavler i nærheden af os. Den ene af hans to familier var ramt i svag grad. En laboratorie-analyse viste, at det ikke bare kunne ligne, men desværre var bipest. Ondartet bipest, som sygdommen helt præcist hedder,  er en bakterieinfektion med bakterien baccillus larvae. På årsbasis er der cirka 40 tilfælde i Danmark.

Så går et større program i gang. Statens bisygdomsinspektør, en embedsmand autoriseret af Århus Universitet, skal sætte en passer i landkortet med centrum i den angrebne bifamilie og en radius på 3 km. Inden for denne cirkel skal alle bier kontrolleres.

Derfor fik vi besøg af en repræsentant for bisygdomsinspektøren. Han gennemgik bifamilier og udstyr meget nøje, men fandt heldigvis ingen tegn på smitte.

Sygdommen rammer biernes larver. Når de går til, har bifamilien bogstaveligt talt ingen fremtid. Den kan reddes ved nogle komplicerede indgreb.

Vores kollega i nabolaget gik dog resolut til værks. Den angrebne familie blev slået ihjel og alt udstyr renset og desinficeret.

Bisygdomsinspektørens håndgangne mand hedder John Svarre. Han er tidligere formand for biavlerforeningen for Århus og omegn og særdeles erfaren. Vi håber, at han får opklaret, hvor infektionen kom fra.

Efter den hårde og lange vinter kunne han nemlig gøre status således: 200 af hans godt 300 bifamilier var døde.

Statistisk er forskere nået frem til, at 15 procent af de danske bifamilier går til i løbet af en gennemsnitsvinter.

På den baggrund kan vi konstatere, at Peters Biavl har været heldig (og måske en lille smule dygtig - det følges jo af og til ad). Vores vintertab endte på én ud af 11 bifamilier.  Af de 10 tilbageværende er der syv pænt store og tre, der må kaldes lidt svage.

Men nu arbejder alle hårdt på sagen. Dronningerne lægger æg på samlebånd, og det vrimler frem med nye bier, der er klar til at tage fat, hvor de gamle faldt.

Her har Peters Biavl nu oprettet en lille filial i form af fem bifamilier i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.

Vi har valgt det røde look på bistaderne. Her er de fotograferet i det tidlige forår, før der kom blade på træerne.

Hvordan kommer honningen fra True Skov - True honey - så til at smage? Det ved vi ikke endnu. Men vi regner bestemt med at høste den første portion i 2011.

Vi har valgt et område, hvor der naturligvis dels vokser en masse forskellige træer, men dels også er let adgang til en lille eng ved Egåens udspring. Desuden ligger Århus Svæveflyveklubs velplejede kløvergræs lige i nærheden.

Nej, nu kan det ikke skjules længere. Bierne har adskillige gange fløjet lystigt omkring, og de modigste af dem har aflagt blandt andet erantis og hassel nogle hurtige besøg.

Hvordan har de dog klaret så lang og træls en vinter? Rimelig godt, ser det ud til. Som biavler gør man klogt i at være lidt tålmodig, så længe temperaturen endnu er lav, men et hurtigt kig tyder på, at Peters Biavl fortsat består, og at der bliver 9 bifamilier at følge.

Det kan dog nå at gå frygtelig galt endnu. Rent faktisk topper biernes “vinterdødelighed” nemlig i marts og april, siger de kloge.

Så det siger vi desværre også.