Her ses tre vidt forskellige slags honning. Alle fra den samme sæson.
Resultatet skyldes ene og alene forskellen i, hvad bierne har hentet hjem i forskellige perioder i løbet af forår, højsommer og sensommer.
Mælkebøtterne blomstrer fra cirka 1. maj. Så går det løs med det første store træk, som vi siger.
Derefter bliver der i mange år en lille pause, indtil nektaren dannes i en broget buket af sommerblomster fra omkring sankthans. Det er sommerhonning. Hvis tiden omkring 1. juli bliver varm - og kun da - giver de mange fine hvidkløver-blomster også et stort bidrag til sommerhonningen.
Den mørke sensommer-honning kan i visse år holde sig flydende i lang tid. Den stammer fra blandt andet lindetræer og stenkløver.
Hver især har de en distinkt forskellig smag.
Lynghonning? Beklager. Findes ikke i Østjylland. Eller rettere: Lyngen i Østjylland står på en for næringsrig jord, så der ikke dannes nektar af betydning.
Nogle biavlere er dog så flittige, at de orker at køre bistader til karrige klitheder i Thy og lignende steder, hvor bierne så skal røgtes i løbet af august måned. Vi gør ikke.
Seerne skriver