Syre

Passer det virkelig, at I drypper syre ned over bierne?

Ja, det passer faktisk. Endda oxalsyre, som er ret kraftig. Det er den syre, som findes i rabarber og spinat.

Vi behandler for at komme en ualmindelig ondartet snylter til livs. Den hedder varroa destructor, den er en lille mide, og den var ukendt i Danmark indtil for cirka 25 år siden.

Miden snyltede oprindelig på en anden type af bier, apis cerana. Som alle andre snyltere levede den i naturlig balance med værtsdyret. Men på den europæiske bi, apis mellifera, sker desværre noget helt andet: Hele bifamilien uddør i løbet af to-fire år, hvis vi mennesker ikke skrider til handling og behandler bifamilierne.

Lægemidler er mest skånsomme

Derfor bruger vi forskellige midler, der rammer en meget svær balance. Nemlig at dræbe (flest mulige) af de små mider, uden at bierne tager skade. Der findes faktisk særlige lægemidler udviklet til dette. Hvor mærkeligt det end lyder, er de såkaldte acaricider (pesticid specielt mod mider) den mest skånsomme behandling ved behandlingen lige efter årets sidste honninghøst. Dertil kommer myresyre, som har anselige bivirkninger, mælkesyre og som sagt oxalsyre.

Nogle biavlere bruger også nogle luskede trick med at lokke miderne til at lægge æg i bestemte dele af biernes tavler. Derefter tager de disse dele af biyngelen (forseglede droneceller) fra og dræber dem i puppe-stadiet. Den fremgangsmåde er vi ikke så vilde med.

Oxalsyren er årets sidste handling i bistadet. Den virker nemlig kun på de voksne biers mider, så vi skal vente på, at bierne er blevet færdige med at producere deres efterfølgere og midt om vinteren holder en kort pause i yngelen. Ved juletid (!) tilfører vi en nøje afmålt mængde af nogle få dråber i en ganske bestemt koncentration. Tåles af bier. Tåles ikke af varroamider.

Og så ønsker vi godt nytår.

Meget mere (på tysk eller engelsk) om varroamider og behandling af samme her.