Syre

Passer det virkelig, at I sprøjter syre ned over bierne?

Ja, det passer faktisk. Endda oxalsyre, som er ret kraftig. Det er den syre, som findes i rabarber og spinat.

Vi behandler for at komme en ualmindelig ondartet snylter til livs. Den hedder varroa destructor, den er en lille mide, og den var ukendt i Danmark indtil for cirka 25 år siden.

Miden snyltede oprindelig på en anden type af bier. Som alle andre snyltere levede den i naturlig balance med værtsdyret. Men på den europæiske bi, apis mellifera, sker desværre noget helt andet: Hele bifamilien uddør i løbet af to-fire år, hvis vi mennesker ikke skrider til handling og behandler bifamilierne.

Derfor bruger vi forskellige midler, der rammer en meget svær balance. Nemlig at dræbe (flest mulige) af de små mider, uden at bierne tager skade. Der findes faktisk særlige pesticider (lægemidler) udviklet til dette. Hvor mærkeligt det end lyder, er de den mest skånsomme behandling. Dertil kommer myresyre, mælkesyre og som sagt oxalsyre.

Nogle biavlere bruger også nogle luskede trick med at lokke miderne til at lægge æg i bestemte dele af biernes tavler. Derefter tager de disse dele af biyngelen fra og dræber dem i puppe-stadiet.

Oxalsyren er årets sidste handling i bistadet. Den virker nemlig kun på de voksne biers mider, så vi skal vente på, at bierne er blevet færdige med at producere deres efterfølgere og holder en kort pause i yngelen midt om vinteren. Så sent som i december tilfører vi en nøje afmålt mængde af nogle få dråber i en ganske bestemt koncentration. Tåles af bier. Tåles ikke af varroamider.

Og så ønsker vi godt nytår.

Meget mere (på tysk eller engelsk) om varroamider og behandling af samme her.