Som de da spørger …

(Frequently Asked Questions)

 

Her på siden samler vi op på de mange gode (og måske med tiden også enkelte dårlige) spørgsmål fra seerne.

Du kan selv spørge lige her.

Hvorfor er noget honning flydende, mens andet er næsten hårdt?

Det skyldes én og kun én ting her hos os: Forskelle i hvilke blomster, bierne har besøgt.

De store honningfirmaer blander mange forskellige slags sammen, så det får en ensartet smag og konsistens. Vi tilstræber nærmest det modsatte.

Derfor bliver honningen forskellig fra år til år. Og derfor ser en honning samlet i maj helt anderledes ud end én fra juli.

Se mere her

Kan spædbørn tåle honning?

Nej, ikke altid. Der er faktisk eksempler på, at babyer i ammealderen er blevet syge af honning. Det er noget med nogle sjældne bakteriesporer, der har vist sig at kunne  overleve i honning (hvad bakterier ellers ikke kan). Det har ingen betydning for andre end de alleryngste, så følg Sundhedsstyrelsens anbefaling:

Ingen honning til spædbørn på under et år.

Forleden dag kom jeg forbi, men salgskassen stod ikke udenfor. Hvorfor?

Ja, sikke en uorden.

I nogle dage med hård frost tager vi kassen ind. Honning kan sådan set godt tåle et par frostgrader, men ikke mange. Så for at undgå frostprængte glas sætter vi butikken i sikkerhed indendøre. Ring på. Måske er vi hjemme.

Der kan også være enkelte tilfælde af lignende uregelmæssigheder. Den værste kan opleves sidst på sæsonen omkring maj-juni: Udsolgt.

Er honning ikke bare tomme kalorier?

Nej, men vi indrømmer gerne, at det er cirka 80 procent kulhydrat, nemlig en blanding af forskellige sukkerarter.

Honning feder dog mindre end kedeligt sukker fra en fabrik. Om ikke andet så fordi de sidste små 20 procent er vand.

Dertil kommer, at honning smager sødt på en mere interessant og intens måde.

Endelig indeholder  honning værdifulde sporstoffer – smag, duft, mineraler, enzymer – i små mængder. Mange af dem er dog flygtige stoffer direkte ude fra blomsterne. Derfor er uopvarmet kvalitetshonning som vores et bedre produkt end opvarmede og måske flere år gamle discount-produkter fra ind – og udland.

Virker det der propolis mod halsbetændelse?

Lægemiddelstyrelsen vil nok ikke se med milde øjne på det, hvis vi bare svarer som følger: Ja.

Så det gør vi ikke.

Derimod kan vi fortælle, at propolis virker bakteriehæmmende i naturen. Bierne fremstiller det brune, klæbrige og stærkt smagende stof i en kompliceret proces af forskellige slags harpiks blandet med enzymer, som de selv kan lave. Det forekommer kun i ganske små mængder. Vi kan også fortælle, at propolis i de fleste landes folkemedicin er et gennemprøvet middel mod svage betændelser – som for eksempel i halsen.

Propolis er biernes naturlige middel til at kitte stadets småbitte revner med og holde honninglageret bakteriefrit med inden vinteren.

Men tro ikke, at du kan kurere en dobbeltsidet lungebetændelse drevet af multiresistente forfærdelighedsbakterier ved at tygge lidt propolis i en hul tand.

Direkte fra bierne i små klumper på størrelse med en lakridspastil: 5 gram 50 kroner.

Er honningen økologisk?

Ja. Men også lidt nej.

En bi er ganske lille. Kommer den i kontakt med et pesticid (fordi en eller anden f… haveejer har spildt noget bladan ned i sine roser), kan der ske ét af to:

Enten dør den, inden den når hjem. Eller også opfører den sig mærkeligt og lugter underligt. Så bliver den afvist af vagtbierne på flyvebrættet.

Resultatet er det samme: Giften bliver ikke slæbt ind i bistadet og kommer følgelig heller ikke med i honningen.

Inden for biernes flyve-radius på op til to-tre kilometer bliver der naturligvis sprøjtet i markafgrøderne. Men vi har ikke haft problemer med forgiftninger. Landmændene i Borum – blandt andet Borum Maskinstation – er tilsyneladende ansvarsbevidste folk, der kender og følger reglerne. En af de vigtigste er, at skal der sprøjtes med pesticider, foregår det sent om aftenen eller om natten, så man ikke rammer bierne i “arbejdstiden”.

Og så alligevel lidt nej: Vi må ikke sætte det røde Ø-mærke på dansk honning. Den ret er forbeholdt biavlere i øde, udyrkede områder, blandt andet på New Zealand. Hvordan det så ellers kan kaldes økologisk at fragte honning derfra til Danmark…

Hvad betyder det at være “kyndig biavler”?

Det betyder selvfølgelig, at man er holdt op med at begå de værste begynderfejl.

Men det betyder faktisk også noget ganske bestemt juridisk og uddannelsesmæssigt.

Peter har gennemgået et kursus ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr på Forskningscenter Flakkebjerg under Aarhus Universitet. Det betyder større viden om bier, honningbehandling, foder, bipest, varroamider, vira og andet fra biernes indviklede biologi end flertallet.

Kyndig biavler er den titel, man erhverver gennem denne undervisning og en praktisk prøve.