Høflig selvbetjening

IMG_6228Er der ingen hjemme, er du altid velkommen til at købe honning i den lille butik foran Langelinie 69. Vi holder kassen fyldt, så langt lageret rækker.

Priserne i 2016/17 er:

1 glas 37 kr.

3 glas 105 kr.

Put pengene i den sorte postkasse ved vejen eller brug Mobile Pay eller Swipp. Nummeret står i kassen.

Timian!

En lillebitte anelse nektar fra hver blomst. Der skal mange besøg til.

En lillebitte anelse nektar fra hver blomst. Der skal mange besøg til.

Hvad består jeres honning af? Er det raps eller kløver?

Alt for mange forsimpler spørgsmålet alt for meget. Spurgt på denne måde må svaret altid blive: Ja, og….

Tag nu denne lille uanselige blomst, der blomstrer lige nu og dækker små felter med enten lilla eller hvide blomster. Det er timian.

Bierne er vilde med denne lille krydderurt, der er en af de allerbedste nektarkilder – som regel dog kun i små mængder. Frugtsukker-indholdet er højt.

På billedet ser du alene tre bier, der haster fra blomst til blomst.

I Grækenland ser man visse steder hele hedeflader med timian. Der fremstiller de en honning med timian som næsten eneste bestanddel. Den er mørk, den holder sig flydende, og faktisk smager den ikke af ret meget.

Vores honning er aldrig så ensidig som dette. Netop en blanding af nektar fra en hulens masse forskellige urter, stauder og træer sikrer, at honningen fra Borum og True Skov får et stort indhold af unikke smags- og sporstoffer.

Så er der gang i nektaren

Trængsel. Hver enkelt bi er ivrig efter at komme ind og aflevere sit lille bidrag til den store husholdning.

Trængsel. Hver enkelt bi er ivrig efter at komme ind og aflevere sit lille bidrag til den store husholdning.

Sikken travlhed.
Foråret 2014 begyndte ekstremt tidligt. Mange blomster sprang ud 3-4 uger før normalt.
Bierne kom med andre ord rigtig godt i gang med at bære pollen og nektar ind. I første omgang til sig selv. De producerer en masse nye bier, mens individerne fra sidste efterår falder til jorden og dør.
I næste omgang samler de nektar ind og bearbejder den til forråd – honning.
Det er nærmere betegnet årets forårshonning, som der nu er fuld gang i.
Når man kigger på bistaderne, er intet så imponerende, som når solen varmer luften op efter en livgivende regnbyge. Så myldrer bierne ud til de friske, nyvandede planter.
Når de tungt læssede vender hjem, må de bogstaveligt talt stå i kø og vente på at komme ind gennem flyvesprækken.
Billedet her viser netop sådan en situation. Det er taget i Borum over middag 7. maj, mens næsten alt omkring blomstrede: æbletræer, mælkebøtter, hæg, slåen, pære, kirsebær, haveblomster og flere tønder land med vinterraps. De store kastanjetræer stod på spring med deres flotte, hvide “lys”. Fantastisk.
Vi andre stabler den ene kasse efter den anden på bistaderne, så der bliver plads til den dejlige forårshonning.

Nu 5 forskellige slags – køb ved døren

I 2013 er vi nu oppe på fem forskellige slags honning, og de er ret forskellige. Dertil kommer flydende honning – hvis du er hurtig.
De fem er:

  • Forårshonning fra Borum
  • Forårshonning fra True Skov
  • Sommerhonning fra Borum
  • Sommerhonning fra True Skov
  • Sommerhonning fra Bøgebakken ved Lillering

Sidstnævnte er et ualmindelig dejligt sted – også for en bi. Der er både gammel og ny skov, masser af vildtagre med vilde planter, lidt have og i sommerperioden også en lille mark med den efterhånden noget sjældne vårraps, der først blomstrer i juli.

Det var sidstnævnte, der lokkede os til at flytte nogle bistader dertil, men den præger nu ikke honningen. I den brandvarme sommer blomstrede rapsen af på ganske få dage.

Den flydende honning er på små plastflasker. Erfaringen siger, at den bliver fast i løbet af et par måneder. En let opvarmning gør den dog flydende igen – lige til fx. morgenmaden.

Vi sælger honning gennem et par lokale butikker. Men det billigste er at købe direkte ved døren.

Så kan vi levere igen

Forårshonningen håndtappes.

Så er årets første honning slynget, og der er meget.

I år har vejret været mere med bierne end sidste år – altså dem, der overhovedet var tilbage efter vinterens hærgen. Da det blev maj, sørgede vejrmagerne ovre på DMI for en passende mængde regn efterfulgt af et par sommerlige uger, så bierne kunne hente forårshonningen fra mælkebøtter, frugttræer, raps og en mængde andre blomster i ro og orden.

Vi hentede honning i True Skov 11. juni og hjemme i Borum 12. juni. I en god uges tid var den flydende – ellers kunne vi jo ikke få den ud af vokstavlerne – men nu har vi tappet forårshonning i en fin konsistens på glas.

Priserne får du her

Lidt – men godt

sining-300-pxDet øser ned. Igen i dag.

I morges nåede vi dog at tage honning fra hjemme i Borum. Eller mere præcist: Vi tog en masse tomme tavler fra. Og nogle ganske få med en lille smule honning. Den smager til gengæld ualmindelig godt.

Den våde sommer udløser en rekord: Dette blev det ringeste år for sommer- og sensommerhonning, som vi har oplevet i over 25 år. Sæsonen, der ellers begyndte godt, endte meget magert.

Men lad os nu være positive: Honningen fra august 2011 blev særdeles aromatisk. Her passer udtrykket “lidt – men godt” virkelig.

Nok har det regnet rekordmeget i juli i år. Men har der da ikke også været tørvejr? Jo, bestemt. Enkelte dage med stille, varmt og lidt lummert vejr medførte også en vis optimisme. Det må være på de dage, at bierne trods alt har været ude og finde nektar af høj kvalitet.

Sagen er nok blot den, at dagen efter regnede det, og så åd bierne alle de lækkerier, de lige havde båret ind under tørvejret. Overskuddet blev minimalt.

I hvert fald er facit ikke til at tage fejl af, og nu haster det med at få fodret til vinteren, for ellers går dronningerne bare i æglægnings-strejke. Vi skal også sørge for, at bierne kommer i god foderstand. Det er nemlig sådan, at mens en bi om sommeren kun lever i et par måneder, skal der nu opfostres individer, der kan overleve lige til april-maj næste år. De såkaldte vinterbier.

Vi fodrer med rent sukker blandet med varmt vand til en mættet opløsning. I løbet af den  næste måned får hver bifamilie på den måde 20 kg. sukker.

Forårshonning grundlovsdag

tapning-400-px.jpgSå er honningsæsonen 2011 i gang, og den begyndte ganske tilfredsstillende.

Vi slyngede den tidligste honning 5. juni, grundlovsdag, og nu står den tappet på glas. Lys, mild og blød. En klassisk, frisk forårshonning.

Efter den lange, hårde vinter fulgte en april, der var varmere end gennemsnittet. Bierne kom godt i gang, men visse dage i maj så det mørkt ud, da forårsvejret blev afløst af kulde og masser af regn.

Men lad os være positive: Planterne manglede i hvert fald ikke vand. “Majs kulde gør laderne fulde”, sagde man i det gamle landbrug. Det passer sikkert stadig på høsten af korn og raps. For blomsterne betød det, at de stod længere tid i blomst, våde og spændstige, og da så varmen endelig kom, kunne de danne masser af nektar.

Bierne var hurtige til at opdage situationen. Især to dage, 2. og 3. juni, gik det virkelig hedt til med titusinder af bier på vingerne frem og tilbage mellem blomster og bistader. Vi kunne nyde synet både hjemme i Borum og i vores nye filial i True Skov.frisktappet-09.jpg

Og nu er resultatet altså til salg. Vælg mellem honning fra Borum og “True Honey” fra True Skov.

2011 i Borum: Her går det godt

april-300-px.jpgForleden talte vi med en stor-biavler, der med egne ord “var noget negativ”.

Efter den hårde og lange vinter kunne han nemlig gøre status således: 200 af hans godt 300 bifamilier var døde.

Statistisk er forskere nået frem til, at 15 procent af de danske bifamilier går til i løbet af en gennemsnitsvinter.

På den baggrund kan vi konstatere, at Peters Biavl har været heldig (og måske en lille smule dygtig – det følges jo af og til ad). Vores vintertab endte på én ud af 11 bifamilier.  Af de 10 tilbageværende er der syv pænt store og tre, der må kaldes lidt svage.

Men nu arbejder alle hårdt på sagen. Dronningerne lægger æg på raps-5-10-400-px.jpgsamlebånd, og det vrimler frem med nye bier, der er klar til at tage fat, hvor de gamle faldt.

Forårsglæde

erantistraek-400-px.jpgDet er forår, og alting…

Nej, nu kan det ikke skjules længere. Bierne har adskillige gange fløjet lystigt omkring, og de modigste af dem har aflagt blandt andet erantis og hassel nogle hurtige besøg.

Hvordan har de dog klaret så lang og træls en vinter? Rimelig godt, ser det ud til. Som biavler gør man klogt i at være lidt tålmodig, så længe temperaturen endnu er lav, men et hurtigt kig tyder på, at Peters Biavl fortsat består, og at der bliver 9 bifamilier at følge.

Det kan dog nå at gå frygtelig galt endnu. Rent faktisk topper biernes “vinterdødelighed” nemlig i marts og april, siger de kloge.

Så det siger vi desværre også.

I sne står urt og bi i skjul

sne-400px.jpgKan bierne virkelig overleve i den slags vejr? Tænk sig, en vinter der begynder med sne og hård frost allerede i november!

Det går nu fint. Inde i staderne er der ganske vist ikke meget varmere end udenfor. Men der er tørt, og bierne trækker sig sammen i en klump. Her hjælper de hinanden med at holde en rimelig temperatur.

Bierne skiftes til at tage den hårde tørn med at sidde yderst i vinterklyngen. De er i en stadig bevægelse – meget langsomt – så alle hele tiden har det nogenlunde komfortabelt og har adgang til vinterfoderet.

Da jeg tog dette billede, observerede jeg dog et par vildfarne skabninger, der fløj ud. Måske har det forholdsvis kraftige lys, som sneens reflekser skaber selv i december,  lokket dem. Men det var dumt gjort. Kort efter lå de kuldelammede på sneen. Klar som måltid for den første musvit, der kommer forbi.

Cotoneaster og alle de andre

cotoneaster.jpgHvor kommer al honningen fra? Tja, her passer i sandhed den gamle talemåde om de mange bække små.

Se nu for eksempel denne lille busk fra vores have i Borum. Cotoneaster, som den hedder, er temmelig uanselig. Den bruges tit til at dække en mur med sine mørkegrønne blade og en flad vækst.

Men bierne kan se blomsterne, som vi andre knapt ænser. Forleden talte vi 25 bier i én plante. Og det blev ved i dagevis.

I en særlig “Biplanteflora” læste vi, at busken yder masser af nektar og en hel del pollen i både juni og juli måned. Vi lærte også, at den faktisk har et dansk navn – dværgmispel.

En anden ganske ubemærket “biplante” er tørstetræet, der står i birkekrat. Ja, selv en ellers så upopulær urt som tidsel gør gavn for bierne. De blålilla blomster er fulde af nektar.

Så der kommer honningen – også – fra.

Og nu spørger så en af vore trofaste seere, der har dristet sig til at sende en mail: Taler du om Cotoneaster Horizontalis eller Cotoneaster Multiflora?

Ups, ja, man kan jo ikke både være ekspert på alting og samtidig have et bi-erhverv. Men vi tror nok den førstnævnte. Den har ikke hvide blomster, og den opfører sig slemt horisontalt, så mon ikke?