Frost intet problem

Der sker intet ved, at honning udsættes for nogle graders frost.

BRRR. Pludselig blev der meget koldt med adskillige frostgrader her i det indre Jylland.

Men intet problem. Honning tåler en hel del frost. Kvalitetshonning indeholder næsten intet vand, så den ændrer sig ikke ved de skiftende temperaturer – så længe der bare ikke bliver alt for varm, hvad der vist ikke er nogen risiko for foreløbig.

Værre er det med æggene, som vi af og til sælger sammesteds. Men det er heldigvis fritgående æg. Så ved vedvarende frostvejr går de bare indenfor.

Høflig selvbetjening

IMG_6228Er der ingen hjemme, er du altid velkommen til at købe honning i den lille butik foran Langelinie 69. Vi holder kassen fyldt, så langt lageret rækker.

Priserne i 2023/24 er fortsat kun:

1 glas 39 kr.

3 glas 110 kr.

Du må gerne betale kontant. Put pengene i den sorte postkasse ved vejen eller brug Mobile Pay. Nummeret står i kassen.

Mod halsbetændelse

Ja, honning er sundt og virksomt mod blandt andet ondt i halsen.

Vi skal nok vare os for at påstå den slags, og vi kunne ikke drømme om at skrive det på etiketterne på honning fra Peters Biavl. Det er ulovligt.

Men når forskere ved Oxford University nu når frem til samme konklusion som folkeviddet?

Så bringer vi et link til Avisen.dk – se selv 🙂

Vi læser med særlig glæde denne iagttagelse:
“Den bedste honning er af den type, der købes direkte hos en biavler eller samme type fra lokale biavlere, der sælges i nogle supermarkeder. Den billige discounthonning har ikke helt samme og gode egenskaber”.

Ja, dansk honning dræber faktisk bakterier

Så er det ikke længere kun rygter og ammestuesnak: Jo, dansk honning af god kvalitet dræber bakterier. Effektivt.
Honning kan have et medicinsk potentiale i sårbehandling.
Den gode nyhed har en dansk forskergruppe netop publiceret i Dermatology Research and Practice (2018, article ID 7021713).

Brintoverilte
Forskerne købte et udsnit på 14 honninger hjem til laboratoriet og testede virkningen på fem bakterier, der alle er kendt for at kunne forårsage en række alvorlige infektioner hos mennesker, fremgår det af en omtale i Tidsskrift for Biavl (10/2018).
Kun ét af indkøbene virkede ikke. Det var en akaciehonning fra Jakobsen. Selvfølgelig.
Resten havde en virkning, og forskergruppen fra Sjællands Universitetshospital og Københavns Universitet foretog supplerende undersøgelser, der tyder på, at brintoverilte er det virksomme stof i den danske honning – måske i kombination med nogle såkaldte peptider, der beskytter cellernes naturlige forsvarsmekanisme.

Manuka-honning er ikke bedst
Allermest interessant var måske følgende:
11 danske honninger virkede mindst lige så godt som den højt opreklamerede og rasende dyre manuka-honning.
Sidstnævnte kommer fra Australien eller New Zealand, hvor manuka-busken gror. Den sælges ofte som “medicinsk honning” på grund af et højt indhold af stoffet methylglyoxal. Men ser altså ikke ud til at virke bedre end dansk honning.
Og her skal vi så lige have forudsætningen med: Honningen må ikke have været opvarmet. Opvarmning ødelægger nemlig det enzym (glukoseoxidase), der danner brintoverilten. Sikkert derfor dumpede Jakobsens grossist-honning. De danske honninger kom direkte fra biavlere (på Sjælland).

Mod MRSA
Forskerne ser et perspektiv i, at man med honning måske ligefrem kan få et nyt middel mod de der satans meticillin-resistente gule stafylokokker (MRSA), der hærger klinikker og sygehuse.
Men, kan vi tilføje, lægerne skal altså nok ikke lige gå i Aldi eller Netto for at købe honningen. De skal tættere på naturen – ud til de små biavlere.

Og så lige et forbehold for det hele: Forskerne skriver – som god skik tilsiger – at flere undersøgelser naturligvis er nødvendige. Sådan er det, og sådan bør det være.

Her går intet til spilde

Skrælning

På svineslagterier siger de: “Det eneste, der går til spilde fra grisen, er skriget”.

Det er nu ikke fra den side, vi har fået inspirationen, men nu har vi fundet anvendelse for det absolut sidste restprodukt fra biernes honning-produktion.

Det kaldes skrællevoks. Oven på hver celle med honning har bierne lagt et ganske tyndt lag voks. Det er vi nødt til at fjerne for at slynge honningen ud. Ned i spanden ryger en blanding af voks og honning – faktisk mest af det sidste.

Vi kan si det lidt, lade det dryppe af og til sidst smide resten væk.

Eller – her kommer det – Nicolai fra Århus kan aftage blandingen, som den er. Han laver nemlig mjød.

Vikingernes gudedrik fremstilles på basis af honning, der blandes med vand og gæres. Og her spiller det ingen rolle med lidt voks-fnulder. Det er der god tid til at si fra bagefter.

Selve vokstavlerne? Dem får vi smeltet af. Rammerne renses. Voksen valses, præges og skæres ud i den rette størrelse. Så er vi klar til næste sæson

Så kan vi levere igen

Forårshonningen håndtappes.

Så er årets første honning slynget, og der er meget.

I år har vejret været mere med bierne end sidste år – altså dem, der overhovedet var tilbage efter vinterens hærgen. Da det blev maj, sørgede vejrmagerne ovre på DMI for en passende mængde regn efterfulgt af et par sommerlige uger, så bierne kunne hente forårshonningen fra mælkebøtter, frugttræer, raps og en mængde andre blomster i ro og orden.

Vi hentede honning i True Skov 11. juni og hjemme i Borum 12. juni. I en god uges tid var den flydende – ellers kunne vi jo ikke få den ud af vokstavlerne – men nu har vi tappet forårshonning i en fin konsistens på glas.

Priserne får du her

Forårshonning grundlovsdag

tapning-400-px.jpgSå er honningsæsonen 2011 i gang, og den begyndte ganske tilfredsstillende.

Vi slyngede den tidligste honning 5. juni, grundlovsdag, og nu står den tappet på glas. Lys, mild og blød. En klassisk, frisk forårshonning.

Efter den lange, hårde vinter fulgte en april, der var varmere end gennemsnittet. Bierne kom godt i gang, men visse dage i maj så det mørkt ud, da forårsvejret blev afløst af kulde og masser af regn.

Men lad os være positive: Planterne manglede i hvert fald ikke vand. “Majs kulde gør laderne fulde”, sagde man i det gamle landbrug. Det passer sikkert stadig på høsten af korn og raps. For blomsterne betød det, at de stod længere tid i blomst, våde og spændstige, og da så varmen endelig kom, kunne de danne masser af nektar.

Bierne var hurtige til at opdage situationen. Især to dage, 2. og 3. juni, gik det virkelig hedt til med titusinder af bier på vingerne frem og tilbage mellem blomster og bistader. Vi kunne nyde synet både hjemme i Borum og i vores nye filial i True Skov.frisktappet-09.jpg

Og nu er resultatet altså til salg. Vælg mellem honning fra Borum og “True Honey” fra True Skov.

Den røde filial i True

True Skov er en hastigt fremvoksende ny statsskov vest for Århus.true-skov-400-px.jpg

 

Her har Peters Biavl nu oprettet en lille filial i form af fem bifamilier i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.

 

Vi har valgt det røde look på bistaderne. Her er de fotograferet i det tidlige forår, før der kom blade på træerne.

Hvordan kommer honningen fra True Skov – True honey – så til at smage? Det ved vi ikke endnu. Men vi regner bestemt med at høste den første portion i 2011.

Vi har valgt et område, hvor der naturligvis dels vokser en masse forskellige træer, men dels også er let adgang til en lille eng ved Egåens udspring. Desuden ligger Århus Svæveflyveklubs velplejede kløvergræs lige i nærheden.

True honey

Vi har lige grundlagt en lille filial i form af fem små bifamilier i True Skov.

Målet er at udvide det samlede antal af medarbejdere i Peters Biavl til cirka en halv million.

I år når de næppe at give honning, da de nye familier er stykket ud dels ved at dele de gamle dels ved at afhente et par bisværme.

Men i 2011! Tror vi nok.

Skal vi kalde det True honey?

25.000 flyveture senere

bi-i-blomst-400-px.jpgBier er som bekendt ikke ret store. Og dog spiser vi deres honning i brede mængder. Tallene er imponerende.

Uanset hvor mange blomster den summer rundt i, bringer hver bi nemlig som regel højst 40 miligram nektar med hjem på hver flyvetur.

Det betyder, at der skal 25 flyveture til for at hente bare ét gram.

Og 25.000 ture til at for at hente ét kilo nektar.  Det er cirka den mængde, der bliver til ét glas honning, når bierne hjemme i stadet er færdige med at inddampe og færdigbehandle forrådet.

Undervejs i processen fra blomst til honningtavle har træk- og husbierne ved forenede kræfter fjernet bakterier og tilsat bittesmå mængder enzymer, der forbedrer  holdbarheden og sammensætningen af de forskellige sukkerarter i honningen.

Netop på denne årstid kan man få syn for sagn om de store tal ved at kigge på et bistade. De er simpelthen afsindigt mange om arbejdet

Raps og alt det andet

Rapsen står i år lige bag bistaderne.

Rapsen står i år lige bag bistaderne.

Ét er sikkert med hensyn til den forårshonning, som vi endnu ikke har smagt: Den kommer til at indeholde rapshonning.

Læg mærke til den gule farve bag bistaderne. Det er vinterraps i én stor, gul flade af blomster på mange tønder land.

Det syn er kærkomment i den koldeste maj måned i 14 år. Forholdene har været elendige for bierne med regn og kold blæst. Men når de så endelig kunne komme ud efter mad, behøvede de ikke at spilde tiden og risikere livet ved at flyve langt inde mellem regndråberne.

Resultatet har jeg tjekket i kasserne: Jo, tavlerne er begyndt at tage på i vægt, selv om foråret 2010 næppe kommer til at gå ind i biernes historiebog under “Lykkelige tider”.

Selvfølgelig vil mælkebøtter, frugttræer og forårsblomster også sætte præg på forårshonningen. Men kommer den til at dufte som en rapsmark i blomst, så kender du nu forklaringen.

2009: Lidt men meget godt

Sjældent har klicheen passet bedre end på honninghøsten i år: Lidt, men godt.

1. august kan jeg nu gøre status: Hovedtrækket i højsommeren juli blev…  elendigt. Ganske ligesom vejret. Mange vil huske ferieugerne i juli som en temmelig våd og blæsende oplevelse.

Bierne arbejder bedst i varmt og tørt vejr. Tilmed producerer en del blomster stort set ingen nektar, hvis ikke temperaturen er høj. I år blev betingelserne altså dårlige.

I et normalår kan en bifamilie i god form slæbe 30 kilo honning hjem til sine mennesker i løbet af sommeren. I år blev udbyttet snarere kun 20-25 kilo.

Til gengæld er kvaliteten ualmindeligt høj. Sommerhonningen 2009 er et meget lækkert bekendtskab. Den er særdeles aromatisk og har en flot kulør nærmest som rav.

Honning og jordbær

Friskplukkede jordbær med nyslynget, flydende honning.jordbaer-honning-3.jpg

Så kan sommeren vist ikke blive meget bedre.

I år har Danmarks Biavlerforening besluttet, at sommeren falder lørdag 20. juni. I hvert fald bliver det dagen, hvor den smagsmæssige delikatesse bliver præsenteret landet over.

Her i området sker det i Dagli’Brugsen i Herskind.

Opskrifter m.m.:

Honning- og jordbærdag