Øsende pøsende pladaskregn

Det gik lige. Men bierne plejer nu ikke at stå ved en søbred.

Sjældent eller nærmest aldrig har vi da haft så våd en vinter. Hvordan klarer bierne sig?

Jo, helt godt er det ikke. Men de holder sig tørt, så godt de kan inde i deres huse. Altså ligesom vi mennesker nok er mest stemt for på dage som disse.

Som du kan se, kommer faren nærmest nedefra. En god, gammel biavlerregel er at lade være med at stille bierne i lavninger (fordi der bliver koldest om sommeren). Tilsyneladende skal vi nu udvide med et godt råd om at lade være med at placere dem i nærheden af lave steder.

Billedet er taget 17. februar i True Skov, hvor en lille fordybning i terrænt er blevet til en sø. Bølgerne slog dog ikke ind over bistaderne.

Lidt – men godt

sining-300-pxDet øser ned. Igen i dag.

I morges nåede vi dog at tage honning fra hjemme i Borum. Eller mere præcist: Vi tog en masse tomme tavler fra. Og nogle ganske få med en lille smule honning. Den smager til gengæld ualmindelig godt.

Den våde sommer udløser en rekord: Dette blev det ringeste år for sommer- og sensommerhonning, som vi har oplevet i over 25 år. Sæsonen, der ellers begyndte godt, endte meget magert.

Men lad os nu være positive: Honningen fra august 2011 blev særdeles aromatisk. Her passer udtrykket “lidt – men godt” virkelig.

Nok har det regnet rekordmeget i juli i år. Men har der da ikke også været tørvejr? Jo, bestemt. Enkelte dage med stille, varmt og lidt lummert vejr medførte også en vis optimisme. Det må være på de dage, at bierne trods alt har været ude og finde nektar af høj kvalitet.

Sagen er nok blot den, at dagen efter regnede det, og så åd bierne alle de lækkerier, de lige havde båret ind under tørvejret. Overskuddet blev minimalt.

I hvert fald er facit ikke til at tage fejl af, og nu haster det med at få fodret til vinteren, for ellers går dronningerne bare i æglægnings-strejke. Vi skal også sørge for, at bierne kommer i god foderstand. Det er nemlig sådan, at mens en bi om sommeren kun lever i et par måneder, skal der nu opfostres individer, der kan overleve lige til april-maj næste år. De såkaldte vinterbier.

Vi fodrer med rent sukker blandet med varmt vand til en mættet opløsning. I løbet af den  næste måned får hver bifamilie på den måde 20 kg. sukker.