Højsæson lige nu:
Det sværmer…
Lige nu formerer bierne sig voldsomt. Naturens gang er derefter, at cirka halvdelen af en bi-familie flyver ud for at prøve lykken for sig selv. Det kaldes en bisværm.
Danmarks Biavlerforenings medlemmer kommer gerne og henter bisværme, som lige har sat sig i en busk, træ eller lignende (og af selvforklarlige grunde gør vi selvfølgelig alt for at forebygge sværmning).
Find en sværmhenter på DBF‘s sværmfanger-liste.
Eller ring simpelthen til Peter på 2068 8084.
Jeg henter gerne bisværme i Århus-Silkeborg-området.
Nogle sværmhentere vil kræve et beløb for at afhente en sværm (det gør jeg nu ikke)
Drejer det sig om en bisværm, der sidder højt i et træ, eller som er søgt ind i en hulmur, bliver det straks sværere.
– og måske er det hvepse.
Bier er brunlige og lidt lodne. Hvepse er glatte, aflange og stribede i knaldgul og sort – og kan være ret aggressive.
Er det hvepse, du har hjemme hos dig selv, må du forvente, at der opkræves et beløb, uanset hvem du beder om hjælp. Ring og spørg.
Drejer det sig om andre insekter, såsom murbier og jordbier, skal du nok snarest læse lidt på sagen i en udmærket vejledning fra Skadedyrslaboratoriet under Institut for Agrarøkologi.