Gør noget for de vilde bier

https://vildebier.dk/

Honningbien er den hyppigste bi i Danmark. Sådan har det altid været. Den er hjemmehørende.

Men vidste du, at der findes hele 295 arter af bier? Enkelte af arterne har det dårligt. Generelt mangler de levesteder og mad. Med al respekt for betydningen af at dyrke jorden: En kornmark, der bliver pløjet hvert år, levner ikke hverken levesteder eller føde til de vilde bier.

Derfor er der brug for at passe på naturområderne. Men også for ganske små og upåagtede steder som levende hegn mellem markerne.

I vores haver skal vi lade grene og kvas ligge i en bunke i hjørnet. Det kan være fint nok med oprydning, men ved at lade nogle hjørner og kanter være i fred giver du plads til vilde bier, humlebier, tudser og pindsvin.

Hvad med et bi-hotel, altså sådan en rede-dims med en masse forskellige rør til de vilde bier? God idé, men den skal være dyb – mindst 15 centimeter – og ikke lige klampes op på solsiden af en varm mur. Gå lidt væk fra huset og find et roligere sted.

Der er meget mere at lære om vilde bier på denne seriøse hjemmeside (og lyt for Guds skyld ikke til propagandister som Rasmus Ejrnæs, Morten D. D. og den slags).

http://vildebier.dk