Røgpusteren er en klassiker. Den findes i mange kunstfærdige udførelser.

Hvorfor blæser I røg ned til de stakkels små, søde bier?

Det er der en mærkelig forklaring på. Men vi er nu i øvrigt holdt op – se senere.

Bier lever oprindelig i skove. Af og til opstår der ild i en urskov, når den passer sig selv. Så gælder det om at beskytte sig, hvis man er et lille insekt med tynde vinger. Men hvordan?

Skal man vælge at flyve væk og prøve at komme væk fra ilden?

Nej. Bierne vælger også her den kollektive løsning: De fylder sig hver især med honning fra lageret og trykker sig sammen for at beskytte sig selv og yngelen bedst muligt. På den måde er der størst mulig chance for, at deres gener føres videre – so oder so.

Det er instinktet fra urskoven, de kalder frem, når de fleste biavlere blæser en smule røg hen til bierne – i grunden ikke så meget, bare lige så alle har lugtet “faren”. For instinktivt søger bierne ned imellem tavlerne i stedet for at flyve op. På den måde undgår biavlerne at få en masse bier i hovedet, mens de arbejder i stadet.

En bi, der har fyldt sig med honning, har for øvrigt også svært ved at krumme sig sammen. Det skal den for at stikke.

Så derfor.

Den lille gule vandsprøjte har efterhånden erstattet røgpusteren. Den er sundere – og altid klar til brug.

Det sunde alternativ

Men rygning er som bekendt usundt. Derfor er det godt, at vi nu har fundet et sundt alternativ til biavlerens ellers så faste følgesvend, røgpusteren.

I de senere år er Peters Biavl begyndt at bruge en lille vandforstøver for at berolige bierne. Vandet er tilsat cirka 5-10 procent mælkesyre. Det er en ganske harmløs organisk syre, der i forvejen findes mange steder i naturen. Du kender den fra brød, fermenterede grøntsager og mælkeprodukter som for eksempel yoghurt..

Så længe vi kan klare os med forstøveren, behøver vi slet ikke at tænde røgpusteren. Og den har nu stået ubrugt i foreløbig to-tre år. Det blev honningen vist ikke ringere af 🙂