BRRR. Pludselig blev der meget koldt med adskillige frostgrader her i det indre Jylland.
Men intet problem. Honning tåler en hel del frost. Kvalitetshonning indeholder næsten intet vand, så den ændrer sig ikke ved de skiftende temperaturer – så længe der bare ikke bliver alt for varm, hvad der vist ikke er nogen risiko for foreløbig.
Værre er det med æggene, som vi af og til sælger sammesteds. Men det er heldigvis fritgående æg. Så ved vedvarende frostvejr går de bare indenfor.
Så tilbyder vi helt frisktappet forårshonning.
Vælg mellem honning fra Borum eller fra True Skov. Begge har en fin og mild smag.
Forårshonning. Køb for eksempel 3 glas for 100 kr.
Et hvidt lag i toppen er IKKE sukker. Snarere luft. Læg mærke til, hvordan “frosten” trækker ned langs glassets inderside.
Hvad er det der hvide på honningen?
Det skylder vi ofte et svar på. Det hvide er nemlig et tegn på kvalitet. Det beviser, at honningen har en lav vandprocent og sælges uden opvarmning.
For smagen er det uden nogen betydning.
Men hvad er det? Faktisk det rene luft. Når vi tapper honningen, ligger temperaturen på omkring 25 grader og luftfugtigheden så lavt som muligt. Når vi derefter lagrer glassene ved for eksempel cirka 5 grader, trækker honningen sig en anelse sammen. Derved bliver der en mikrotynd spalte mellem honning og glas. Det er den, der ser hvid ud.
Et mikrotyndt lag luft mellem honning og glas ser sådan ud. Det er et kvalitetstegn.
Biavlere kalder fænomenet for “frost”. Det ligner gamle dages rim på indersiden af vinduer, der kun havde ét lag glas.
Noget hvidt på toppen kan være mikrosmå partikler af ren bivoks – et tegn på ægthed – der med luft imellem også ser kridhvide ud.
Vi oplevede engang en meget insisterende kunde, der var helt sikker på, at noget hvidt på honning beviste, at biavleren havde tilsat sukker. Så stod vi jo der … Kunden havde sin “viden” fra sit hjemland i Mellemøsten, hvor forfalskning er almindelig. Hold op, hvor var han “klog” at høre på. Men han havde ikke ret.
Kan man fjerne den hvide “frost”? Ja, det er såre nemt. Anbring glasset ved 30 til 40 graders varme. Så flyder honningen tilbage og får kontakt med indersiden af glasset. Samtidig går voks-partiklerne i toppen ligeledes på ny i ét med honningen.
En anden metode er at gemme honningen længe, så den bliver blødere og nok også suger en smule vanddamp til sig.
Hvorfor gør vi så ikke det, før vi sælger honningen? Fordi vi sælger uopvarmet honning. Og fordi ny honning bevarer smagsstoffer og enzymer bedre end gammel honning.
Desuden bliver vores kvalitetshonning revet væk. Vi kan slet ikke gemme den, selv hvis vi ville.
Til højre rumtemperaturen, der skal være pænt høj, når man arbejder med honning af høj kvalitet. Til venstre kontrollen for luftfugtighed.
Honning er levende, men den skal nu ikke være så meget i live, at gærceller tager magten og begynder at omdanne det fine kvalitetsprodukt til mjød. Det sker dog uundgåeligt, hvis vandprocenten ikke er under kontrol.
Derfor bruger vi dette kontrolinstrument i slyngerummet. For her er det afgørende, at luftfugtigheden holdes passende lav, så honningen ikke forringes ved at opsuge vand fra luften.
Et psykrometer hedder måleren. Det lyder måske som noget fra psykiaterens værktøjskasse. Men nej, ikke psyko-meter. Psykro-meter.
To termometre viser rumtemperaturen, men det ene står med bunden i vand, der fordamper fra den blå væge. Så hvis luftfugtigheden er passende lav, afkøles det sidstnævnte termometer af fordampningen.
Smart, ikke?
P.S.: Du kan gøre dig selv en tjeneste ved altid at holde honningglasset lukket. Også hjemme i dit køkken suger honning nemlig fugt.