Sommeren 2024 går ikke over i historien som en af de solfyldte og behagelige.
Som følge deraf blev vores honninghøst heller ikke imponerende. Og nu ser vi resultatet: Tilbage på lageret har vi kun forårshonning på den gamle type glas (450 gram med plastlåg). Spændende, om de rækker.
Første 2025-honning er sikkert klar cirka 10. juni. Om Putin og hans venner i Washington vil.
Tegning: Peter Trier
Shook! Du bliver rig, mand, udbrød et ungt menneske, da jeg fortalte, at en bifamilie fremstiller 30 kilo honning i gennemsnit, hvis man bare ikke klumrer for meget.
Jeg har oplevet samme reaktion hos mere modne bedsteborgere, der dog siger det med udtryk som for eksempel “novra, det lyder indbringende”.
De prøver vist at se nogenlunde neutrale ud i ansigterne. Men man kan næsten se regnemaskinen køre inde i hovedet med både fire- og femcifrede tal:
1 bifamilie 30 kilo. 2 bifamilier 60 kilo. 3 bifamilier 90 kilo. Mange kilo. Endnu flere kroner. Stort overskud. Tænk sig at hente noget ude fra naturen helt gratis og så tage penge for det bagefter.
Shook, du bliver rig, mand.
Forkert!
Desværre tjener man ikke en formue på at have bier i Danmark. Mange bliver snarere fattige.
Men vi har skam en god tid med vores hobby, inden vi når så langt.
Sådan går det til
Næsten alle starter med at købe nogle bier og et par bistader (jeg skriver “næsten”, fordi der her i området også er nogen, der bare stjæler nogle andres bier og huse).
Flere bier og flere stader følger som regel.
Tøj skal du også have. Bitæt dragt, handsker og støvler. Ellers bliver man stukket, hvilket ganske vist er helt gratis, men ikke videre sjovt.
Lidt håndværktøj – stadekniv, røgpuster eller vandforstøver, dronningebur og mærkefarve. Så er du kørende. Nå ja, og noget til at fange en sværm med, når det halve af bierne en skøn dag i maj vælger at flytte ud og bosætte sig i naboens pæretræ.
Nu er du allerede biavler. Hobby-biavler. Og det kan endda blive lovligt, når du har logget ind med Mitid og oprettet dig i Landbrugsstyrelsens centrale bigårdsregister.
Men hvad med honningen?
Åh, godt du mindede os om det, Peter. Vi må have købt nogle glas og låg.
Skal der også etiketter på? Ja, det skal der, og EU har faktisk bestemt, hvad der minimum skal stå på dem. Så du kan ikke bare tegne en bi og en smiley og stille glassene frem på et havebord hjemme foran jordhulen.
Nu mangler du så bare at få de søde, små insekter til at anbringe honningen direkte i glassene, men det vil nok gå dårligt med den plan. Der skal maskineri til på ruten mellem bi og honningglas. Og der skal et rent og hygiejnisk, bitæt og varmt, rum til. Nej, du kan ikke bruge en carport. Ny udgift: Skrællebakke, honningslynge, grovsi, finsi, tappespand, røreanlæg, måske ombygning.
Ham materielforhandleren
Nå, men voks bygger bierne i det mindste selv. Rigtigt. De er jo dygtige. Der skal nok komme ny, fin bivoks i dit bistade. Et eller andet sted.
Men de fleste nye som gamle bi-ejere, der regner med at kunne høste honning, ser nu gerne have, at bivoksen anbringes i definerede enheder og i et rimeligt mønster. Så der skal købes plader (tavler) af ren voks, rammer af træ eller plast og en lille strammer til trådene. Ikke den dyreste del, men alligevel kan vi lige tage en subtotal:
Foreløbig er pengene fosset ud af kassen.
Nå, men det kalder vi investering. Selvfølgelig koster det mange tusinde kroner at komme i gang med noget nyt og spændende, der på længere sigt vil gøre dig til millionær. Men det er jo kun én gang for alle.
Troede du. Næ, hvert efterår skal du som det første aflevere de gamle, brune tavler til en mand, som du i din korte karriere allerede har mødt flere gange: materielforhandleren.
Med et svedent smil og mange bedrevidende formaninger modtager denne mand de brugte tavler, smelter, sier og renser voksen, dypper rammerne i kaustisk soda efterfulgt af højtryksrensning og sender dig til sidst en sms om, at nu-nu-nu skal du se at få hentet skidtet hjem igen, så at rammerne kan nå at tørre, før de bliver jordslåede.
Voksmanden arbejder for øvrigt ikke gratis for dig.
Ud og købe dronninger
Men selvfølgelig har du ret. Der skal skelnes mellem éngangsudgifter til afskrivning over nogle år og løbende udgifter. Begge dele kan nogenlunde beregnes på forhånd (men lad hellere være).
Men for pokker da også. Hvad er nu det? Den ene af dine bifamilier viser sig en augustdag pludselig at være tom for både nye æg og små larver. Familien skrumper altså dag for dag. Hvorfor? Jo, dronningen har nået biernes svar på klimakteriet. Hun har mistet evnen til at producere æg. Din familie er dødsens, hvis du ikke ret omgående får fat i en ny og parret dronning.
Sådan én koster 400 kroner hos en person i et erhverv, som du nok heller ikke havde hørt om på forhånd. Dronningeavleren. Og du må hellere købe to styk med det samme. En anden af dine bifamilier er nemlig blevet så hidsig i temperamentet, at bierne stikker alt og alle i nærheden. Dronningen skal skiftes ud, siger alle de kloge (og jeg). Temperament koster.
Så du må i gang med det. Nogle gange lykkes udskiftningen, andre gange skal man forsøge både to og tre gange, og der fulgte desværre ikke ombytningsgaranti med for de første 400 kroner. Vent i øvrigt ikke for længe. I oktober er det blevet for sent.
Ren indtægt fra naturen. Altså lige indtil vi begynder at trække udgifterne fra.
Foder og mider
Din viden har du fået ved at læse i Lærebog i Biavl og i den stedlige biavlerforening. Måske har du ligefrem været på kursus. Spændende, men aldrig gratis.
Efter høsten af din honning må du forresten heller ikke glemme at fodre. Hvis du da også vil have bier til næste år.
Hver bifamilie skal have mindst 18-20 kg. tørstof tilført for at overleve vinteren og første del af foråret. Og igen: Allerede i oktober er det ved at være blevet for sent at fodre.
Sukker opløst i vand er billigst – hvis du har noget at røre store portioner op i. Mange sværger til færdiglavet foder, hvor du ikke slipper med under 300 kr. pr. bifamilie.
Der findes også sygdomme og skadedyr. Behandler du ikke hvert efterår og hver vinter mod den invasive snylter varroa-mide (varroa destructor), tja, så udrydder miden dine bifamilier. Måske ikke første vinter, men så næste (og i forvejen skal vi regne med at miste cirka 15 procent af alle bifamilier i en normal vinter).
Varroamiden har ingen betydning for honningen. Men den sidder på de enkelte individer i bifamilien og svækker dem efterhånden betydeligt.
Det fører for vidt at komme ind på, hvordan miden kan begrænses – lægemidler, skrappe syrer, ildelugtende olie. Mange vil gerne råde og vejlede dig på netop dette felt; faktisk er det et område, hvor religion dominerer. De gode såvel som de “gode” råd er endda også gratis. Men ikke at følge dem. Det er alt sammen noget med penge ud af lommen.
Kørsel og gode tilbud
Bor materielforhandleren, dronningeavleren og den lokale forening forresten i samme gade som dig? Næppe.
Skal vi nu også til at indregne kørsel i regnskabet? Det bestemmer du selv. Men udgiften har du afholdt. Havde du i øvrigt en trailer i forvejen?
Oven i alt det nævnte kommer fristende tilbud om at kunne følge vægt og temperatur i et bistade online. Om en løftevogn til at skåne ryggen. Om en god tappemaskine og en bedre slynge end den Harald Nyborg-udgave, du lagde ud med. Om praktisk udstyr til slyngerummet og dets rengøring. En motordrevet blæser til skånsom fjernelse af bierne ved honninghøst.
Jeg anbefaler det hele (også selv om noget af det måske kun skal bruges i en time eller to om året). Nu stikker udgifterne imidlertid først helt af.
Men nuvel, man kan, så vidt jeg ved, også godt spille golf iført gummistøvler og med én kølle og én bold. Så er meget udstyr sparet.
Men der er nok en grund til, at ingen gør det på golfbanen, hvor jeg – på tryg afstand – kan iagttage, hvordan amatørerne klæder sig flot ud og slæber store tasker og vogne med sig blot for at kunne puffe til de mange hvide bolde på den helt rigtige måde.
Sådan er det også med at holde bier og lave honning uden at nedbryde kroppen I forvejen byder biavl som hobby desværre på væsentligt flere forkerte arbejdsstillinger og besværlige løft end golfspil.
Altså biavl på en måde og i et omfang, så at der overhovedet bliver lidt at sælge af. Det var jo det, du ville, ikke?
Prøv hellere i Norge
Konklusion: Biavl for småfolk er en hobby, hvor der både er udgifter og indtægter.
Det med bierne er meget sjovere end at spille fodbold og golf, det er mere lærerigt end at rejse på fuglekiggerture, og det er mindst lige så udfordrende som at sejle i sejlbåd. Aktiviteter hvor der garanteret udelukkende er udgifter.
Men indtægter der overstiger udgifterne ved at have bier i baghaven eller den lokale skov? Nej, ikke når det hele gøres op.
Jamen, er der da ikke noget, der hedder erhvervsbiavlere? Så må de vel kunne leve af bierne?
Jo, i Norge, hvor prisen på honning er meget højere end her, lever de vist udmærket.
Der findes skam også nogle få stykker af den eksotiske race her i Danmark. Jeg kender endda et par af dem. Men disse “erhvervs”biavlere supplerer uden undtagelse med andre indtægter end salg af honning. De knokler i øvrigt som bæster fra marts til september. De får dårlig ryg og har mindre fritid end en købmand.
For nylig holdt en dygtig og højt profileret sjællandsk biavler ophørsudsalg. Han havde droppet bierne og taget job som maskinfører på et landbrug. Det var langt bedre, fastslog han. Så nej, selv i kæmpemæssig skala med måske 1000 bifamilier bliver man ikke rig af at være biavler (i EU).
Nye konkurrenter – hvor dejligt
Har du forresten hørt, at Danmarks Biavlerforening systematisk støtter, at flere kaster sig ud i at holde bier. Faktisk lidt underligt.
Der kan nævnes mange gode grunde til, at vi skal have flere bier i Danmark (og i verden).
Men hvornår har man sidst hørt om så mærkelig en branche? Altså hvor de, der allerede har etableret sig, ligefrem ønsker sig flere konkurrenter og ikke færre?
Jeg kan ikke komme i tanker om andre.
Forklaringen er nok ret enkel: De mange nye hobby-biavlere fylder næsten ingenting i det store markedsbillede, hvor honning måles i tons. Hist og her sælger nybegynderne deres honning for billigt, eller kvaliteten er af forskellige grunde blevet for ringe. Al begyndelse er jo svær.
Men materielforhandlerne elsker de mange nye, der kommer og går. De samme forhandlere køber annoncer i biavlerforeningens blade.
“Køre-rundt-systemet”, som salig “Låsby-Svendsen” vist kaldte den slags. Og så er alle glade.
Måske undtagen lige de, der troede, at nu skulle de til at være rige på at holde bier.
Tegning: Peter Trier
BRRR. Pludselig blev der meget koldt med adskillige frostgrader her i det indre Jylland.
Men intet problem. Honning tåler en hel del frost. Kvalitetshonning indeholder næsten intet vand, så den ændrer sig ikke ved de skiftende temperaturer – så længe der bare ikke bliver alt for varm, hvad der vist ikke er nogen risiko for foreløbig.
Værre er det med æggene, som vi af og til sælger sammesteds. Men det er heldigvis fritgående æg. Så ved vedvarende frostvejr går de bare indenfor.
I sæson 2023-24 er vi nu oppe på fire forskellige slags honning, og de er ret forskellige. Dertil kommer flydende honning – hvis du er hurtig.
De fire er:
Den flydende honning er på små plastflasker. Erfaringen siger, at den bliver fast i løbet af et par måneder. En let opvarmning gør den dog flydende igen – lige til fx. morgenmaden.
Vi sælger honning gennem et par lokale butikker. Men det billigste er at købe direkte ved døren.
For nogle år siden købte vi en hundedyr tappemaskine i Peters Biavl. Det har vi ikke fortrudt.
Maskinen af mærket Swienty Dana Api Matic gør, at vi kan fylde hvert enkelt honningglas hurtigt og ikke mindst præcist.
De fleste andre hobbybiavlere bøvler med en tappehane af plast på en stor spand, som de får bakset op på køkkenbordet. Tappehanen er det modsatte: langsom og upræcis. Nogle gange kommer der for meget og andre gange for lidt i deres glas. Tit må der lige en finger ind og fange drypperiet, efter at hanen er lukket. Hvor rart er det lige for kunderne?
Tappemaskinen i vores flisebeklædte honningrum – der udelukkende bruges til biavl – suger selv honningen op fra den lukkede beholder, som vi har brugt til at opbevare og røre honningen i efter slyngning og dobbelt fin-sining.
Vi udfører det hele om sommeren, så høst, slyngning, sining, røring og tapning ligger i forlængelse af hinanden. Altså ikke noget med langtidslagring og påfølgende opvarmning sådan som de produkter, du finder i supermarkederne.
Amerikanerne kalder vores produkt raw honey. Det kan vi da godt sige.
Er der ingen hjemme, er du altid velkommen til at købe honning i den lille butik foran Langelinie 69. Vi holder kassen fyldt, så langt lageret rækker.
Priserne i 2023/24 er fortsat kun:
1 glas 39 kr.
3 glas 110 kr.
Du må gerne betale kontant. Put pengene i den sorte postkasse ved vejen eller brug Mobile Pay. Nummeret står i kassen.
Den specialfremstillede transportæske yder en god beskyttelse af op til 6 glas/flasker honning.
Vi får for tiden en del henvendelser fra læsere, der spørger, om vi ikke lige kan sende 3 glas for 110 kroner.
Det er forståeligt. Uopvarmet, dansk honning findes meget sjældent i butikkerne. Kun vi småbiavlere laver det.
Og jo, det kan godt lade sig gøre. Vi pakker også godt ind i en særlig, formstøbt transportæske. Efter at vi er skiftet fra Postnord til GLS, oplever vi stor stabilitet og ingen fejl i udbringningen.
Vi beregner 90 kroner for forsendelse, bøvl og porto ved afhentning i pakkebutik. Det er billigt. Vil du helst have pakken bragt helt til dit hjem, koster det 20 kroner mere.
En god idé er at købe 6 glas og/eller flasker ad gangen. Så bliver prisen helt rimelig:
310 kr. inklusive alt for 6 glas – eller 330 kr. helt til døren.
Send en mail og fortæl, hvad du vil: petersbiavl@gmail.com
Dette er egentlig ikke en webbutik. Vi sender bare gerne 🙂
Mobile Pay 2068 8084
Slyngning, grovsining og – her – finsining.
Halvvejs til honningglasset
De tynde låg af voks skrælles af, så honningen kan komme ud.
Den stærke konstruktion med seks-kantede voksceller kan bære en stor vægt. Øverst ses noget hvidt. Det er en forsegling, som bierne laver til vinterbrug.
Alt er på rette plads i slyngerummet hos Peters Biavl. I forgrunden kasser med nyhøstede honningtavler. Bagved ses blandt andet skrællebord, grovsi og til højre i baggrunden slyngen.
Tapning af flydende honning direkte fra blomsterne.
I de seneste dage har vi arbejdet hårdt med at høste, slynge og tappe sommerhonning fra Borum og fra True Skov. Dette billede er taget et godt stykke efter midnat.
Så nu har vi endelig den lækre, flydende sommerhonning på repertoiret. Direkte fra bierne til din morgenmad, eller til talrige formål i køkkenet.
Et kortrejst naturprodukt.
Vi var spændte på, hvad der kom ud af den mildt sagt blandede sommer. Men bierne må have været gode til at finde vej mellem regndråberne. Både mængde og kvalitet af sommerhonningen 2021 er ganske tilfredsstillende.
Flydende sommerhonning er velegnet til mange formål i køkkenet.
Sommerhonning kommer fra en bred buket af blomster i juli. Hvidkløver og tidsel er blandt de sikre. Kornblomst, honningurt, valmue og en mængde haveplanter besøges flittigt af bierne. Også blomstrende lindetræer kan give et godt bidrag.
Du kan købe både fast og flydende honning direkte i Honningbutikken på Langelinie 69. Vi sender også gerne.
Så tilbyder vi helt frisktappet forårshonning.
Vælg mellem honning fra Borum eller fra True Skov. Begge har en fin og mild smag.
Forårshonning. Køb for eksempel 3 glas for 100 kr.
Et hvidt lag i toppen er IKKE sukker. Snarere luft. Læg mærke til, hvordan “frosten” trækker ned langs glassets inderside.
Hvad er det der hvide på honningen?
Det skylder vi ofte et svar på. Det hvide er nemlig et tegn på kvalitet. Det beviser, at honningen har en lav vandprocent og sælges uden opvarmning.
For smagen er det uden nogen betydning.
Men hvad er det? Faktisk det rene luft. Når vi tapper honningen, ligger temperaturen på omkring 25 grader og luftfugtigheden så lavt som muligt. Når vi derefter lagrer glassene ved for eksempel cirka 5 grader, trækker honningen sig en anelse sammen. Derved bliver der en mikrotynd spalte mellem honning og glas. Det er den, der ser hvid ud.
Et mikrotyndt lag luft mellem honning og glas ser sådan ud. Det er et kvalitetstegn.
Biavlere kalder fænomenet for “frost”. Det ligner gamle dages rim på indersiden af vinduer, der kun havde ét lag glas.
Noget hvidt på toppen kan være mikrosmå partikler af ren bivoks – et tegn på ægthed – der med luft imellem også ser kridhvide ud.
Vi oplevede engang en meget insisterende kunde, der var helt sikker på, at noget hvidt på honning beviste, at biavleren havde tilsat sukker. Så stod vi jo der … Kunden havde sin “viden” fra sit hjemland i Mellemøsten, hvor forfalskning er almindelig. Hold op, hvor var han “klog” at høre på. Men han havde ikke ret.
Kan man fjerne den hvide “frost”? Ja, det er såre nemt. Anbring glasset ved 30 til 40 graders varme. Så flyder honningen tilbage og får kontakt med indersiden af glasset. Samtidig går voks-partiklerne i toppen ligeledes på ny i ét med honningen.
En anden metode er at gemme honningen længe, så den bliver blødere og nok også suger en smule vanddamp til sig.
Hvorfor gør vi så ikke det, før vi sælger honningen? Fordi vi sælger uopvarmet honning. Og fordi ny honning bevarer smagsstoffer og enzymer bedre end gammel honning.
Desuden bliver vores kvalitetshonning revet væk. Vi kan slet ikke gemme den, selv hvis vi ville.
Og nu til noget helt andet end bier og honning. Og dog. For når du ruller dine “stearinlys” af ægte voks fra bierne, får du en mere ren forbrænding.
Her kan du se, hvordan du gør: Link til video på Facebook. (åbner i nyt vindue).
Ja, honning er sundt og virksomt mod blandt andet ondt i halsen.
Vi skal nok vare os for at påstå den slags, og vi kunne ikke drømme om at skrive det på etiketterne på honning fra Peters Biavl. Det er ulovligt.
Men når forskere ved Oxford University nu når frem til samme konklusion som folkeviddet?
Så bringer vi et link til Avisen.dk – se selv 🙂
Vi læser med særlig glæde denne iagttagelse:
“Den bedste honning er af den type, der købes direkte hos en biavler eller samme type fra lokale biavlere, der sælges i nogle supermarkeder. Den billige discounthonning har ikke helt samme og gode egenskaber”.
Så er også sidste og langsomste produktion kommet på glas.
Billedet viser fire af de i alt fem slags honning, vi netop nu har på hylden.
Fra venstre sommerhonning (der er faktisk to slags på køligt lager), forårshonning fra Borum, forårshonning fra True Skov og flydende sommerhonning.
Enhedspris: 35 kr. pr. stk. 100 kroner for 3 stk.
Så har vi flydende sommerhonning 2020 til salg. Direkte fra blomsterne. Høstet, slynget, grovsiet, finsiet, nichts weiter.
Hent den friske slynghonning i Honningbutikken på Langelinie 69. Hvis du altså bor i nærheden.
Vi sender også gerne både flydende og smørbar honning. Mere her.
Rigtig mange foretrækker flydende honning, der har mange anvendelsesmuligheder.