Om admin

Hobbybiavler siden 1986.

Økologisk bekæmpelse virker

hveps-lille Økologisk hvepsebekæmpelse? Hvad er det?

Jo, plejer vi – i sindigt, landklogt tempo – at svare fortvivlede, fremmedgjorte bymennesker, der plages af Danmarks farligste dyr, hvepsen – som regel omkring august måned:

Joooo …

Du kan vælge mellem gift og økologi.

Med insektgift eller benzin kan du løse dit problem nu og her, og de fleste biavlere vil sætte en ære i at hjælpe dig mod en passende betaling. Vi kan nemlig heller ikke lide hvepse.

Så vittige vi da er

Og den økologiske metode? De spørger uden undtagelse.

Meget enkelt: Økologisk bekæmpelse består i at vente til omkring 1. november. Så kommer frosten, og hvepsene dør af sig selv.

Hø hø hø. Fnis.

Og ja, de spørgende bliver lige pludselig store tilhængere af pesticider.

Alle hvepseboer burde sidde lige så tilgængelige som dette.

Alle hvepseboer burde sidde lige så tilgængelige som dette.

Et år kom vi uforvarende til selv at teste den økologiske tilgang til hvepsene: Først hen i september opdagede vi, hvor de mange hvepse kom fra, og det viste sig at være et møgbesværligt sted oppe under et tag og med mange indflyvningssprækker. Så den ene dag tog den anden, uden at vi fik gjort noget u-økologisk ved krapylet.

Men se nu bare! Det blev regn, og det blev blæst og kulde. Ja, det blev ligefrem vinter med frost og sne. Hvepsene døde. Økologisk bekæmpelse virkede.

Metodens akilleshæl

Og så alligevel ikke. For i vinterkulden tog vi jo hver dag brænde ind fra brændeskuret, der står tæt på det forhenværende hvepsebo. Og næste års dronninger var så sandelig ikke spor døde.

hvepsedronningHveranden gang vi hentede brænde ind i varmen, vågnede en hvepsedronning til dåd. Den forod sin sprække i træet og begyndte at flyve eller kravle omkring inde i huset. Ny risiko for at blive stukket af sådan en satan.

Klask! Her anbefales en økologisk fluesmækker.

 

 

Flydende guld

Så har vi flydende sommerhonning 2020 til salg. Direkte fra blomsterne. Høstet, slynget, grovsiet, finsiet, nichts weiter.
Hent den friske slynghonning i Honningbutikken på Langelinie 69. Hvis du altså bor i nærheden.
Vi sender også gerne både flydende og smørbar honning. Mere her.

Rigtig mange foretrækker flydende honning, der har mange anvendelsesmuligheder.

Så kører rouletten igen

Her er vi 31. juli i fuld gang med at tømme nogle tavler for årets sommerhonning.

Er der meget? Nej, desværre ikke. Bierne havde dårlige arbejdsforhold i den rekord-dårlige juli. Lidt har de dog fået samlet ind imellem byger og blæst.

Efter slyngningen følger grovsining, hvor voks-stykker og andet snask sorteres fra. Vi fortsætter derefter med en finsing, så honningen bliver helt ren. Dog kan enkelte korn af pollen fra blomsterne passere. Det bliver honningen nærmest bare bedre af.

Flydende honning kan nu tappes på plastflasker (squezze bottles). Den faste sommerhonning tager lidt længere tid, fordi den skal igennem en kontrolleret krystallisations-proces. Vi plejer at finde ud af det i løbet af et par uger.

 

Første slyngning gik godt

Honningen slynges ud af biernes vokstavler. Derefter følger grovsining, finsining, finkrystallisation, røring og tapning.

I slyngerummet står grejet her klar til at skrælle vokslåg af (til højre) og selve slyngen.

¨

Så har vi slynget årets forårshonning.

Den første honning er til salg.

Læs her, hvordan du får fingre i forårshonningen fra Borum og forårshonningen fra True Skov.

Forårsstatus 2020

Det mærkelige år er ikke gået sporløst hen over Peters Biavl:

Scilla er en af forårets mange pollen-givere. Når det ellers er vejr til at flyve hen til den.

Efteråret var mildt – næsten en forlængelse af sommeren – og det gav desværre nye problemer med varroa-miden i form af reinvasion, efter at vi havde foretaget den normale bekæmpelse.

Nogle bifamilier blev ramt af virus og døde. Virus? Nej, ikke corona men derimod den såkaldte akut paralysevirus, der blandt andet spredes med varroa-miderne. Den enkelte bi bliver meget optaget af at flyve ud, men den har samtidig mistet orienteringen og kan ikke finde hjem.

Vi har aldrig oplevet denne trælse sygdom før, men én gang skal jo være den første.

Den milde og ekstremt våde vinter gav heller ikke gode forhold. Faktisk foretrækker bierne, at der er vedvarende frost.
Så vinteren blev lidt træls for mange biavlere. Men vi har nu ryddet op, gjort rent og sendt tavlerne til omsmeltning og rengøring. Videre!

Og så blev det sandelig forår i marts – endda meget tidligere end normalt. Solskin og tør luft lokkede bierne ud og fik has på den oversvømmelse, der en overgang fik bistaderne i True Skov til at stå ved en midlertidig søbred.

Desværre har der også i år været mange dage med kold luft og blæst i foråret, så mens planterne ræser af sted, har bierne svært ved at følge med i udvikling. De skal bruge frisk pollen som proteinkilde til næste generation.

Nu i maj måned står vi med en ubalance. Vejret er stadig koldt og blæsende. Det er nok ikke så ualmindeligt. Men planterne er kommet et par uger foran. Vi risikerer, at bierne ikke rigtig når at komme i gang med forårstrækket på for eksempel mælkebøtter, før de er blomstret af. Situationen ser faktisk ikke så lovende ud.

Men mon ikke, at der trods alt bliver en portion lækker forårshonning til juni?

Så er det tiden for bisværme

Lige nu formerer bierne sig voldsomt. Naturens gang er derefter, at cirka halvdelen af en bi-familie flyver ud for at prøve lykken for sig selv. Det kaldes en bisværm.

Bisværme opstår i maj og begyndelsen af juni.

Når sværmen er landet i en hæk eller et træ, kan det se ud som på billedet.

I området mellem Silkeborg, Skanderborg, Århus og Randers henter vi gerne din bisværm.

Ring direkte til Peter på 2068 8084.

 

Nogle sværmhentere vil kræve et beløb for at afhente en sværm (det gør vi nu ikke)

Drejer det sig om en bisværm, der sidder højt i et træ, eller som er søgt ind i en hulmur, bliver det straks sværere.

– og måske er det hvepse.

Bier er brunlige og lidt lodne. Hvepse er glatte, aflange og stribede i knaldgul og sort – og hvepse kan være ret aggressive.

Er det hvepse, du har hjemme hos dig selv, må du forvente, at der opkræves et beløb, uanset hvem du beder om hjælp. Ring og spørg.

Læs mere om hvepse.

Drejer det sig om andre insekter, såsom murbier og jordbier, skal du nok snarest læse lidt på sagen i en udmærket vejledning fra Skadedyrslaboratoriet under Institut for Agrarøkologi.

Sådan ser det ud, når den erfarne biavler får en sværm til at myldre ind i en halmkube. Derefter kan den transporteres til sit nye hjem og genhuses.

Øsende pøsende pladaskregn

Det gik lige. Men bierne plejer nu ikke at stå ved en søbred.

Sjældent eller nærmest aldrig har vi da haft så våd en vinter. Hvordan klarer bierne sig?

Jo, helt godt er det ikke. Men de holder sig tørt, så godt de kan inde i deres huse. Altså ligesom vi mennesker nok er mest stemt for på dage som disse.

Som du kan se, kommer faren nærmest nedefra. En god, gammel biavlerregel er at lade være med at stille bierne i lavninger (fordi der bliver koldest om sommeren). Tilsyneladende skal vi nu udvide med et godt råd om at lade være med at placere dem i nærheden af lave steder.

Billedet er taget 17. februar i True Skov, hvor en lille fordybning i terrænt er blevet til en sø. Bølgerne slog dog ikke ind over bistaderne.

Jo, vi sender gerne

Den specialfremstillede transportæske yder en god beskyttelse af op til 6 glas/flasker honning.

Vi får for tiden en del henvendelser fra læsere, der spørger, om vi ikke lige kan sende 3 glas for 100 kroner.

Det er forståeligt. Uopvarmet, dansk honning findes meget sjældent i butikkerne. Kun vi småbiavlere laver det.

Og jo, det kan godt lade sig gøre. Vi pakker også godt ind. For hvem gider modtager en pakke fuld af glasskår blandet med selv den lifligste honning? I gamle dage skete det af og til – men aldrig efter at vi er gået over til en særlig, formstøbt transportæske.

Samme solide indpakning bruger vi til flasker med flydende honning.

Vi beregner 100 kroner for forsendelse, bøvl og porto ved “postpakke uden omdeling” (postpakke collect). Det er billigt. Vil du helst have pakken bragt helt til dit hjem, koster det 20 kroner mere.

En god idé er at købe 6 glas og/eller flasker ad gangen. Så bliver prisen helt rimelig: 300 kr. inklusive alt for 6 glas – eller 320 kr. helt til døren.

Send en mail og fortæl, hvad du vil: petersbiavl@gmail.com

Overfør venligst ingen penge, før vi lige har skrevet sammen. Dette er ikke en webbutik. Vi sender bare gerne 🙂

Mobile Pay 2068 8084

Hvordan skal den vende?

Skal toppen vende opad på en flaske? Normalt ville man svare ja. Men hvordan er det lige med en flaske med flydende honning?

Vi spørger, fordi vi lige har tappet en portion lækker, flydende sommerhonning. Direkte fra bierne og med en fin smag af blandt andet blomster fra lindetræer.

Hvis toppen vender opad, kommer der ingen honning ud. Så udbryder der honningmangel, og der bliver gråd og tænders gnidsel hen over morgenens havregryn eller mysli. Det kan vi jo ikke have. Altså bør flasken faktisk stå på bordet med bunden opad.

Så langt, så godt. Men hvordan skal etiketten så vende? Vi har naturligvis trykt en label, der fortæller, at honningen kommer fra True Skov eller Borum – og sådan hvordan og hvorledes.

Her ser du de to muligheder. Vores fine etiket til den flydende sommerhonning ser måske mest rigtig ud til højre. Men er den mere funktionel til venstre?

Spørgsmålet kalder nok på en forbrugerundersøgelse. Find den på Facebook.

SIDSTE:
Sagen er afgjort
Forbrugerne har talt, og de var (næsten) helt enige:
Etiketten skal sidde som på de to flasker til højre. Altså så man kan læse de vise ord, når flaskens åbning vender opad. Og ikke kan læse dem, når …. og så videre 🙃
Tak
😃 til de mange bidrag både her og i to særligt sagkyndige grupper på Fjæset. Og også tak for at have stillet plads til rådighed på sit Face til den herlig Mark Zucke …. nej, nu går det for vidt 😂

Etiketten skal man jo holde

Etiketter skal der til, når man laver honning. Lige nu forbereder vi høsten af sommerhonning, og det er bedst at sætte labels på, inden man tapper.

Her ses to små videoer af vores seneste opfindelse i Peters Biavl: Det håndholdte etiket-apparat. Den første er nogenlunde tydelig. Den anden viser, at vi snart kan blive færdig med det lille job 🙂

Honning er levende

Til højre rumtemperaturen, der skal være pænt høj, når man arbejder med honning af høj kvalitet. Til venstre kontrollen for luftfugtighed.

Honning er levende, men den skal nu ikke være så meget i live, at gærceller tager magten og begynder at omdanne det fine kvalitetsprodukt til mjød. Det sker dog uundgåeligt, hvis vandprocenten ikke er under kontrol.

Derfor bruger vi dette kontrolinstrument i slyngerummet. For her er det afgørende, at luftfugtigheden holdes passende lav, så honningen ikke forringes ved at opsuge vand fra luften.

Et psykrometer hedder måleren. Det lyder måske som noget fra psykiaterens værktøjskasse. Men nej, ikke psyko-meter. Psykro-meter.

To termometre viser rumtemperaturen, men det ene står med bunden i vand, der fordamper fra den blå væge. Så hvis luftfugtigheden er passende lav, afkøles det sidstnævnte termometer af fordampningen.

Smart, ikke?

P.S.: Du kan gøre dig selv en tjeneste ved altid at holde honningglasset lukket. Også hjemme i dit køkken suger honning nemlig fugt.

 

Et herligt forår

Selv en græsmark lokker bierne til i disse dage.

Sikke et herligt forår. Marts var varm, og også april blev – bortset fra begyndende tørke – en vidunderlig måned for bierne. Resultatet er ikke udeblevet. Bierne er i fin form.

Nu blomstrer mælkebøtterne, og for os med bier er det start-signalet til selve honningsæsonen. Trækket, som vi siger.

 

Og der er nu engang forskel på, om 20.000 bier tager på arbejde eller 30.000. Så længe der altså er blomster nok, og det er der lige nu.

Så selv om vi beskæftiger os med en slags landbrug, så tillad lige en smule optimisme: Sæson 2019 tegner godt.

 

Forår – hvor godt

Klik på billedet.

Foråret 2019 er i gang. En varm periode allerede i februar satte bierne tidligt i gang med at samle pollen (protein), og så gik de ellers i gang med at fremstille næste generation.

Flere ugers koldt, blæsende og regnfuldt vejr i marts satte en stopper for indbæringen, og flere biavlere begyndte at blive lidt nervøse for, om alt nu gik ikke bare i stå, men direkte baglæns.

19. marts kunne vi begynde at slå de tanker ud af hovedet igen. Nu ser vi fremad.

Koldslynget – uopvarmet

Honningtavlerne får en karusseltur. Temperaturen er ca. 25-30 grader. Varmere bliver vores honning ikke.

Honningtavlerne får en karusseltur. Temperaturen er her ca. 25-30 grader. Varmere bliver vores honning aldrig.

Er jeres honning koldslynget? Det spørgsmål har vi fået mange gange i den seneste tid.
Ofte med tilføjelsen: Så vil jeg nemlig gerne have sendt nogle glas.

Svaret er ja. Men med sandheden i ære tilføjer vi: Det er al anden honning såmænd også. Der findes ikke noget, der kan kaldes “varmslynget” honning.

Den rigtige og vigtige skillelinje går mellem opvarmet og uopvarmet honning. Supermarkedshonning er næsten altid opvarmet.

Ordet “koldslynget” (vi har så galt også set “koldrørt” i en klam reklame) er faktisk ikke rigtig godt – altså sådan som “koldpresset” om raps- eller olivenolie. Med olien beskriver ordet jo præcist nok, at man ikke har varmet op under denne del af processen. Koldpresset olie er resultatet af første presning, før fabrikkerne varmer op, tilsætter opløsningsmiddel og piner den sidste olie ud af frøene. Det er én verden.

Biernes egen temperatur

Med honning er det hele lidt anderledes:

Nede i bistadet er der mellem 30 og 35 grader. Ikke varmere, for så bliver voksen blød. Ikke koldere, for så kan ynglen ikke udvikle sig. Bierne sørger omhyggeligt for at regulere temperaturen.

Når vi så tager honningtavler med hjem og slynger deres indhold ud, sørger vi også for, at tavlerne hverken bliver for kolde eller for varme. Gerne cirka 30 grader, helst ikke under 20 grader. På den måde går det let med at få indholdet ud.

Frem til dette punkt gør alle omtrent det samme. Men fra honningen har forladt vokstavlen, er der en verden til forskel.

Den ene måde: Industri

Den meste honning har været opvarmet, før den står i butikkerne. Den kan desværre også have flere år på bagen.

Sådan er det med de store producenter i Danmark. Og sådan er det med praktisk taget al honning fra udlandet (også selv om der står ærkedanske navne som Svansø eller Jakobsen på etiketterne, og selv om varens oprindelse er sløret med mærkelige betegnelser, der gerne har noget med EU at gøre).

Efter slyngningen har man af praktiske grunde pumpet honningen over i store spande eller metaltønder. Her blev den opbevaret, handlet, gemt og transporteret. Den blev også hård som sten, for det gør (næsten) al ubehandlet honning.

Da fabrikken så en dag nåede frem til netop dette parti på sit lager, startede den med at smelte honningen ved at varme den kraftigt op, så den smeltede. Herefter blev den rørt, som om den var ny. Men det var den altså ikke.

Så blev produktet endelig tappet og var klar til hylden i Aldi, Lidl, Kvickly eller Føtex. Størstedelen af al grossisthonning har været denne tur igennem. Og ja, også den såkaldte økologiske honning.

Af praktiske grunde, af forståelige grunde, af rationelle grunde. Men desværre også med den konsekvens, at noget af det værdifulde går tabt: Smagsstoffer damper væk eller omdannes. Enzymer (bl.a. glukoseoxidase og invertase) nedbrydes i betydeligt omfang ved temperaturer over 40 grader. Ja, selv frugtsukkeret omdannes, hvilket måles ved det såkaldte HMF-indeks (hydroxymethylfurfural-indhold). Det stiger med tiden, og det stiger med temperaturen.

Honning, der har haft det for varmt, eller som bare er blevet for gammel, smager til sidst ligesom sirup eller sukker fra posen. Det gælder blandt andet en del såkaldt økologisk honning.

Den anden måde: Vores fremgangsmåde

Nu tænder vi glorien og fortæller, hvad vi selv gør:

Vi slynger honningen, og vi finsier den. Så anbringer vi den lidt koldere, og nu holder vi øje med spanden eller spandene og rører af og til i dem. Det sidste tjener til at styre den naturlige krystallisation. I stedet for få store, hårde krystaller og et produkt, der kun kan bearbejdes med hammer og mejsel, danner vi i løbet af nogle dage eller uger millioner af småkrystaller. Det giver den konsistens, som de fleste danskere kan lide.

Vi varmer altså ikke på noget tidspunkt op. Og hvad mere er: Vi sætter – modsat storleverandørerne – en ære i at få udsolgt hvert år. Ingen lageropbygning her.

Begge dele er vigtigt, og i vores honning er naturens enzymer, antioxidanter og smagsstoffer bevaret og hmf-indekset lavt.

Men koldslynget? Det er faktisk et dårligt udtryk. Det rigtige er: Uden opvarmning. Og frisk.

 

 

Ja, dansk honning dræber faktisk bakterier

Så er det ikke længere kun rygter og ammestuesnak: Jo, dansk honning af god kvalitet dræber bakterier. Effektivt.
Honning kan have et medicinsk potentiale i sårbehandling.
Den gode nyhed har en dansk forskergruppe netop publiceret i Dermatology Research and Practice (2018, article ID 7021713).

Brintoverilte
Forskerne købte et udsnit på 14 honninger hjem til laboratoriet og testede virkningen på fem bakterier, der alle er kendt for at kunne forårsage en række alvorlige infektioner hos mennesker, fremgår det af en omtale i Tidsskrift for Biavl (10/2018).
Kun ét af indkøbene virkede ikke. Det var en akaciehonning fra Jakobsen. Selvfølgelig.
Resten havde en virkning, og forskergruppen fra Sjællands Universitetshospital og Københavns Universitet foretog supplerende undersøgelser, der tyder på, at brintoverilte er det virksomme stof i den danske honning – måske i kombination med nogle såkaldte peptider, der beskytter cellernes naturlige forsvarsmekanisme.

Manuka-honning er ikke bedst
Allermest interessant var måske følgende:
11 danske honninger virkede mindst lige så godt som den højt opreklamerede og rasende dyre manuka-honning.
Sidstnævnte kommer fra Australien eller New Zealand, hvor manuka-busken gror. Den sælges ofte som “medicinsk honning” på grund af et højt indhold af stoffet methylglyoxal. Men ser altså ikke ud til at virke bedre end dansk honning.
Og her skal vi så lige have forudsætningen med: Honningen må ikke have været opvarmet. Opvarmning ødelægger nemlig det enzym (glukoseoxidase), der danner brintoverilten. Sikkert derfor dumpede Jakobsens grossist-honning. De danske honninger kom direkte fra biavlere (på Sjælland).

Mod MRSA
Forskerne ser et perspektiv i, at man med honning måske ligefrem kan få et nyt middel mod de der satans meticillin-resistente gule stafylokokker (MRSA), der hærger klinikker og sygehuse.
Men, kan vi tilføje, lægerne skal altså nok ikke lige gå i Aldi eller Netto for at købe honningen. De skal tættere på naturen – ud til de små biavlere.

Og så lige et forbehold for det hele: Forskerne skriver – som god skik tilsiger – at flere undersøgelser naturligvis er nødvendige. Sådan er det, og sådan bør det være.