Om admin

Hobbybiavler siden 1986.

Økologisk bekæmpelse virker

hveps-lille Økologisk hvepsebekæmpelse? Hvad er det?

Jo, plejer vi – i sindigt, landklogt tempo – at svare fortvivlede, fremmedgjorte bymennesker, der plages af Danmarks farligste dyr, hvepsen – som regel omkring august måned:

Joooo …

Du kan vælge mellem gift og økologi.

Med insektgift eller benzin kan du løse dit problem nu og her, og de fleste biavlere vil sætte en ære i at hjælpe dig mod en passende betaling. Vi kan nemlig heller ikke lide hvepse.

Så vittige vi da er

Og den økologiske metode? De spørger uden undtagelse.

Meget enkelt: Økologisk bekæmpelse består i at vente til omkring 1. november. Så kommer frosten, og hvepsene dør af sig selv.

Hø hø hø. Fnis.

Og ja, de spørgende bliver lige pludselig store tilhængere af pesticider.

Alle hvepseboer burde sidde lige så tilgængelige som dette.

Alle hvepseboer burde sidde lige så tilgængelige som dette.

Et år kom vi uforvarende til selv at teste den økologiske tilgang til hvepsene: Først hen i september opdagede vi, hvor de mange hvepse kom fra, og det viste sig at være et møgbesværligt sted oppe under et tag og med mange indflyvningssprækker. Så den ene dag tog den anden, uden at vi fik gjort noget u-økologisk ved krapylet.

Men se nu bare! Det blev regn, og det blev blæst og kulde. Ja, det blev ligefrem vinter med frost og sne. Hvepsene døde. Økologisk bekæmpelse virkede.

Metodens akilleshæl

Og så alligevel ikke. For i vinterkulden tog vi jo hver dag brænde ind fra brændeskuret, der står tæt på det forhenværende hvepsebo. Og næste års dronninger var så sandelig ikke spor døde.

hvepsedronningHveranden gang vi hentede brænde ind i varmen, vågnede en hvepsedronning til dåd. Den forod sin sprække i træet og begyndte at flyve eller kravle omkring inde i huset. Ny risiko for at blive stukket af sådan en satan.

Klask! Her anbefales en økologisk fluesmækker.

 

 

Let til udbredt frost

Et hvidt lag i toppen er IKKE sukker. Snarere luft. Læg mærke til, hvordan “frosten” trækker ned langs glassets inderside.

Hvad er det der hvide på honningen?

Det skylder vi ofte et svar på. Det hvide er nemlig et tegn på kvalitet. Det beviser, at honningen har en lav vandprocent og sælges uden opvarmning.

For smagen er det uden nogen betydning.

Men hvad er det? Faktisk det rene luft. Når vi tapper honningen, ligger temperaturen på omkring 25 grader og luftfugtigheden så lavt som muligt. Når vi derefter lagrer glassene ved for eksempel cirka 5 grader, trækker honningen sig en anelse sammen. Derved bliver der en mikrotynd spalte mellem honning og glas. Det er den, der ser hvid ud.

Et mikrotyndt lag luft mellem honning og glas ser sådan ud. Det er et kvalitetstegn.

Biavlere kalder fænomenet for “frost”. Det ligner gamle dages rim på indersiden af vinduer, der kun havde ét lag glas.

Noget hvidt på toppen kan være mikrosmå partikler af ren bivoks – et tegn på ægthed – der med luft imellem også ser kridhvide ud.

Vi oplevede engang en meget insisterende kunde, der var helt sikker på, at noget hvidt på honning beviste, at biavleren havde tilsat sukker. Så stod vi jo der … Kunden havde sin “viden” fra sit hjemland i Mellemøsten, hvor forfalskning er almindelig. Hold op, hvor var han “klog” at høre på. Men han havde ikke ret.

Kan man fjerne den hvide “frost”? Ja, det er såre nemt. Anbring glasset ved 30 til 40 graders varme. Så flyder honningen tilbage og får kontakt med indersiden af glasset. Samtidig går voks-partiklerne i toppen ligeledes på ny i ét med honningen.

En anden metode er at gemme honningen længe, så den bliver blødere og nok også suger en smule vanddamp til sig.

Hvorfor gør vi så ikke det, før vi sælger honningen? Fordi vi sælger uopvarmet honning. Og fordi ny honning bevarer smagsstoffer og enzymer bedre end gammel honning.

Desuden bliver vores kvalitetshonning revet væk. Vi kan slet ikke gemme den, selv hvis vi ville.

 

Mod halsbetændelse

Ja, honning er sundt og virksomt mod blandt andet ondt i halsen.

Vi skal nok vare os for at påstå den slags, og vi kunne ikke drømme om at skrive det på etiketterne på honning fra Peters Biavl. Det er ulovligt.

Men når forskere ved Oxford University nu når frem til samme konklusion som folkeviddet?

Så bringer vi et link til Avisen.dk – se selv 🙂

Vi læser med særlig glæde denne iagttagelse:
“Den bedste honning er af den type, der købes direkte hos en biavler eller samme type fra lokale biavlere, der sælges i nogle supermarkeder. Den billige discounthonning har ikke helt samme og gode egenskaber”.

Alt er klar

Så er også sidste og langsomste produktion kommet på glas.

Billedet viser fire af de i alt fem slags honning, vi netop nu har på hylden.

Fra venstre sommerhonning (der er faktisk to slags på køligt lager), forårshonning fra Borum, forårshonning fra True Skov og flydende sommerhonning.

Enhedspris: 35 kr. pr. stk. 100 kroner for 3 stk.

Link om forsendelse

 

Flydende guld

Så har vi flydende sommerhonning 2020 til salg. Direkte fra blomsterne. Høstet, slynget, grovsiet, finsiet, nichts weiter.
Hent den friske slynghonning i Honningbutikken på Langelinie 69. Hvis du altså bor i nærheden.
Vi sender også gerne både flydende og smørbar honning. Mere her.

Rigtig mange foretrækker flydende honning, der har mange anvendelsesmuligheder.

Så kører rouletten igen

Her er vi 31. juli i fuld gang med at tømme nogle tavler for årets sommerhonning.

Er der meget? Nej, desværre ikke. Bierne havde dårlige arbejdsforhold i den rekord-dårlige juli. Lidt har de dog fået samlet ind imellem byger og blæst.

Efter slyngningen følger grovsining, hvor voks-stykker og andet snask sorteres fra. Vi fortsætter derefter med en finsing, så honningen bliver helt ren. Dog kan enkelte korn af pollen fra blomsterne passere. Det bliver honningen nærmest bare bedre af.

Flydende honning kan nu tappes på plastflasker (squezze bottles). Den faste sommerhonning tager lidt længere tid, fordi den skal igennem en kontrolleret krystallisations-proces. Vi plejer at finde ud af det i løbet af et par uger.

 

Første slyngning gik godt

Honningen slynges ud af biernes vokstavler. Derefter følger grovsining, finsining, finkrystallisation, røring og tapning.

I slyngerummet står grejet her klar til at skrælle vokslåg af (til højre) og selve slyngen.

¨

Så har vi slynget årets forårshonning.

Den første honning er til salg.

Læs her, hvordan du får fingre i forårshonningen fra Borum og forårshonningen fra True Skov.

Forårsstatus 2020

Det mærkelige år er ikke gået sporløst hen over Peters Biavl:

Efteråret var mildt – næsten en forlængelse af sommeren – og det gav desværre nye problemer med varroa-miden i form af reinvasion, efter at vi havde foretaget den normale bekæmpelse.

Nogle bifamilier blev ramt af virus og døde. Virus? Nej, ikke corona men derimod den såkaldte akut paralysevirus, der blandt andet spredes med varroa-miderne. Den enkelte bi bliver meget optaget af at flyve ud, men den har samtidig mistet orienteringen og kan ikke finde hjem.

Vi har aldrig oplevet denne trælse sygdom før, men én gang skal jo være den første.

Den milde og ekstremt våde vinter gav heller ikke gode forhold. Faktisk foretrækker bierne, at der er vedvarende frost.
Så vinteren blev lidt træls for mange biavlere. Men vi har nu ryddet op, gjort rent og sendt tavlerne til omsmeltning og rengøring. Videre!

Og så blev det sandelig forår i marts – endda meget tidligere end normalt. Solskin og tør luft lokkede bierne ud og fik has på den oversvømmelse, der en overgang fik bistaderne i True Skov til at stå ved en midlertidig søbred.

Desværre har der også i år været mange dage med kold luft og blæst i foråret, så mens planterne ræser af sted, har bierne svært ved at følge med i udvikling. De skal bruge frisk pollen som proteinkilde til næste generation.

Nu i maj måned står vi med en ubalance. Vejret er stadig koldt og blæsende. Det er nok ikke så ualmindeligt. Men planterne er kommet et par uger foran. Vi risikerer, at bierne ikke rigtig når at komme i gang med forårstrækket på for eksempel mælkebøtter, før de er blomstret af. Situationen ser faktisk ikke så lovende ud.

Men mon ikke, at der trods alt bliver en portion lækker forårshonning til juni?

Øsende pøsende pladaskregn

Det gik lige. Men bierne plejer nu ikke at stå ved en søbred.

Sjældent eller nærmest aldrig har vi da haft så våd en vinter. Hvordan klarer bierne sig?

Jo, helt godt er det ikke. Men de holder sig tørt, så godt de kan inde i deres huse. Altså ligesom vi mennesker nok er mest stemt for på dage som disse.

Som du kan se, kommer faren nærmest nedefra. En god, gammel biavlerregel er at lade være med at stille bierne i lavninger (fordi der bliver koldest om sommeren). Tilsyneladende skal vi nu udvide med et godt råd om at lade være med at placere dem i nærheden af lave steder.

Billedet er taget 17. februar i True Skov, hvor en lille fordybning i terrænt er blevet til en sø. Bølgerne slog dog ikke ind over bistaderne.

Hvordan skal den vende?

Skal toppen vende opad på en flaske? Normalt ville man svare ja. Men hvordan er det lige med en flaske med flydende honning?

Vi spørger, fordi vi lige har tappet en portion lækker, flydende sommerhonning. Direkte fra bierne og med en fin smag af blandt andet blomster fra lindetræer.

Hvis toppen vender opad, kommer der ingen honning ud. Så udbryder der honningmangel, og der bliver gråd og tænders gnidsel hen over morgenens havregryn eller mysli. Det kan vi jo ikke have. Altså bør flasken faktisk stå på bordet med bunden opad.

Så langt, så godt. Men hvordan skal etiketten så vende? Vi har naturligvis trykt en label, der fortæller, at honningen kommer fra True Skov eller Borum – og sådan hvordan og hvorledes.

Her ser du de to muligheder. Vores fine etiket til den flydende sommerhonning ser måske mest rigtig ud til højre. Men er den mere funktionel til venstre?

Spørgsmålet kalder nok på en forbrugerundersøgelse. Find den på Facebook.

SIDSTE:
Sagen er afgjort
Forbrugerne har talt, og de var (næsten) helt enige:
Etiketten skal sidde som på de to flasker til højre. Altså så man kan læse de vise ord, når flaskens åbning vender opad. Og ikke kan læse dem, når …. og så videre ?
Tak
? til de mange bidrag både her og i to særligt sagkyndige grupper på Fjæset. Og også tak for at have stillet plads til rådighed på sit Face til den herlig Mark Zucke …. nej, nu går det for vidt ?

Etiketten skal man jo holde

Etiketter skal der til, når man laver honning. Lige nu forbereder vi høsten af sommerhonning, og det er bedst at sætte labels på, inden man tapper.

Her ses to små videoer af vores seneste opfindelse i Peters Biavl: Det håndholdte etiket-apparat. Den første er nogenlunde tydelig. Den anden viser, at vi snart kan blive færdig med det lille job 🙂

Honning er levende

Til højre rumtemperaturen, der skal være pænt høj, når man arbejder med honning af høj kvalitet. Til venstre kontrollen for luftfugtighed.

Honning er levende, men den skal nu ikke være så meget i live, at gærceller tager magten og begynder at omdanne det fine kvalitetsprodukt til mjød. Det sker dog uundgåeligt, hvis vandprocenten ikke er under kontrol.

Derfor bruger vi dette kontrolinstrument i slyngerummet. For her er det afgørende, at luftfugtigheden holdes passende lav, så honningen ikke forringes ved at opsuge vand fra luften.

Et psykrometer hedder måleren. Det lyder måske som noget fra psykiaterens værktøjskasse. Men nej, ikke psyko-meter. Psykro-meter.

To termometre viser rumtemperaturen, men det ene står med bunden i vand, der fordamper fra den blå væge. Så hvis luftfugtigheden er passende lav, afkøles det sidstnævnte termometer af fordampningen.

Smart, ikke?

P.S.: Du kan gøre dig selv en tjeneste ved altid at holde honningglasset lukket. Også hjemme i dit køkken suger honning nemlig fugt.

 

Et herligt forår

Selv en græsmark lokker bierne til i disse dage.

Sikke et herligt forår. Marts var varm, og også april blev – bortset fra begyndende tørke – en vidunderlig måned for bierne. Resultatet er ikke udeblevet. Bierne er i fin form.

Nu blomstrer mælkebøtterne, og for os med bier er det start-signalet til selve honningsæsonen. Trækket, som vi siger.

 

Og der er nu engang forskel på, om 20.000 bier tager på arbejde eller 30.000. Så længe der altså er blomster nok, og det er der lige nu.

Så selv om vi beskæftiger os med en slags landbrug, så tillad lige en smule optimisme: Sæson 2019 tegner godt.