Tåbelig sammenblanding af biavl og søfart. Vi indrømmer.
Sådan skal det ikke gøres!
Efter 30 år som biavlere må vi hvert år sande, at vi stadig begår fejl og har meget at lære. I juledagene 2015 erfarede vi endnu en gang noget nyt på den hårde måde.
Hele 1. juledag og natten til 2. juledag regnede det kraftigt og uden ophør i store dele af Jylland. Virkelig et surt vejr. Regnen fulgte efter flere andre våde dage, så jorden var i forvejen helt mættet med vand, og så gik det selvfølgelig, som det kan:
I True Skov dannede sig en hel lille sø, og desværre stod vandet helt op over flyvesprækken på ét stade. Med det sidste i rækken var det gået helt galt. Kassen havde simpelthen taget en sejltur i frisk blæst tværs over den nye sø og stod nu strandet på grundt vand ved modsatte bred. Stadebunden af styropor lå som et glemt flåd ude midt i det hele og blev holdt fast af nogle buske, der stak op.
Nu er det ikke første gang, at der samler sig lidt vand for enden af bigården. Der kan blive både lidt og meget blødt. Skoven er rimeligt ny og plantet på agerjord. Før da havde tidligere generationer utvivlsomt drænet marken ved slid og slæb, men vi antager, at skovvæsenet i den hellige biodiversitets navn er blevet tvunget til at ødelægge drænene.
Vi har dog aldrig set så ekstrem en oversvømmelse lige dér – men de samtidige billeder af veje, huse og haver i blandt andet Kolding og Vejle viser, at vi ikke var alene.
Nå, oprydning, herunder registrering af tabet. På med gummistøvlerne. De var dog slet ikke lange nok til at bjærge alt, men den strandede kasse fik vi da båret hele vejen uden om søen og stillet inde på fast land. Også den med den lukkede flyvesprække bragte vi på det tørre.
Og minsandten. Naturen er indrettet efter, at alt går hårdt til. Nogle bier summede faktisk i begge de to kasser fra det iskolde vand, nu da bierne pludselig så lys nedefra.
Snart efter forlod enkelte bier den faste vinterklynge og krøb ud under kanten. Det vil være synd at sige, at de modtog redningsmanden med taknemmelighed. En anden gammel lærestreg viste sit værd: Husk at tage slør på. Også midt om vinteren.
Nu krydser vi fingre for, at de små klarer sig igennem til foråret. Man tør næsten ikke tro det.
