Honningen slynges ud af biernes vokstavler. Derefter følger grovsining, finsining, finkrystallisation, røring og tapning.
I slyngerummet står grejet her klar til at skrælle vokslåg af (til højre) og selve slyngen.
¨
Så har vi slynget årets forårshonning.
Den første honning er til salg.
Læs her, hvordan du får fingre i forårshonningen fra Borum og forårshonningen fra True Skov.
Skal toppen vende opad på en flaske? Normalt ville man svare ja. Men hvordan er det lige med en flaske med flydende honning?
Vi spørger, fordi vi lige har tappet en portion lækker, flydende sommerhonning. Direkte fra bierne og med en fin smag af blandt andet blomster fra lindetræer.
Hvis toppen vender opad, kommer der ingen honning ud. Så udbryder der honningmangel, og der bliver gråd og tænders gnidsel hen over morgenens havregryn eller mysli. Det kan vi jo ikke have. Altså bør flasken faktisk stå på bordet med bunden opad.
Så langt, så godt. Men hvordan skal etiketten så vende? Vi har naturligvis trykt en label, der fortæller, at honningen kommer fra True Skov eller Borum – og sådan hvordan og hvorledes.
Her ser du de to muligheder. Vores fine etiket til den flydende sommerhonning ser måske mest rigtig ud til højre. Men er den mere funktionel til venstre?
Spørgsmålet kalder nok på en forbrugerundersøgelse. Find den på Facebook.
SIDSTE:
Sagen er afgjort
Forbrugerne har talt, og de var (næsten) helt enige:
Etiketten skal sidde som på de to flasker til højre. Altså så man kan læse de vise ord, når flaskens åbning vender opad. Og ikke kan læse dem, når …. og så videre ?
Tak ? til de mange bidrag både her og i to særligt sagkyndige grupper på Fjæset. Og også tak for at have stillet plads til rådighed på sit Face til den herlig Mark Zucke …. nej, nu går det for vidt ?
Etiketter skal der til, når man laver honning. Lige nu forbereder vi høsten af sommerhonning, og det er bedst at sætte labels på, inden man tapper.
Her ses to små videoer af vores seneste opfindelse i Peters Biavl: Det håndholdte etiket-apparat. Den første er nogenlunde tydelig. Den anden viser, at vi snart kan blive færdig med det lille job 🙂
Til højre rumtemperaturen, der skal være pænt høj, når man arbejder med honning af høj kvalitet. Til venstre kontrollen for luftfugtighed.
Honning er levende, men den skal nu ikke være så meget i live, at gærceller tager magten og begynder at omdanne det fine kvalitetsprodukt til mjød. Det sker dog uundgåeligt, hvis vandprocenten ikke er under kontrol.
Derfor bruger vi dette kontrolinstrument i slyngerummet. For her er det afgørende, at luftfugtigheden holdes passende lav, så honningen ikke forringes ved at opsuge vand fra luften.
Et psykrometer hedder måleren. Det lyder måske som noget fra psykiaterens værktøjskasse. Men nej, ikke psyko-meter. Psykro-meter.
To termometre viser rumtemperaturen, men det ene står med bunden i vand, der fordamper fra den blå væge. Så hvis luftfugtigheden er passende lav, afkøles det sidstnævnte termometer af fordampningen.
Smart, ikke?
P.S.: Du kan gøre dig selv en tjeneste ved altid at holde honningglasset lukket. Også hjemme i dit køkken suger honning nemlig fugt.
Selv en græsmark lokker bierne til i disse dage.
Sikke et herligt forår. Marts var varm, og også april blev – bortset fra begyndende tørke – en vidunderlig måned for bierne. Resultatet er ikke udeblevet. Bierne er i fin form.
Nu blomstrer mælkebøtterne, og for os med bier er det start-signalet til selve honningsæsonen. Trækket, som vi siger.
Og der er nu engang forskel på, om 20.000 bier tager på arbejde eller 30.000. Så længe der altså er blomster nok, og det er der lige nu.
Så selv om vi beskæftiger os med en slags landbrug, så tillad lige en smule optimisme: Sæson 2019 tegner godt.
Honningtavlerne får en karusseltur. Temperaturen er her ca. 25-30 grader. Varmere bliver vores faste honning aldrig.
Er jeres honning koldslynget? Det spørgsmål har vi fået mange gange i den seneste tid.
Ofte med tilføjelsen: Så vil jeg nemlig gerne have sendt nogle glas.
Svaret er ja. Men med sandheden i ære tilføjer vi: Det er al anden honning såmænd også. Der findes ikke noget, der kan kaldes “varmslynget” honning.
Den rigtige og vigtige skillelinje går mellem opvarmet og uopvarmet honning. Supermarkedshonning er næsten altid opvarmet.
Ordet “koldslynget” (vi har så galt også set “koldrørt” i en klam reklame) er faktisk ikke rigtig godt – altså sådan som “koldpresset” om raps- eller olivenolie. Med olien beskriver ordet jo præcist nok, at man ikke har varmet op under denne del af processen. Koldpresset olie er resultatet af første presning, før fabrikkerne varmer op, tilsætter opløsningsmiddel og piner den sidste olie ud af frøene. Det er én verden.
Med honning er det hele lidt anderledes:
Nede i bistadet er der mellem 30 og 35 grader. Ikke varmere, for så bliver voksen blød. Ikke koldere, for så kan ynglen ikke udvikle sig. Bierne sørger omhyggeligt for at regulere temperaturen.
Når vi så tager honningtavler med hjem og slynger deres indhold ud, sørger vi også for, at tavlerne hverken bliver for kolde eller for varme. Gerne cirka 30 grader, helst ikke under 20 grader. På den måde går det let med at få indholdet ud.
Frem til dette punkt gør alle omtrent det samme. Men fra honningen har forladt vokstavlen, er der en verden til forskel.
Den meste honning har været opvarmet, før den står i butikkerne. Den kan desværre også have flere år på bagen.
Sådan er det med de store producenter i Danmark. Og sådan er det med praktisk taget al honning fra udlandet (også selv om der står ærkedanske navne som Svansø eller Jakobsens på etiketterne, og selv om varens oprindelse er sløret med mærkelige betegnelser, der gerne har noget med EU at gøre).
Efter slyngningen har man af praktiske grunde pumpet honningen over i store spande eller metaltønder. Her blev den opbevaret, handlet, gemt og transporteret. Den blev også hård som sten, for det gør (næsten) al ubehandlet honning.
Da fabrikken så en dag nåede frem til netop dette parti på sit lager, startede den med at smelte honningen ved at varme den kraftigt op, så den smeltede. Herefter blev den rørt, som om den var ny. Men det var den altså ikke.
Så blev produktet endelig tappet og var klar til hylden i Aldi, Lidl, Kvickly eller Føtex. Størstedelen af al grossisthonning har været denne tur igennem. Og ja, også den såkaldte økologiske honning.
Af praktiske grunde, af forståelige grunde, af rationelle grunde. Men desværre også med den konsekvens, at noget af det værdifulde går tabt: Smagsstoffer damper væk eller omdannes. Enzymer (bl.a. glukoseoxidase og invertase) nedbrydes i betydeligt omfang ved temperaturer over 40-45 grader. Ja, selv frugtsukkeret omdannes, hvilket måles ved det såkaldte HMF-indeks (hydroxymethylfurfural-indhold). Det stiger med tiden, og det stiger med temperaturen.
Honning, der har haft det for varmt, eller som bare er blevet for gammel, smager til sidst ligesom sirup eller sukker fra posen. Det gælder blandt andet en del såkaldt økologisk honning.
Nu tænder vi glorien og fortæller, hvad vi selv gør:
Vi slynger honningen, og vi finsier den. Så anbringer vi den lidt koldere, og nu holder vi øje med spanden eller spandene og rører af og til i dem. Det sidste tjener til at styre den naturlige krystallisation. I stedet for få store, hårde krystaller og et produkt, der kun kan bearbejdes med hammer og mejsel, danner vi i løbet af nogle dage eller uger millioner af småkrystaller. Det giver den konsistens, som de fleste danskere kan lide.
Vi varmer altså ikke på noget tidspunkt op.
Begge dele er vigtigt, og i vores honning er naturens enzymer, antioxidanter og smagsstoffer bevaret og hmf-indekset lavt.
Kun den flydende honning hjælper vi lidt ved på vinterdage at lune den ved begyndende krystaldannelse. I modsat fald ville den til sidst ikke kunne komme ud af flasken.
Men koldslynget? Det er faktisk et dårligt udtryk. Det rigtige er: Uden opvarmning. Og frisk.
Så er det ikke længere kun rygter og ammestuesnak: Jo, dansk honning af god kvalitet dræber bakterier. Effektivt.
Honning kan have et medicinsk potentiale i sårbehandling.
Den gode nyhed har en dansk forskergruppe netop publiceret i Dermatology Research and Practice (2018, article ID 7021713).
Brintoverilte
Forskerne købte et udsnit på 14 honninger hjem til laboratoriet og testede virkningen på fem bakterier, der alle er kendt for at kunne forårsage en række alvorlige infektioner hos mennesker, fremgår det af en omtale i Tidsskrift for Biavl (10/2018).
Kun ét af indkøbene virkede ikke. Det var en akaciehonning fra Jakobsen. Selvfølgelig.
Resten havde en virkning, og forskergruppen fra Sjællands Universitetshospital og Københavns Universitet foretog supplerende undersøgelser, der tyder på, at brintoverilte er det virksomme stof i den danske honning – måske i kombination med nogle såkaldte peptider, der beskytter cellernes naturlige forsvarsmekanisme.
Manuka-honning er ikke bedst
Allermest interessant var måske følgende:
11 danske honninger virkede mindst lige så godt som den højt opreklamerede og rasende dyre manuka-honning.
Sidstnævnte kommer fra Australien eller New Zealand, hvor manuka-busken gror. Den sælges ofte som “medicinsk honning” på grund af et højt indhold af stoffet methylglyoxal. Men ser altså ikke ud til at virke bedre end dansk honning.
Og her skal vi så lige have forudsætningen med: Honningen må ikke have været opvarmet. Opvarmning ødelægger nemlig det enzym (glukoseoxidase), der danner brintoverilten. Sikkert derfor dumpede Jakobsens grossist-honning. De danske honninger kom direkte fra biavlere (på Sjælland).
Mod MRSA
Forskerne ser et perspektiv i, at man med honning måske ligefrem kan få et nyt middel mod de der satans meticillin-resistente gule stafylokokker (MRSA), der hærger klinikker og sygehuse.
Men, kan vi tilføje, lægerne skal altså nok ikke lige gå i Aldi eller Netto for at købe honningen. De skal tættere på naturen – ud til de små biavlere.
—
Og så lige et forbehold for det hele: Forskerne skriver – som god skik tilsiger – at flere undersøgelser naturligvis er nødvendige. Sådan er det, og sådan bør det være.
Så har vi første portion af honningen fra 2018 klar til salg. Det er to uger tidligere end normalt.
Det bragende forår har naturligvis været en fordel for bierne, der har haft lange arbejdsdage i hele maj. Der har næsten været solskin hver dag, men nu trænger naturen altså til 50 millimeter vand (der selvfølgelig bør komme om natten).
Forårshonningen fra Borum og fra True Skov tapper vi i disse dage. Vi forventer, at den bliver mild, lys og uden store udsving – ganske lige som foråret 2018.
Så er sommeren ovre. Foråret er her derimod stadig.
Eller mere præcist: Vi har nu udsolgt af sommerhonning. Derimod har vi stadig lidt forårshonning tilbage.
Som mange husker, var sommeren 2017 decideret elendig. Det prægede høsten af sommerhonning, der blev minimal. Inden da nåede vi dog at bjerge forårshonning ind fra den rige blomstring i maj. Den er til salg i et par måneder endnu.
Vidste du, at dansk bihonning er verdens bedste – altså når den er produceret af os små-biavlere og tappet på glas direkte og uden opvarmning?
Nå, ikke men så læs her
Lars og Zofuz driver biavl i Holmstrup ved Odense. Et område der egentlig ligner Borum i Østjylland en del. Og nu har de altså tre gange i træk vundet verdensmesterskabet i honning.
Som vi da gungrer, som musen sagde til elefanten 😉 I hvert fald skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi er mange, der føler, at vi også – næsten – har vundet.
Men altså også kun næsten. Ved et foredrag i vinters røbede Lars og Zofuz nogle af deres mange tricks til at få et glas honning til at fremstå helt perfekt. Det handler nemlig ikke kun om smag og konsistens af selve honningen, men også meget om det ydre. Etiketten skal for eksempel sidde 200 procent lige på en ganske bestemt måde.
Så måske skulle Peters Biavl flytte lidt mere opmærksomhed over på etiket-opmåling og stille op til næste Apimondia-kongres …
P.S.: Ved nærmere eftertanke nej. Vi fortsætter med at koncentrere os om selve honningen og springer skønhedskonkurrencerne over.
Fra analyseattest
Nej, selvfølgelig har vi ikke antibiotika (penicillin) i honningen. Den er dansk!
Det er de særeste ting, myndighederne på EU’s befaling foretager sig her til lands. Nu har de også fuldstændig gratis analyseret honningen fra Peters Biavl og givet os sort på hvidt, at den ikke indeholder antibiotika.
Som om! Jo, det kan såmænd godt være, at man kan påvise, at honning i sig selv kan have en svag antibiotisk effekt, og det anses almindeligvis for noget positivt af folk med halsbetændelse. For tiden cirkulerer endda en håbefuld forsknings-artikel om, at honning ligefrem kan slå MRSA-bakterier ihjel, altså multiresistente gule stafylokokker, og skulle det virkelig passe, er det jo herligt. Naturens egen medicin. Men vi har ved Gud da ikke tilsat syntetisk fremstillet antibiotika til vores gode honning.
Lidt anderledes kan det være i Sydeuropa og andre steder i verden, har vi hørt. Udbryder her sygdommen ondartet bipest, kan de stedlige biavlere finde på at bekæmpe pesten med antibiotika, der dermed finder vej til honningen. Det er vist endda ret udbredt. I Danmark gør vi derimod kort proces i tilfælde af pest: dræber bifamilierne og desinficerer eller brænder bistaderne – mod erstatning fra statskassen – så her hos os vil det være uhørt at begynde at spille doktor med antibiotika.
Men EU elsker som bekendt en forestilling om, at dybt forskellige lande skal behandles fuldstændig ens, indtil vi til sidst føler os som lykkelig unionsborgere alle sammen.
Så hvis nogle halvkorrupte embedsmænd skal tage på landet og undersøge honningen i Andalusien og Bulgarien for antibiotika, så skal dukselandet Danmarks dydige fødevarestyrelse naturligvis også sende sine inspektører ud i samme ærinde, har vi fået forklaret.
Så derfor fik vi først besøg af en sød bromatolog, der under mange undskyldninger tilvendte sig et glas prima forårshonning på Esben Lunde Larsens vegne, kvitterede og anbragte glasset i sin dertil medbragte fødevareprøveudtagertaske, som hun bortkørte i en hvid kontrollantbil. Og derfor har vi nu modtaget en analyseattest fra et laboratorium akkrediteret af DANAK om, at antibiotika ikke er påvist i vores honning. Med kongekrone og det hele.
Tak for at fortælle os noget, vi godt ved.
Pendlings-afstanden er kort for tiden.
Endelig blev der varmt. Endelig lagde vinden sig. Og så sprang alting ud. Smukt, smukt, smukt.
I år står der et overdådigt tag-selv-bord lige bag ved bistaderne i Borum. Marken er gul, så langt øjet rækker. Vi behøver vist ikke at forklare, hvorfor vi har en forventning om, at en stor del af forårshonningen vil komme fra rapsblomster.
Raps giver også en meget udmærket honning: lys, fin og mild i smagen. Ofte også lidt rigelig fast i konsistensen, hvilket dog fortager sig efter nogle uger og måneder.
Modsat bierne på billedet skal vores små venner i True Skov flyve meget længere, hvis de absolut insisterer på at gå i rapsmarken. Så vi tror, at forårshonningen fra skoven snarere vil komme fra de gule mælkebøtter, hvidt blomstrende fuglekirsebær og en masse andre kilder i skoven og skovbrynene.
Foråret kom sent og koldt i år. Vi forventer derfor, at forårshonningen først er tilberedt og tappet på glas i sidste del af juni – omkring sankthans.
Det er frygteligt at måtte skrive det allerede den 17. november. Men her kommer det:
Vi har udsolgt.
Sommeren 2016 går her i Østjylland over i historien som en af de ringeste honning-sæsoner i mands minde.
Men vi tænker som landmanden, der også sår markerne til efter en ringe høst: Det bliver godt til næste år …
Det lyder næsten for godt til at være sandt: Forskere i Skåne har måske fundet et naturmiddel, der kan få bugt med selv sejlivede bakterier som MRSA, multiresistent staphylococcus aureus.
Naturmidlet hedder honning. Vel at mærke uopvarmet honning.
Men lad os nu lige slå koldt vand i blodet (og måske lægge frisk honning på skinnebenssåret). Forsknings-resultater er først noget værd, når andre forskere under kontrollerede omstændigheder kan reproducere dem. Det har vi ikke set endnu.
Sagt på en anden måde: Ammestuehistorier mangler verden ikke. Men foreløbig kan vi da læse denne uhyre interessante artikel:
Vi kan næsten ikke nå at følge med.
Honningsæsonen 2016 vil gå over i historien som umådeligt ringe.
Sidste bisommer var den dårligste, vi havde oplevet i over 30 år. Og nu er det næsten ikke til at bære, at det også i år regner hver eneste dag. Sæsonen plejer at slutte omkring 20.-25. juli, og bierne har i en hel måned næsten ikke haft en chance til at bære honning ind. Der bliver praktisk taget ingen sommerhonning i år, med mindre der sker et vejrmæssigt mirakel inden for nogle få dage.
Men lad os se på det positive: Dagene omkring 1. juni var en god tid. De gav (lidt) forårshonning, og så kan det ellers også nok være, at bierne fik bestøvet planterne.
Tag nu hindbærrene. Også her må vi have fat i superlativerne: den bedste sæson nogensinde. Alt vandet gør bærrene saftspændte og flotte, og skadedyrene får ikke en chance.
Nuvel, vi skal ikke leve af at dyrke hindbær. Og vi skal heldigvis heller ikke leve af at være biavlere. I så fald gik vi fallit i år.