Et herligt forår

Selv en græsmark lokker bierne til i disse dage.

Sikke et herligt forår. Marts var varm, og også april blev – bortset fra begyndende tørke – en vidunderlig måned for bierne. Resultatet er ikke udeblevet. Bierne er i fin form.

Nu blomstrer mælkebøtterne, og for os med bier er det start-signalet til selve honningsæsonen. Trækket, som vi siger.

 

Og der er nu engang forskel på, om 20.000 bier tager på arbejde eller 30.000. Så længe der altså er blomster nok, og det er der lige nu.

Så selv om vi beskæftiger os med en slags landbrug, så tillad lige en smule optimisme: Sæson 2019 tegner godt.