2015 var det mindste honningår i mands minde. Vådt og koldt.
Så desværre har vi nu udsolgt. Der er ikke en dråbe honning tilbage på lageret.
Bierne er dog allerede i fuld gang med at gøre foråret levende. Går alt som vi håber, kan vi sælge frisk forårshonning fra midten af juni.
Kategoriarkiv: Honning
Fire opstrammere og en gnist – vi er i gang
Når lyset i februar begynder at vende tilbage igen her i det kolde nord, begynder vi biavlere at røre på os.
Det er forbudt at rage og rode i bifamilierne, som netop nu kun har behov for ro og krydsede fingre. Men så går vi i gang med at gøre de mange vokstavler klar, som bierne forhåbentlig får brug for.
Hver enkelt af de nyvaskede trærammer får et eftersyn, og de fire tråde skal lige strammes op. Så lægger vi en tynd plade voks på og sætter bogstaveligt talt strøm til. 38 Volt fra en lille transformator passer lige. Det slår en gnist, og pludselig bliver trådene så varme, at de smelter sig ind i vokstavlen. Færdig. Næste.
Jamen tilsætter vi kunstig voks? Nej, slet ikke. De nye tavler består af ren bivoks. Det opstod, da de gamle tavler sidste år blev kasseret og smeltet om. Bierne bygger videre ud fra det sekskantede mønster, som de nye tavler er præget med. Går det godt, får vi altså et (meget) lille overskud af ægte bivoks fra år til år.
Her kan du se ilodningen af nye vokstavler:
Dänischer Honig – når det skal være rigtig dårligt
Særpræget er ikke for stærkt et ord om denne vare med dannebrogsflag på. Enhver biavler kan se, hvad her er galt.
Honning-gastronomi er ny mode, og honningsmagning er blevet en højt forfinet videnskab for luksusbuge med forstørrede smagsløg og store ordforråd. For nylig vandt to fynske biavlere, Zofuz Knudsen og Lars Fischer, ligefrem en fin verdenspris i sådan en blindsmagning. Ved kongressen Apimondia i Sydkorea fik de guld i kategorien fast honning og sølv for flydende honning. Til lykke til dem.
I Tyskland har forbrugerne i mange år kendt til de mange nuancer og variationer, som honning byder på. I et almindeligt supermarked er det ikke ualmindeligt, at man kan vælge mellem 30 forskellige slags honning fra nær og fjern.
Derfor slår vi gerne et smut forbi honning-afdelingen (!), når vi er på de kanter.
Og således også en dag i en mindre by i Oberbayern tæt ved Garmisch-Partenkirchen, hvor vi minsandten fik øje på et produkt med dannebrogsflag på og ordene “Dänischer Honig” på etiketten. Men de glas gjorde minsandten ikke fædrelandet ære.
Ofte har alt, der er nordisk eller dansk, et godt navn i Tyskland, hvor miljøromantikerne er endnu mere miljøromantiske end herhjemme, og den store befolkningstæthed da også presser naturen hårdere end i Norden. Men køber man et glas “Nordischer Sommer”, som der nok så lokkende står, får man formentlig det ringeste produkt – men slet ikke det billigste – af alle de mange tilbud på hylderne i denne Edeka-butik.
Honningen skiller simpelthen på midten. Fast forneden. Flydende foroven. Enhver biavler kan se, hvad her er galt: vandprocenten er for høj, og honningen i det øverste lag er sandsynligvis begyndt at gære.
Havde vi andre afleveret sådan et produkt til den lokale brugsuddeler, ville han have smidt det lige i hovedet på os igen.
Inden vi kaster os ud i alt for mange teorier om ældgammel honning, dårligt håndværk og/eller professionel begærlighed, må vi hellere nøjes med følgende:
Hvor er det dog ærgerligt. Gudhjælpeos om ikke dansk honning, som vi ofte med rette kender som et produkt af ypperste kvalitet, syd for grænsen pludselig bliver synonymt med det modsatte.
Dänisch kaufen – wenn es wirklich schlecht sein muss.
Øv.
Stands honning-banditterne
Ramt af censuren – se herom nederst
I mange år har der løbet rygter om, at visse erhvervs-biavlere forfalsker dansk honning. 11. maj i år fik jeg syn for sagn.
I min barndom for 50 år siden fandtes et produkt kaldet kunsthonning. Det er længst blevet forbudt, men faktisk var kunsthonningen, som kom i papbægre, et ærligt produkt sammenlignet med det, der foregår i dag. Alle vidste, at kunstproduktet var fremstillet af sukker på en fabrik. Det var slik.
Bierne hjælper med svindelen
I dag foregår derimod ren svindel ude i landskabet. Honning-banditter fodrer med flydende sukker, samtidig med at naturen er fuld af blomstrende nektar-kilder. På den måde opnår de ”træk” og fyldte tavler både nat og dag, i sol og regn, i gode og dårlige år.
Kan det siges tydeligere: Rapsen står gul og flot. Men bistaderne i markskellet har alle en foderkasse (nederst) med adskillige kilo såkaldt invertsukker. Her delvist dækket af et lag leca-nødder. Foderet suppleres fra en tankvogn. Så stor er skalaen.
Fabrikssukkeret bliver på snedigste vis blandet med rigtig honning i staderne, for det ordner bierne automatisk. Det hele slynges og sælges på store metaltromler. Grossisterne kasserer åbenbart ikke produktet, men sælger det sidenhen på glas i butikker i hele landet. Og endda i Tyskland, hvor priserne er højere:
Echt Dänischer Honig. Godaw do.
Uden navn på kasserne
11. maj blev jeg opmærksom på, at der var kommet en ny bigård et sted i nærheden. Og den var stor. Ikke 10, ikke 20, nej 50 gråblå stader stod i én lang række på et skjult sted, som man dog kan køre til med en lastbil. Halvtreds!
Alle var opbygget ens: Nederst kom tre kasser med tavler til bierne, så fulgte et såkaldt fodermagasin og øverst endnu en kasse.
Jeg kontaktede myndighederne, for der stod ikke navn på bistaderne, sådan som der skal efter loven. Men den stedlige såkaldte bi-inspektør var blank. Han havde ingen flytte-anmeldelse fået, sådan som loven også kræver. Vi måtte altså antage, at bierne ikke var synet af en kyndig biavler før flytningen. Det var ellers relevant, idet en af landets dygtigste dronningeavlere (nej, det er ikke mig, ha) har parringsstation få hundrede meter fra stedet. Meget kunne altså ødelægges.
Vidne så en mand med en tankvogn
I øvrigt forstår man så udmærket, at ejeren ikke havde lyst til at skilte med sit navn.
Inspektøren, der straks rykkede ud, fandt nemlig hurtigt ud af én ting mere: der var foder i alle foderkasserne. 11. maj i flot solskin mellem tre store rapsmarker!
Dagen efter kørte jeg lidt omkring og fandt yderligere 50 identiske bikasser smidt af ved to andre rapsmarker tilhørende samme grisefarm. Også disse viste sig senere at stå med flydende foder.
Et vidne fortalte om østarbejder, der læssede af fra en lastvogn en sen aften. Et andet vidne fortalte om en “bimand”, der kom med en tankvogn og fodrede midt i det gule flor af rapsblomster. Det havde undret vidnet en del.
Mere end cowboytricks
Vi er altså langt ude over småfiduser og cowboytricks. I mine 30 år som biavler har jeg aldrig set noget lignende.
Lad os bare forsigtigt gange med 10 kilo fodersirup. Det giver lige 1000 kilo. Og det var så kun rapstrækket og kun én portion. Resten af regnestykket kan læserne sikkert selv foretage.
Jeg kontaktede også ejeren af grisebedriftens jorder. Hun kunne kun bekræfte, at de havde en aftale om at få bestøvet rapsen. Detaljerne interesserede dem naturligvis ikke, blot de nåede det jordbrugsmæssige mål. Altså at få bestøvet rapsen, hvilket de formentlig betaler den pågældende erhvervsbiavler for.
Forbrugerne bliver snydt
Nu går sagen naturligvis sin gang ved myndighederne, og ingen er dømt, før de er… ja, dømt.
For ikke selv at komme i fedtefadet må jeg også lige præcisere, at der naturligvis kan have hersket ganske særlige forhold i lige præcis de 100 bistader lige præcis 11. maj i år, at kemiske analyser (indtil videre) har svært ved at fastslå forskellen på visse slags foder og visse slags naturlig honning, og at 2015 generelt var et år præget af vanskelige forhold på grund af den våde sommer. Så skulle injuriesagen vist være forebygget.
Jeg ønsker heller ikke at gå tilbage til dansk lov år 1269 som formuleret af Riber Ret:
“Hvis nogen findes med forfalsket honning, og denne ikke kan forsvare og rense sig, skal han have sit liv forbrudt, og honningen skal fortæres af ilden”.
Måske lige hårdt nok…
Men noget må der ske. Min konklusion: Forbrugerne bliver snydt, for de risikerer at købe en foderblanding i den tro, at det er ægte, dansk honning, sådan som de store kæder jo skriver på glassene. Honning-banditterne kan presse priserne urimeligt til skade for hele dansk biavl. Og – måske værst på længere sigt – de ødelægger de danske biavleres dyrebare varemærke.
Note:
Ledelsen af Danmarks Biavlerforening ved besked om ovenstående. Jeg har sendt et indlæg omtrent svarende til den tekst, du lige har læst, til fagbladet, Tidsskrift for Biavl. Men censuren i form af foreningens bestyrelse har efter nogle måneders granskning fundet, at indlægget “ikke er egnet til optagelse i tidsskriftet”.
Derfor vil jeg bede alle – både biavlere og forbrugere – om at linke til denne side:
Dette er kun et lille udsnit af, hvordan det går til, når en af branchens berygtede storbiavlere rykker ud. Læg mærke til en nørdet detalje, nemlig den næstøverste kasse – den der er lidt lavere end de andre. Denne kasse kan fyldes med flydende sukker, som bierne derefter troligt anbringer i deres honningtavler. Men om sommeren bør sådan en kasse naturligvis være tom – eller slet ikke være der.
Jammerlig sæson
Synes du, at sommeren 2015 har været under middel? Det har den også.
Sommeren i år vil for biavlere i Danmark gå over i historien som den jammerligste i mands minde. Alt for kold, alt for våd og alt for blæsende til, at bierne kunne passe deres arbejde ude i blomsterne.
Jamen skinner solen ikke, og er det ikke langt om længe blevet den dejligste sommer? Jo, og det er godt, men for sent. Fra ca. 1. august bruger bierne mere af deres forråd, end de kan nå at samle. Sæsonen er forbi – uanset vejret.
Fra bistaderne har vi hentet den sidste honning (og en hel masse tomme tavler uden honning i) og kan gøre status.
En forsigtig konklusion på vegne af hele landet: Cirka halv mængde honning af det normale.
Gode dage reddede os
Der kom nogle gode dage i maj, og det gav velsmagende forårshonning. Lå der rapsmarker i nærheden – som hos os – kunne rapsen lægge bunden, fordi bierne udnyttede de få timer mellem regnbygerne til at smutte hen i alt det gule. I byerne blev høsten af forårshonning derimod generelt lig nul.
Vi havde også nogle enkelte gode dage i begyndelsen af juli, hvor de små kunne samle sommerhonning fra blandt andet hvidkløver. Det reddede sommerhonningen
Men al tiden ind imellem sad de inde og brugte løs af det indsamlede for at holde varmen. Så facit blev: Udmærket kvalitet. Ringe mængde.
Indtil videre fastholder vi dog prisen på 35 kroner for et glas og 3 glas for 100 kroner. Engrossalg i spande bliver der derimod ikke noget af i år.
Hvor mærkeligt det end lyder, tænker vi nu på vinter. Vi fodrer bierne med sukker i løbet af august og begyndelsen af september. Det skal være deres vinterforråd og holde helt til og med april.
Sommerhonningen reddet
Så kom varmen endelig, og der blev endda rigtig varmt efter danske forhold. I Borum nåede termometret op på 32 grader.
I de lyse nætter lå folk og sparkede dynen af for at kunne sove.
Og netop det udtryk – “så varmt om natten, at man sparker dynen af” – er næsten blevet en definition blandt biavlere. For når der bliver varmt både dag og nat, giver hvidkløveren honning. Og kun da.
Det betyder én ting mere: Så er sommerhonningen 2015 reddet.
Jorden rundt tre gange
Hver eneste af de små, hvide blomster skal besøges. Billedet er fra vores egen græsplæne i Borum.
Kløver, som du ser her, er en både undselig og genial plante. Under jorden samler rødderne selv kvælstof fra luften og omdanner det til plantenæringsstof. Gødning sparet. Som foder har både hvid- og rødkløver tilmed et proteinindhold så højt som 20-24%. Af de to grunde er kløver så populær som indblanding i græsplæner og -marker.
Og så giver kløver nektar med en dejlig smag. Rødkløveren især til humlebier, fordi kun deres tunger kan nå ned i bunden af blomsterne. Hvidkløveren til honningbier.
Men det er hårdt arbejde at nå så langt. Hver bi skal besøge en mængde af de bittesmå blomster, som et hvidkløverhoved består af
Ifølge forskere ved Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU, skal en bi besøge op til 1000 blomster for at blive tanket op med nektar. På solskinsdage kan den tage op til 10 indsamlingsture. Men for at indsamle et halvt kilo honning har bierne tilsammen været ude på 20-30.000 ture ud og hjem. De har da fløjet så mange kilometer, at det ville svare til at flyve jorden rundt tre gange.
Til gengæld for al møjen bliver kløveren bestøvet og kan danne frø, så den spreder sig.
Så mere kløver sådan
Har du en sjat hvidkløver i græsset, og vil du gerne have mere, så tag ganske enkelt nogle af de afblomstrede, brunlige hoveder fra nærmeste vejgrøft og spred dem. Det virker – men kun hvis der har været bier på besøg, da de blomstrede.
Vi slyngede forårshonning midt i juni. Mængden var moderat. Nu går vi og løfter lidt på kasserne for at mærke, hvornår vi igen skal i gang med at høste.
Varmen hjalp godt.
Mælkebøttetræk
Svæveflyvepladsen ved True Skov 12. maj 2015.
Lige nu oplever vi et mageløst blomsterflor af mælkebøtter. De gule blomster udgør den første rigtigt store leverandør af både nektar og pollen til vores bier. I løbet af få dage får de dog som regel konkurrence af et væld af andre blomster.
Tæt ved vores bigård i True Skov ligger True Svæveflyveplads. Som billedet viser, er græsbanen næsten mere gul end grøn en overgang. Men det gælder om at nyde synet. Om få dage afblomstrer hele herligheden.
Pollen fra mælkebøtter er orange. I skoven kan vi se bierne vende hjem med store, orange klumper på benene. Af og til har de moslet så meget rundt i blomsterne, at de også er helt orange på hovedet.
Ren mælkebøttehonning har en meget kraftig smag. Nogle vil sige ram. Men den får mennesker sjældent at smage. Tilvæksten af nye larver og bier er så kraftig netop nu, at det meste af mælkebøttehonningen bliver ædt, lige så hurtigt som den kommer ind. Og så kommer der meget andet godt til.
Netop i True Skov dominerer mælkebøtterne dog så meget blandt forårets trækkilder, at forårshonningen får en lidt mere krydret smag end i Borum, hvor rapsmarkerne igen i år ser ud til at blive den store leverandør.
I skoven kan vi ved flyvesprækken holde lidt øje med, hvad bierne har med hjem. Orange pollen er et sikkert tegn på mælkebøttetræk.
Bistade i True Skov.
Økologisk elendighed
Frisktappet.
En ny undersøgelse sætter et stort spørgsmålstegn ved værdien af det ellers så ansete røde Ø-mærke. Når det gælder honning, står mærket tilsyneladende for “statsanerkendt bras”.
Øko-honning adskiller sig nemlig ifølge undersøgelsen fra dansk biavler-honning ved at være markant dårligere.
Den opsigtsvækkende konklusion er temmelig klar, men formidles dog i et skrift om bi- og honning-forskning af konsulent Flemming Vejsnæs under den forsigtige overskrift “Økologiens paradoks”.
Ingen sprøjtegift – naturligvis
Undersøgelsen blev foretaget ved to anerkendte tyske forsknings-institutter. Da dansk bihonning i en blindtest kom i laboratoriet sammen med syv forskellige slags “statsanerkendt økologisk” honning, så dumpede alle sidstnævnte med et brag.
Danmarks Biavlerforening tog en stikprøve i danske supermarkeder og sendte de syv udenlandske øko-honninger til undersøgelse for 22 almindelige sprøjtemidler ved universitetet i Hohenheim i Stuttgart.
Konklusion: Der er ingen rester af sprøjtemidler i de udenlandske honninger. Og det er der heller ikke i de danske. De er i årevis blevet undersøgt samme sted.
Forklaringen er formentlig enkel. Se for eksempel her.
Opvarmet og/eller ældgammel
Tit betyder dette mærke: Ældgammel honning af meget lav kvalitet.
Det var så pesticiderne. Men hvad med kvaliteten? Her finder eksperter ved Institut für Bienenkunde i Celle, Tyskland, alarmerende forskelle.
De interesserer sig blandt andet for den såkaldte enzym-aktivitet. Bierne tilsætter enzymer til blomsternes nektar. Det gør honningen “levende” og har stor betydning for kvaliteten.
Men varmer man honningen op, eller gemmer man den i årevis, sker der en uheldig omdannelse. Indholdet af blandt andet enzymet invertase falder.
(På samme måde vil enzym-indholdet naturligvis blive lavt, hvis producenten forfalder til decideret forfalskning ved at blande sukker i honningen).
Er det overhovedet honning?
Og de økologiske honninger var netop karakteriseret ved et enten lavt eller ekstremt lavt invertase-indhold.
Værdierne var mellem 6,6 og 47,4 U/kg. Til sammenligning lå dansk honning på 176 U/kg.
Eksperterne i Celle forsyner de syv øko-honninger med en bemærkning om, at de bør undersøges nærmere for indholdet af diastase, et andet enzym, og for et stof kaldet hmf, der sladrer om kraftig opvarmning og/eller meget lang tids opbevaring. På den måde kan man finde ud af, om indholdet i disse glas og flasker overhovedet overholder Honningbekendtgørelsen. Det er EU’s fælles minimumsregler for, hvad der må sælges under navnet honning.
Med andre ord: Efter en tur i laboratoriet efterlader økologisk honning fra danske supermarkeder spørgsmålet “er dette overhovedet honning”?
Fuldt hus af honning
Så er vi nået dertil, at vi har høstet årets sidste honning både hjemme i Borum og i True Skov.
Det betyder, at vi lige i øjeblikket har fem forskellige slags at sælge af:
1. Forårshonning fra Borum: 450 g 35 kr.
2. Forårshonning True Honey: 450 g 35 kr.
3. Sommerhonning fra Borum: 450 g 35 kr.
4. Sommerhonning True Honey: 450 g 35 kr.
5. Flydende honning: 300 g 25 kr.
Om lidt kommer en mand, der brygger mjød som en anden viking. Han køber ikke et par glas, men en hel spand med 20 kilo frisk, grovsiet honning direkte fra bierne. Han får en god rabat.
Timian – endnu en livret for bier
Et nærbillede af et lillebitte udsnit af naboens timianblomster. Alene her er der tre bier på arbejde. De suger en anelse nektar fra hver blomst og haster så videre til den næste. Klik på billedet for at komme tættere på.
Hvad består sommerhonning af? Det kan du blandt andet se her.
Naboen, der er ekspert i krydderurter, har sået et lille felt med timian. Det er virkelig en undselig plante. Timian har bittesmå blade og blomster, og hele timianbedet fylder mindre end en halv kvadratmeter. Men netop nu står krydderurten som en flot, hvælvet pude af blåviolette blomster.
Vi kiggede nærmere på blomsterne og opdagede, at der var måske 30 bier i planten på én gang. Det var svært at tælle, for de myldrede hele tiden videre til næste lille bitte slurk nektar.
Timianhonning er virkelig noget med mange bække små, men bierne elsker den. I Sydeuropa findes der bjergområder, hvor timian dækker klipperne. Vi har set det på Kreta, men det var i august, da alt var afsvedet og goldt. Det virkede underligt at se bistader og en biavler, der arbejdede ved dem, når der på det tidspunkt ikke var en blomst i miles omkreds.
Ren timianhonning holder sig flydende på grund af et stort indhold af frugtsukker.
Men tilbage til spørgsmålet: Hvad indeholder sommerhonning? Svar: Lidt af hvert. Virkelig mange forskellige slags nektar i én skøn blanding. Blandt andet altså også fra timian.
Rekordtidlig høst
Honningen er flydende, når den forlader slyngen. Det eneste, vi derefter gør, er at si den to gange, røre efter behov og tappe på glas.
Nu har vi minsandten allerede høstet honning. 20. maj i Borum, 21. maj i True Skov.
Dette er rekord. Efter 28 år med bier husker vi ikke nogensinde at have høstet den første forårshonning så tidligt.
Det normale tidspunkt er ca. 5.-10. juni. Altså først om tre uger.
Alt i naturen har været foran i dette forår. Lige nu blomstrer de levende hegn og hække med hvidtjørn, og også seljerøn (bornholmsk røn) er sprunget ud og trækker bierne til.
Forleden eftermiddag stod vi under naboens store kastanjetræ. Det lød omtrent ligesom at stå i bigården. I hundredvis, ja måske tusindvis af honningbier summede omkring og forsynede sig med pollen fra de høje, hvide blomsterstande. En pollen der for øvrigt adskiller sig fra de fleste andre ved at være knaldrød.
Har vi så ny forårshonning til salg nu? Ja. 30 kr for en bamsebjørn med flydende honning.
Men vil du – som de fleste – vente, til honningen er blevet fast og smøreegnet i konsistensen, og vi har tappet den på de kendte glas med 450 g til 35 kr., så går der en uges tid endnu.
Og smagen? Himmelsk.
Så er der gang i nektaren
Trængsel. Hver enkelt bi er ivrig efter at komme ind og aflevere sit lille bidrag til den store husholdning.
Sikken travlhed.
Foråret 2014 begyndte ekstremt tidligt. Mange blomster sprang ud 3-4 uger før normalt.
Bierne kom med andre ord rigtig godt i gang med at bære pollen og nektar ind. I første omgang til sig selv. De producerer en masse nye bier, mens individerne fra sidste efterår falder til jorden og dør.
I næste omgang samler de nektar ind og bearbejder den til forråd – honning.
Det er nærmere betegnet årets forårshonning, som der nu er fuld gang i.
Når man kigger på bistaderne, er intet så imponerende, som når solen varmer luften op efter en livgivende regnbyge. Så myldrer bierne ud til de friske, nyvandede planter.
Når de tungt læssede vender hjem, må de bogstaveligt talt stå i kø og vente på at komme ind gennem flyvesprækken.
Billedet her viser netop sådan en situation. Det er taget i Borum over middag 7. maj, mens næsten alt omkring blomstrede: æbletræer, mælkebøtter, hæg, slåen, pære, kirsebær, haveblomster og flere tønder land med vinterraps. De store kastanjetræer stod på spring med deres flotte, hvide “lys”. Fantastisk.
Vi andre stabler den ene kasse efter den anden på bistaderne, så der bliver plads til den dejlige forårshonning.
Med kanel mod betændelse?
Spørgsmål fra AJ i Århus:
“Jeg har for nyligt fået konstateret noget kronisk betændelse i ryg og hofte. Jeg har i den forbindelse søgt lidt omkring for alternative metoder, siden konventionel medicin har spillet fallit.
Og jeg er stødt på noget om, at kombinationen af honning og kanel skulle have en masse gavnlige effekter. Bl.a på infektioner. Så det har jeg besluttet at give en chance og har i den forbindelse kunne læse mig frem til, at rapshonning skulle være ekstra godt, og at den desuden skal være koldslynget (eller i hvert fald ikke have været varmet op, da den mister en masse egenskaber ved det)”
Svar:
Forårshonningen fra Borum er i år meget præget af raps, da bierne i vores bigård i Borum står lige ved siden af et større areal, der i maj måned var helt gult af rapsblomster.
Al vores honning er ganske enkelt slynget og derefter rørt og tappet. Ingen opvarmning – ud over lidt i bunden af en si i tilfælde af krystaller, der tilstopper sien.
Der er ingen tvivl om, at opvarmning generelt ødelægger eller fordamper nogle af de fineste smags- og sporstoffer i honning, så det vil vi gerne undgå.
Om honning og kanel i forening har den virkning, som du spørger om, kan, må og vil vi ikke svare på. Men det er i hvert fald en behagelig teori at undersøge 😉
Her går intet til spilde
Skrælning
På svineslagterier siger de: “Det eneste, der går til spilde fra grisen, er skriget”.
Det er nu ikke fra den side, vi har fået inspirationen, men nu har vi fundet anvendelse for det absolut sidste restprodukt fra biernes honning-produktion.
Det kaldes skrællevoks. Oven på hver celle med honning har bierne lagt et ganske tyndt lag voks. Det er vi nødt til at fjerne for at slynge honningen ud. Ned i spanden ryger en blanding af voks og honning – faktisk mest af det sidste.
Vi kan si det lidt, lade det dryppe af og til sidst smide resten væk.
Eller – her kommer det – Nicolai fra Århus kan aftage blandingen, som den er. Han laver nemlig mjød.
Vikingernes gudedrik fremstilles på basis af honning, der blandes med vand og gæres. Og her spiller det ingen rolle med lidt voks-fnulder. Det er der god tid til at si fra bagefter.
Selve vokstavlerne? Dem får vi smeltet af. Rammerne renses. Voksen valses, præges og skæres ud i den rette størrelse. Så er vi klar til næste sæson
Sommerhonning klar
Honningen er flydende og brun. Her foregår finsining, der fjerner småbitte rester af voks.
Så er også årets første sommerhonning slynget og klar til nydelse.
I skrivende stund er sommerhonningen brun og flydende. Vi har tappet lidt af den på små éngangsflasker (squeeze bottles) til 30 kroner.
Efterhånden som honningen når den kendte, cremede konsistens, kommer den på normale glas (450 gram) til 35 kroner inkl. glas. 3 stk. 100 kr.