Honningen er flydende og brun. Her foregår finsining, der fjerner småbitte rester af voks.
Så er også årets første sommerhonning slynget og klar til nydelse.
I skrivende stund er sommerhonningen brun og flydende. Vi har tappet lidt af den på små éngangsflasker (squeeze bottles) til 30 kroner.
Efterhånden som honningen når den kendte, cremede konsistens, kommer den på normale glas (450 gram) til 35 kroner inkl. glas. 3 stk. 100 kr.
Forårshonningen håndtappes.
Så er årets første honning slynget, og der er meget.
I år har vejret været mere med bierne end sidste år – altså dem, der overhovedet var tilbage efter vinterens hærgen. Da det blev maj, sørgede vejrmagerne ovre på DMI for en passende mængde regn efterfulgt af et par sommerlige uger, så bierne kunne hente forårshonningen fra mælkebøtter, frugttræer, raps og en mængde andre blomster i ro og orden.
Vi hentede honning i True Skov 11. juni og hjemme i Borum 12. juni. I en god uges tid var den flydende – ellers kunne vi jo ikke få den ud af vokstavlerne – men nu har vi tappet forårshonning i en fin konsistens på glas.
Masser af gult præger lige nu markerne hele vejen fra Vind Skov til Borum By.
I år står vores bier i Borum klos op ad hele tre store marker, der alle lyser gult og lykkeligt. Her er raps (vinterraps) i enorme mængder.
Bierne bidrager til bestøvningen og dermed til et mer-udbytte for landmændene. Men vi får sandelig også noget igen. I det gode maj-juni-vejr har trækket visse dage været virkelig godt.
Behøver vi at sige, at forårshonningen fra Borum 2013 bliver særdeles præget af rapshonning?
Helt anderledes ser det ud for filialen i True Skov. Her bliver det mælkebøtterne og et ukendt miks af en masse andre planter, der kommer til at præge honningen. De mest langsynede bier vil utvivlsomt også blive fristede af noget gult i det fjerne – nærmeste rapsmark. Men den ligger ved Mundelstrup Møllegård – og dertil er der en hel kilometer at flyve.
I løbet af juni kommer forårshonningen til salg. Som det tegner sig, bliver der to ret forskellige smagsretninger. Det bliver spændende at se og smage …
Desværre får vi igen i år udsolgt før tid. Der er kun få glas tilbage. Endda har vi måttet forstrække en af de store kunder med honning avlet i Århus Biavlerforenings skolebigård i Risskov (rolig nu, kvaliteten er ganske udmærket – det er biavlerne, der er under oplæring, ikke bierne).
Hvad så med sæson 2013 efter den mildest talt langstrakte vinter?
Sne ingen hindring. De første bier finder med stort vovemod frem til bl.a. erantis.
Tja, i år bliver der i hvert fald ikke noget kapløb om, hvad der kommer først – påsken eller påskeliljerne.
I skrivende stund ser biernes situation ikke opløftende ud. Inde i staderne har dronningen forlængst lagt de første æg, og bierne må nu bruge energi på at holde yngelen varm. Vi krydser fingre for, at de klarer det.
Ind imellem er der lyspunkter. Forleden mødte jeg meget tidligt på arbejde. Da jeg kørte hjemmefra klokken 3, frøs det 10 grader. Da jeg kom hjem, skinnede solen varmt. Ved 12-13-tiden fløj der bier ud fra flere af staderne. Enkelte kom endda hjem med små pollenklumper fra erantis.
Normalt slutter bi-sæsonen i den sidste uge af juli. Efter den tid sker der sjældent meget mere ude i blomsterne. Så tager vi den sidste sommerhonning hjem, og straks efter går tankerne til at få fodret bierne ind til vinteren og hjælpe bierne af med varroa-miderne.
2012 bliver anderledes.
Ret skal være ret. Vi havde fem dage med sommervejr fra den 23. til 28. juli. Glimrende cykeltur.
Efter de fem dage sås der da også en smule sommerhonning hist og her. Men ikke tilnærmelsesvis i normale mængder.
Og nu gør vi så som nok mange andre biavlere. Vi venter lidt og ser, om der dog ikke skulle komme lidt mere ind imellem regnbygerne. Honninghøsten er udsat til august.
Det går dårligt nu i højsommeren. Exceptionelt dårligt.
Ind imellem regnbygerne tjekkede vi 11. juli, hvor skidt det går ude hos bierne, og lad og skrive det uden omsvøb: Der var tomt. Ingen honning overhovedet. Bierne kan kun samle så lidt i det kolde og våde vejr, at det går lige op med deres eget forbrug.
Sommeren har i år været ikke blot dårlig, men den dårligste i de 26 år, vi har haft bier.
Udsigten til sommerhonning ser ualmindeligt dårlig ud. Normalt vil vi på dette tidspunkt være midt i hovedtrækket, og en gennemsnitlig bifamilie skal rumme omkring 10 kilo honning.
Godt, at vi også har et bijob (det var en vits) med fast månedsløn.
Skrælning før slyngning.
Så er den der – forårshonningen fra blomsterne Borum såvel som fra True Skov.
Vi slyngede i år store mængder af den tidlige, lyse, milde honning 13. juni. Nu står de lækre dråber og samler sig lidt. 20. juni var honningen fra Borum tappet og smøreklar, nogle dage senere fulgte den fra True.
Kastanje og raps
Og hvad består forårshonningen så af?
Ren nektar uden nogen form for forringelser. Bierne startede aktiviteten i de allertidligste småblomster som vintergæk og erantis, fortsatte med blandt andet pil og følfod og kastede sig så energisk over mælkebøtternes store, gule flader.
Senere fulgte naturligvis rapsmarkerne, de store blomster på hestekastanje, hvidtjørne-hegnene og frugttræerne i Borum.
Ahorn og kirsebærblomst
I True Skov er der naturligvis hverken raps eller æbletræer. Heller ikke store kastanjetræer for den sags skyld. Alligevel står udbyttet ikke tilbage for hver af de bifamilier, der overlevede den hårde vinter og eftervirkningerne af den våde sommer 2011.
Vi gætter på, at nektar fra ahorn og fra de kridhvide træer med fuglekirsebær, hæg og andre af skovens mange blomstrende træer udgør et stort indslag i forårshonningen fra True.
Peters Biavl er nu nået til udsolgt for sæson 2011-12. Det er naturligvis alt for tidligt, hvilket vi beklager. Til undskyldning tjener måske, at højsommeren 2011 var ualmindeligt dårlig, og det smittede beklageligt af på udbyttet.
Vi har købt et par kasser honning af en kollega-biavler på Mols, så vi forhåbentlig kan strække udbuddet frem til den forventede nye høst medio juni.
Agent-honningen kommer fra H. P. Stenbæk, Kastaniegården, Kejlstrup ved Rønde. Det er forårshonning, og den er meget fast og meget lys med et tyndt såkaldt flødelag (bittesmå hvide vokspartikler). Samme pris som vores egen.
Det øser ned. Igen i dag.
I morges nåede vi dog at tage honning fra hjemme i Borum. Eller mere præcist: Vi tog en masse tomme tavler fra. Og nogle ganske få med en lille smule honning. Den smager til gengæld ualmindelig godt.
Den våde sommer udløser en rekord: Dette blev det ringeste år for sommer- og sensommerhonning, som vi har oplevet i over 25 år. Sæsonen, der ellers begyndte godt, endte meget magert.
Men lad os nu være positive: Honningen fra august 2011 blev særdeles aromatisk. Her passer udtrykket “lidt – men godt” virkelig.
Nok har det regnet rekordmeget i juli i år. Men har der da ikke også været tørvejr? Jo, bestemt. Enkelte dage med stille, varmt og lidt lummert vejr medførte også en vis optimisme. Det må være på de dage, at bierne trods alt har været ude og finde nektar af høj kvalitet.
Sagen er nok blot den, at dagen efter regnede det, og så åd bierne alle de lækkerier, de lige havde båret ind under tørvejret. Overskuddet blev minimalt.
I hvert fald er facit ikke til at tage fejl af, og nu haster det med at få fodret til vinteren, for ellers går dronningerne bare i æglægnings-strejke. Vi skal også sørge for, at bierne kommer i god foderstand. Det er nemlig sådan, at mens en bi om sommeren kun lever i et par måneder, skal der nu opfostres individer, der kan overleve lige til april-maj næste år. De såkaldte vinterbier.
Vi fodrer med rent sukker blandet med varmt vand til en mættet opløsning. I løbet af den næste måned får hver bifamilie på den måde 20 kg. sukker.
Så er honningsæsonen 2011 i gang, og den begyndte ganske tilfredsstillende.
Vi slyngede den tidligste honning 5. juni, grundlovsdag, og nu står den tappet på glas. Lys, mild og blød. En klassisk, frisk forårshonning.
Efter den lange, hårde vinter fulgte en april, der var varmere end gennemsnittet. Bierne kom godt i gang, men visse dage i maj så det mørkt ud, da forårsvejret blev afløst af kulde og masser af regn.
Men lad os være positive: Planterne manglede i hvert fald ikke vand. “Majs kulde gør laderne fulde”, sagde man i det gamle landbrug. Det passer sikkert stadig på høsten af korn og raps. For blomsterne betød det, at de stod længere tid i blomst, våde og spændstige, og da så varmen endelig kom, kunne de danne masser af nektar.
Bierne var hurtige til at opdage situationen. Især to dage, 2. og 3. juni, gik det virkelig hedt til med titusinder af bier på vingerne frem og tilbage mellem blomster og bistader. Vi kunne nyde synet både hjemme i Borum og i vores nye filial i True Skov.
Og nu er resultatet altså til salg. Vælg mellem honning fra Borum og “True Honey” fra True Skov.
Vi har lige grundlagt en lille filial i form af fem små bifamilier i True Skov.
Målet er at udvide det samlede antal af medarbejdere i Peters Biavl til cirka en halv million.
I år når de næppe at give honning, da de nye familier er stykket ud dels ved at dele de gamle dels ved at afhente et par bisværme.
Men i 2011! Tror vi nok.
Skal vi kalde det True honey?
Hvor kommer al honningen fra? Tja, her passer i sandhed den gamle talemåde om de mange bække små.
Se nu for eksempel denne lille busk fra vores have i Borum. Cotoneaster, som den hedder, er temmelig uanselig. Den bruges tit til at dække en mur med sine mørkegrønne blade og en flad vækst.
Men bierne kan se blomsterne, som vi andre knapt ænser. Forleden talte vi 25 bier i én plante. Og det blev ved i dagevis.
I en særlig “Biplanteflora” læste vi, at busken yder masser af nektar og en hel del pollen i både juni og juli måned. Vi lærte også, at den faktisk har et dansk navn – dværgmispel.
En anden ganske ubemærket “biplante” er tørstetræet, der står i birkekrat. Ja, selv en ellers så upopulær urt som tidsel gør gavn for bierne. De blålilla blomster er fulde af nektar.
Så der kommer honningen – også – fra.
Og nu spørger så en af vore trofaste seere, der har dristet sig til at sende en mail: Taler du om Cotoneaster Horizontalis eller Cotoneaster Multiflora?
Ups, ja, man kan jo ikke både være ekspert på alting og samtidig have et bi-erhverv. Men vi tror nok den førstnævnte. Den har ikke hvide blomster, og den opfører sig slemt horisontalt, så mon ikke?
Flydende honning på morgenmaden – så er dagen godt i gang.
Du kan
selv gøre almindelig honning flydende. Det er faktisk yderst enkelt.
Sæt ganske enkelt hele glasset i et lunt vandbad og vent. De hårdhudede og utålmodige bruger mikrobølgeovn, men i så fald: Vær varsom.
Hele pointen er, at du skal varme honningen en lille smule op, så krystallerne bliver smeltet, men uden at sætte flere af smagsstofferne end højst nødvendigt over styr.
Vær forberedt på, at honningen begynder at krystallisere igen efter nogle uger eller måneder.
Hvor længe der går, afhænger af typen. Det bedste resultat får du med en honning, der har et højt, naturligt indhold af frugtsukker, og et lavt indhold af druesukker.
Forsigtig, nænsom opvarmning. Så står du igen med flydende honning.
Sjældent har klicheen passet bedre end på honninghøsten i år: Lidt, men godt.
1. august kan jeg nu gøre status: Hovedtrækket i højsommeren juli blev… elendigt. Ganske ligesom vejret. Mange vil huske ferieugerne i juli som en temmelig våd og blæsende oplevelse.
Bierne arbejder bedst i varmt og tørt vejr. Tilmed producerer en del blomster stort set ingen nektar, hvis ikke temperaturen er høj. I år blev betingelserne altså dårlige.
I et normalår kan en bifamilie i god form slæbe 30 kilo honning hjem til sine mennesker i løbet af sommeren. I år blev udbyttet snarere kun 20-25 kilo.
Til gengæld er kvaliteten ualmindeligt høj. Sommerhonningen 2009 er et meget lækkert bekendtskab. Den er særdeles aromatisk og har en flot kulør nærmest som rav.
Friskplukkede jordbær med nyslynget, flydende honning.
Så kan sommeren vist ikke blive meget bedre.
I år har Danmarks Biavlerforening besluttet, at sommeren falder lørdag 20. juni. I hvert fald bliver det dagen, hvor den smagsmæssige delikatesse bliver præsenteret landet over.
Her i området sker det i Dagli’Brugsen i Herskind.
Opskrifter m.m.: