Frisktappet.

En ny undersøgelse sætter et stort spørgsmålstegn ved værdien af det ellers så ansete røde Ø-mærke. Når det gælder honning, står mærket tilsyneladende for “statsanerkendt bras”.

Øko-honning adskiller sig nemlig ifølge undersøgelsen fra dansk biavler-honning ved at være markant dårligere.

Den opsigtsvækkende konklusion er temmelig klar, men formidles dog i et skrift om bi- og honning-forskning af konsulent Flemming Vejsnæs under den forsigtige overskrift “Økologiens paradoks”.

Ingen sprøjtegift – naturligvis

Undersøgelsen blev foretaget ved to anerkendte tyske forsknings-institutter. Da dansk bihonning i en blindtest kom i laboratoriet sammen med syv forskellige slags “statsanerkendt økologisk” honning, så dumpede alle sidstnævnte med et brag.

Danmarks Biavlerforening tog en stikprøve i danske supermarkeder og sendte de syv udenlandske øko-honninger til undersøgelse for 22 almindelige sprøjtemidler ved universitetet i Hohenheim i Stuttgart.

Konklusion: Der er ingen rester af sprøjtemidler i de udenlandske honninger. Og det er der heller ikke i de danske. De er i årevis blevet undersøgt samme sted.

Forklaringen er formentlig enkel. Se for eksempel her.

Opvarmet og/eller ældgammel

Tit betyder dette mærke: Ældgammel honning af meget lav kvalitet.

Det var så pesticiderne. Men hvad med kvaliteten? Her finder eksperter ved Institut für Bienenkunde i Celle, Tyskland, alarmerende forskelle.

De interesserer sig blandt andet for den såkaldte enzym-aktivitet. Bierne tilsætter enzymer til blomsternes nektar. Det gør honningen “levende” og har stor betydning for kvaliteten.

Men varmer man honningen op, eller gemmer man den i årevis, sker der en uheldig omdannelse. Indholdet af blandt andet enzymet invertase falder.

(På samme måde vil enzym-indholdet naturligvis blive lavt, hvis producenten forfalder til decideret forfalskning ved at blande sukker i honningen).

Er det overhovedet honning?

Og de økologiske honninger var netop karakteriseret ved et enten lavt eller ekstremt lavt invertase-indhold.

Værdierne var mellem 6,6 og 47,4 U/kg. Til sammenligning lå dansk honning på 176 U/kg.

Eksperterne i Celle forsyner de syv øko-honninger med en bemærkning om, at de bør undersøges nærmere for indholdet af diastase, et andet enzym, og for et stof kaldet hmf, der sladrer om kraftig opvarmning og/eller meget lang tids opbevaring. På den måde kan man finde ud af, om indholdet i disse glas og flasker overhovedet overholder Honningbekendtgørelsen. Det er EU’s fælles minimumsregler for, hvad der må sælges under navnet honning.

Med andre ord: Efter en tur i laboratoriet efterlader økologisk honning fra danske supermarkeder spørgsmålet “er dette overhovedet honning”?