Vidste du, at dansk bihonning er verdens bedste – altså når den er produceret af os små-biavlere og tappet på glas direkte og uden opvarmning?
Nå, ikke men så læs her
Lars og Zofuz driver biavl i Holmstrup ved Odense. Et område der egentlig ligner Borum i Østjylland en del. Og nu har de altså tre gange i træk vundet verdensmesterskabet i honning.
Som vi da gungrer, som musen sagde til elefanten 😉 I hvert fald skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi er mange, der føler, at vi også – næsten – har vundet.
Men altså også kun næsten. Ved et foredrag i vinters røbede Lars og Zofuz nogle af deres mange tricks til at få et glas honning til at fremstå helt perfekt. Det handler nemlig ikke kun om smag og konsistens af selve honningen, men også meget om det ydre. Etiketten skal for eksempel sidde 200 procent lige på en ganske bestemt måde.
Så måske skulle Peters Biavl flytte lidt mere opmærksomhed over på etiket-opmåling og stille op til næste Apimondia-kongres …
P.S.: Ved nærmere eftertanke nej. Vi fortsætter med at koncentrere os om selve honningen og springer skønhedskonkurrencerne over.