Nogle gange tror man knapt sine egne øjne. Men det er sikkert og vist:

I år fløj bierne frejdigt omkring på en dag i februar. Og det var mere

end bare en hurtig tur ud for at tømme sig (i grunden på tide, når man har siddet og holdt sig siden november).

I haverne ved Langelinie var der regulært bitræk i erantisser og vintergækker i nogle timer over middag flere dage i træk. Årets første pollen, det proteinrige blomsterstøv, blev indsamlet.

Mikroklima

Hvordan kan bierne klare de lave temperaturer?

Først og fremmest fordi de slet ikke var så lave. For så små væsener betyder mikroklimaet alt. De kender ikke begreber som DMI’s gennemsnitstemperatur i skyggen.

Solen skinnede på bistadernes flyvebræt. Den skinnede også på blomsternes kronblade og støvdragere. De to steder var temperaturen så høj, at bierne sagtens kunne klare sig.

Hvordan klarede de så flyveturen ude i den noget koldere vind?

Vi nåede ikke at spørge.

Den kolde tids farer er dog langt fra overstået. En gammel biavler fortalte, at efter hans erfaring skete mindst halvdelen af det såkaldte vintertab i april.

Vi har tilsyneladende tre og en halv bifamilie tilbage af de fire, som i efteråret blev fodret med hver 20 kg. opløst sukker. De har masser af foder tilbage. Men lever der også en stærk dronning, der kan lægge nogle tusinde livsduelige æg i de kommende uger?

Det ved vi ikke. Foreløbig er det alt for koldt til at kigge efter.