Honning bliver meget forskellig, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.
Årets sommerhonning fra 5. juli er gul og blød.
Bierne tog det stille
og roligt, selv om vi den formiddag fjernede næsten hele deres forråd. Det var flot vejr, og en stor del af dem havde travlt med at hente nye forsyninger.
Sommerhonningen er meget sammensat. Et væld af buske, træer, stauder, haveurter og markafgrøder afgiver nektar i juni måned. Blandt de sikre bidragydere er uden tvivl blomsterne på tjørn og hvidkløver.