Nå, laver I sådan honning, spørger folk af og til, hvordan gør I så, når I blander sukker i?

Svar: Vi blander ikke sukker i.

Misforståelsen skyldes nok, at man sidst på sommeren kan se biavlere slæbe bjerge af stødt melis til huse.

Men det bruger vi til at give bierne, efter at vi har fjernet deres naturlige vinterforråd – honninglageret, som de har samlet ind i blomsterne.

Honning består af ren nektar, som bierne har gjort to ting ved: 1) inddampet det, så vandprocenten kommer under 20 og 2) tilsat små mængder af enzymer og brintoverilte. Begge dele gør honningen holdbar.

I forvejen indeholder nektaren sporstoffer, der giver smag og duft.

10 gram honning feder mindre end 10 gram sukker. Det kvikker samtidig mere op end hvidt sukker, hvilket skyldes sammensætningen af druesukker, rørsukker, frugtsukker og maltsukker.

Men det er en lang historie. Den korte lyder: Honning er sundere, smager bedre og har (formentlig, skal vi skrive, så vi ikke får Lægemiddelstyrelsen på nakken) gavnlige virkninger for os alle.