Her ses tre vidt forskellige slags honning. Alle fra den samme sæson.
Resultatet skyldes ene og alene forskellen i, hvad bierne har hentet hjem i forskellige perioder i løbet af forår, højsommer og sensommer.
“Honning fra Borum” stammer fra en landsby, hvor der er rig adgang til næsten alt: Blomstrende haver, levende hegn, åbne marker og lidt skov.
“True Honey” kommer fra vores filial-bigård i True Skov, en blandet statsskov iblandet græsenge og lysninger.
Mælkebøtterne blomstrer fra cirka 1. maj. Så går det løs med det første store træk, som vi siger: Frugttræer, ahorn, raps, tjørn, hæg og meget andet.
Derefter bliver der i mange år en lille pause, indtil nektaren dannes i en broget buket af sommerblomster omkring sankthans. Det er sommerhonning. Hvis juli bliver varm døgnet rundt – og kun da – giver de mange fine hvidkløver-blomster og de store lindetræer også et stort bidrag til sommerhonningen. Sommerhonning kan ofte holde sig flydende i måneder.
Også den mørk sensommer-honning kan i visse år holde sig flydende i lang tid. Den stammer fra blandt andet gederams, tidsel og stenkløver. Det er langt fra hvert år, at vi har deciceret sensommer-honning. De sikre hit er forårs- og sommerhonning.
Hver især har de honning fra forskellige blomster en distinkt forskellig smag. En tommelfingerregel er, at smagen bliver mere og mere krydret i løbet af sæsonen.
Lynghonning? Beklager. Findes ikke i Østjylland. Eller rettere: Lyngen i Østjylland står på en for næringsrig jord, så der ikke dannes nektar af betydning.
Nogle biavlere er dog så flittige, at de orker at køre bistader til karrige klitheder i Thy og lignende steder, hvor bierne så skal røgtes i løbet af august måned. Vi gør ikke.