I dag blev årets første honning endelig klar til salg
Vi har nu tappet forårshonningen på glas. Den var gul, men bliver i de kommende dage en del lysere.
Kvalitet og mængde fra de 5 bifamilier i Borum skal man være landmand for at klage over. Og det er vi ikke – helt.
Faktisk er forårstrækket gået overraskende godt, når man tænker tilbage på, at maj måned blev den koldeste i 14 år.
Prisen bliver den samme for tredje år i træk:
35 kroner pr. glas (450 g) – og det er inklusive glasset til 3 kr.
(Du kan altså få honningen til 32 kr., hvis du lader glasset stå og tager honningen en med i lommen. Det gør dog kun ganske få)
Mængderabat: 3 glas 100 kr. inkl. glas.