En stærkt berejst ven i telefonen: “Jeg er lige kommet hjem fra New York, og der er flyttet bier ind i min hulmur. Prøv lige at se på dem”.

Selvfølgelig. Nu havde jeg nok min tvivl, om der kunne være tale om en bisværm så tidligt som 2. maj.

Det var der heller ikke. Det var murbier, som af udseende godt kan forveksles med honningbier.

De æder sig ind gennem mørtelfuger og formerer sig med yngel i vandrette gange mellem murstenene. Til sidst kan man næsten pille murstenene ud med fingrene.

Heldigvis er murbier ikke nær så talrige som honningbier, der hvor de bor. Og heldigvis for min gode ven var det et meget mildt angreb, hans pæne hus var offer for.

Hvad gør man egentlig? Det kommer an på, hvor slemt det er. Normalt vil jeg svare som følger: 1) Sprøjtegift i moderat mængde, til indflytningen er holdt op. 2) Nye fuger i fornødent omfang. 3) Hold øje med muren en gang om året.

I øvrigt har jeg set ualmindeligt mange af de lidt aflange, brune murbier i år.