Damen lød begejstret i telefonen. En ven havde formidlet kontakten. Der sad en bisværm i hendes nabos have.

Og nu, nu, nu, havde hun endelig fået kontakt med en vaskeægte biavler, der ganske gratis ville fjerne alle de tusind, to tusind, ti tusind – ja, hvor mange var der egentlig? – bier.

De havde siddet der siden dagen før. Og yes! Jeg kan være der inden for en time, erklærede jeg den eftermiddag.

Tre kvarter senere ringede damen, og nu lød hun snarere desperat end glad: Det er frygteligt. Hvad skal vi dog stille op? Der er bier over det hele. Vi kan ingen steder være for dem.

Jeg er på vej, lød mit svar, men jeg havde nok på fornemmelsen, hvad der var sket: Netop mens jeg kørte gennem Østjylland, besluttede bierne, at netop nu ville de hellere bo et andet sted. Ikke på én gang, men gradvist og i stadigt større rumfang fik flere og flere hidset hinanden op til, at det var afgangstid.

Da jeg ankom 10 minutter senere, var sværmen helt væk. Guderne må vide hvor. Måske et andet sted i det noble parcelhuskvarter i Sabro. Måske under en stor gren i skoven. Kun enkelte individer sad stadig tilbage i det lille træ ved græsplænen.

Lad nu ikke dette lyde, som om det ikke kan betale sig at ringe, hvis du finder en bisværm. Det kan det. Det er ikke alle problemer, der går over af sig selv.

Mit telefonnummer: 2068 8084