Her laves forårshonning

Pendlings-afstanden er kort for tiden.

Pendlings-afstanden er kort for tiden.

Endelig blev der varmt. Endelig lagde vinden sig. Og så sprang alting ud. Smukt, smukt, smukt.
I år står der et overdådigt tag-selv-bord lige bag ved bistaderne i Borum. Marken er gul, så langt øjet rækker. Vi behøver vist ikke at forklare, hvorfor vi har en forventning om, at en stor del af forårshonningen vil komme fra rapsblomster.
Raps giver også en meget udmærket honning: lys, fin og mild i smagen. Ofte også lidt rigelig fast i konsistensen, hvilket dog fortager sig efter nogle uger og måneder.
Modsat bierne på billedet skal vores små venner i True Skov flyve meget længere, hvis de absolut insisterer på at gå i rapsmarken. Så vi tror, at forårshonningen fra skoven snarere vil komme fra de gule mælkebøtter, hvidt blomstrende fuglekirsebær og en masse andre kilder i skoven og skovbrynene.
Foråret kom sent og koldt i år. Vi forventer derfor, at forårshonningen først er tilberedt og tappet på glas i sidste del af juni – omkring sankthans.

Endelig kom foråret – se selv

Bien har allerede fået anbragt nogle pæne klumper pollen på bagbenene.

Bien har allerede fået anbragt nogle pæne klumper pollen på bagbenene. Billedet er taget 30. april.

Så fik vi endelig noget ordentligt bi-vejr. April 2017 vil vist gå over i danmarkshistorien som en af de skrækkeligste i flere årtier. Tre uger med iskoldt blæsevejr og masser af nedbør, og det blev bare værre og værre. DMI har gjort op, at temperaturerne lå lavere i anden end i første halvdel af denne forårsmåned. Fik vi endelig lidt solskin, slog det på ingen tid om til en haglbyge.

Men så blev det 30. april og 1. maj, og langsomt, langsomt slog vejret om. Nu blomstrer mælkebøtterne gult over landet, og for de fleste biavlere markerer det et vendepunkt: nu skal vi ikke længere tænke så meget på at holde bierne med foder, men snarere på at give dem plads og tavler nok til at slæbe noget forråd hjem.

Se nu bare denne søde skabning, som knapt nok ænser at kigge op og smile til fotografen. There’s a job to do.

Mælkebøtter er overhovedet ikke fandens, men såre nyttige planter. De giver både nektar og pollen. Nektaren smager kraftigt, men den indgår kun med en meget ringe andel i forårshonningen, for der skal opfostres en masse nye bier netop nu (nå ja, og det skulle der også have været i april – øv).

Pollenet er orangegult og fuld af protein. Aminosyrerne er essentielle for at bygge nye bier til sommerens arbejde. Gerne et par tusind om dagen.

Ja, det er store tal, vi arbejder med – helst også på termometret.

 

Mælkebøttetræk

Svæveflyvepladsen ved True Skov maj 2015.

Svæveflyvepladsen ved True Skov 12. maj 2015.

Lige nu oplever vi et mageløst blomsterflor af mælkebøtter. De gule blomster udgør den første rigtigt store leverandør af både nektar og pollen til vores bier. I løbet af få dage får de dog som regel konkurrence af et væld af andre blomster.

Tæt ved vores bigård i True Skov ligger True Svæveflyveplads. Som billedet viser, er græsbanen næsten mere gul end grøn en overgang. Men det gælder om at nyde synet. Om få dage afblomstrer hele herligheden.

Pollen fra mælkebøtter er orange. I skoven kan vi se bierne vende hjem med store, orange klumper på benene. Af og til har de moslet så meget rundt i blomsterne, at de også er helt orange på hovedet.

Ren mælkebøttehonning har en meget kraftig smag. Nogle vil sige ram. Men den får mennesker sjældent at smage. Tilvæksten af nye larver og bier er så kraftig netop nu, at det meste af mælkebøttehonningen bliver ædt, lige så hurtigt som den kommer ind. Og så kommer der meget andet godt til.

Netop i True Skov dominerer mælkebøtterne dog så meget blandt forårets trækkilder, at forårshonningen får en lidt mere krydret smag end i Borum, hvor rapsmarkerne igen i år ser ud til at blive den store leverandør.

I skoven kan vi ved flyvesprækken holde lidt øje med, hvad bierne har med hjem. Orange pollen er et sikkert tegn på mælkebøttetræk.

Bistade i True Skov.

Bistade i True Skov.