Det mærkelige år er ikke gået sporløst hen over Peters Biavl:
Efteråret var mildt – næsten en forlængelse af sommeren – og det gav desværre nye problemer med varroa-miden i form af reinvasion, efter at vi havde foretaget den normale bekæmpelse.
Nogle bifamilier blev ramt af virus og døde. Virus? Nej, ikke corona men derimod den såkaldte akut paralysevirus, der blandt andet spredes med varroa-miderne. Den enkelte bi bliver meget optaget af at flyve ud, men den har samtidig mistet orienteringen og kan ikke finde hjem.
Vi har aldrig oplevet denne trælse sygdom før, men én gang skal jo være den første.
Den milde og ekstremt våde vinter gav heller ikke gode forhold. Faktisk foretrækker bierne, at der er vedvarende frost.
Så vinteren blev lidt træls for mange biavlere. Men vi har nu ryddet op, gjort rent og sendt tavlerne til omsmeltning og rengøring. Videre!
Og så blev det sandelig forår i marts – endda meget tidligere end normalt. Solskin og tør luft lokkede bierne ud og fik has på den oversvømmelse, der en overgang fik bistaderne i True Skov til at stå ved en midlertidig søbred.
Desværre har der også i år været mange dage med kold luft og blæst i foråret, så mens planterne ræser af sted, har bierne svært ved at følge med i udvikling. De skal bruge frisk pollen som proteinkilde til næste generation.
Nu i maj måned står vi med en ubalance. Vejret er stadig koldt og blæsende. Det er nok ikke så ualmindeligt. Men planterne er kommet et par uger foran. Vi risikerer, at bierne ikke rigtig når at komme i gang med forårstrækket på for eksempel mælkebøtter, før de er blomstret af. Situationen ser faktisk ikke så lovende ud.
Men mon ikke, at der trods alt bliver en portion lækker forårshonning til juni?
