Dette er en hveps. De fås i forskellige størrelser, men er altid distinkt gule og sorte på en glat krop.
Kan nogen huske, om vi nogensinde har haft så mange hvepse som i år?
I det tidlige og varme forår kom hvepsedronningerne godt fra start med at etablere sig, og med den varme sommer eksploderede deres afkom.
Hvepsen er Danmarks farligste dyr. Hvert år dør mennesker af hvepsestik. Nogle fordi de er allergiske uden at vide det. Andre fordi de bliver stukket i svælget, når de drikker af en flaske eller dåse. Atter andre fordi de simpelthen når at modtage en masse stik af de aggressive bæster, inden de får sig bragt i sikkerhed.
Iagttagelser fra i år:
+ En gammel kollega sidder en aften og læser i en bog med et glas vin. Han rækker ud, tømmer den sidste sjat vin ind i munden uden at se hvepsen – og bliver stukket inde i munden. Av! For en sikkerheds skyld får han straks behandling med antihistamin.
+ Vores pæretræ bærer frugt for første gang. Men da pærerne nærmer sig modning, sidder der døgnet rundt 50-100 hvepse på hver frugt. Bogstaveligt talt skulder ved skulder. I løbet af et par dage har de suget al den søde saft ud. Nu hænger der kun nogle hylstre af skal tilbage.
+ En bekendt er ved at reparere hegn omkring en mark. Hun er så uheldig at sætte en hegnspæl direkte ned i en hvepserede i jorden og får hurtigt en mængde stik. Av, av og atter av.
Et hul i græsplænen og trafik af hvepse. Hvepsene uddyber en eksisterende gang fra for eksempel muldvarper eller mosegrise.
+ I vores egen have finder jeg først ét hul, som der kommer hvepse op af. Så et mere og forleden yderligere ét. Bekæmpelsesmetode: 1) Vent til det er næsten helt mørkt. 2) Hæld benzin på et stykke godt sammenkrøllet køkkenrulle og put det hurtigt i hullet. 3) Hæld mere benzin over. Benzindampe virker dræbende på alle insekter. 4) Nej, ingen ild. 5) Hæld en skovfuld sand eller jord over.
+ En bekendts mand opdager et hvepsebo på den helt klassiske måde. Han klipper hæk og får pludselig øje på noget gråt og papiragtigt inde i hækken. Et millisekund senere får han det første stik og sætter i galop for at nå ind. Sent den næste aften udrydder hun plageånderne efter min anvisning for mindre boer, som lyder: 1) Pak dig godt ind. Gummistøvler, lange bukser, handsker. Gerne et slør. 2) Vent til det er næsten mørkt. 3) Blæs en masse insektgiftspray op i boets hul nedefra. Ram samtidig de hvepse, der eventuelt sidder udvendig på boet. 4) Er der mange, så skal du ikke selv gå i gang.
+ Naboen har både hvepse ved taget over en kvist på huset og i en kompostbunke. De sidste forsøger vi at nedkæmpe ved den langsomme metode: gift i pudderform, som de voksne individer kommer i berøring med ved trafikken ind og ud, hvorefter hvepsefamilien uddør. Det lykkedes desværre ikke ret godt.
+ Rigtig mange ringer om hvepseplage allerede fra slutningen af juni. Det er en måned tidligere end normalt. Nogle fortæller om hvepseboer på størrelse med en fodbold eller mere. Andre ser kun, at hvepse i stort tal trækker ind og ud gennem sprækker ved taget. Nogle kan høre dem summe fra loftet. Til langt de fleste lyder anbefalingen: Søg professionel hjælp. Prøv for eksempel ham her: hvepsefjerner.dk.
+ En juliaften sidder vi i haven i nogle timer sammen med nogle gæster fra det fjerne Sjælland. Kun enkelte hvepse irriterer lidt, men det er tåleligt, lige indtil der kommer noget kogt kød på bordet. Så bliver vi totalt overfaldet og må hastigt trække indenfor. Hvepse, der er naturens skraldemænd, går nemlig ikke bare efter det søde. De er ådselædere.
De sidder lige her, sagde damen
Og så til den mest tossede:
I juli ringede en dame, der bad mig hente en bisværm.
“Den sidder lige til højre for døren i noget økologisk isolering”, sagde hun og gav mig en adresse i et kolonihaveområde et sted i Århus.
Jaså. Til højre eller til venstre for døren, det kunne måske i første omgang være lidt ligegyldigt. Men var det nu også bier?
Dette er en bisværm.
“Ja. De er sådan bi-farvede, og der er mange, men de fleste sidder vist inde bag den økologiske isolering”, forklarede hun.
Inden samtalen var omme, havde hun sagt “økologisk isolering” syv gange, og flere skulle følge.
Jeg pakkede grejet til bisværme sammen i bilen og tog af sted i højt solskin.
En halv time senere så jeg, at økologisk isolering er nogle batts, der ikke er gulgrønne og lavet af stenfibre sådan som Rockwool og heller ikke gule og lavet af glasfibre som Isover. De er grå som et hvepsebo og fremstillet af papirmasse ligesom æggebakker.
Jeg så også noget andet, og det tog ikke mange øjeblikke: Det var hvepse, ikke honningbier, der fløj hjemmevant ud og ind af det økologiske byggemateriale, som de har til fælles med damen. Ikke bier. De var aldeles ikke bi-farvede, men klart glatte, gule og sorte. Jeg var kørt forgæves. Men ret skal være ret: Det var rigtigt nok, at hvepsene boede til højre for døren i huset, der var under ombygning.
Dette er et hvepsebo.
Inden damen fik standard-instruktionen om hvepseudryddelse og de dertil indrettede firmaer, fór der en djævel i mig. Uden at fortrække en mine sagde jeg:
“Den økologiske måde at gribe dit problem an på må vi hellere begynde med. Du skal vente til oktober-november, for så går alle hvepsene til af sig selv. I mellemtiden skal du bruge en fluesmækker”.
Note: Hen på efteråret, når nattemperaturerne bliver lave, dør alle årets hvepse undtagen de få, der er skabt som dronninger til den næste sæson. Dronningerne overvintrer – måske – på lofter og i hengemt tøj. Smæk dem, når du ser dem i forårsmånederne. Hvert klask forebygger mange ærgrelser sidenhen.
