Forfatterarkiv: admin

Om admin

Hobbybiavler siden 1986.

Agent-honning fra Mols

Udgivet den af

Peters Biavl er nu nået til udsolgt for sæson 2011-12. Det er naturligvis alt for tidligt, hvilket vi beklager. Til undskyldning tjener måske, at højsommeren 2011 var ualmindeligt dårlig, og det smittede beklageligt af på udbyttet.

Vi har købt et par kasser honning af en kollega-biavler på Mols, så vi forhåbentlig kan strække udbuddet frem til den forventede nye høst medio juni.

Agent-honningen kommer fra H. P. Stenbæk, Kastaniegården, Kejlstrup ved Rønde. Det er forårshonning, og den er meget fast og meget lys med et tyndt såkaldt flødelag (bittesmå hvide vokspartikler). Samme pris som vores egen.

Forår i februar

Udgivet den af

erantistraek-400-pxBierne i Borum fløj ud forleden på en dag, da solen skinnede, men det også blæste hårdt. Ivrigt myldrede de ud af staderne – og heldigvis kunne vi se, at de også vendte hjem igen, uden at stormstødene havde revet vingerne af dem.

Igen i dag var der stor aktivitet på flyvebrættene. Foråret er med andre ord i gang i februar.

For alle biavlere betyder det syn stor lettelse. Yes! Bierne overlevede. Ved først givne lejlighed – en rigtig lun forårsdag – skal vi have tjekket, at de har foder nok til også at stå igennem resten af det lunefulde vejr i marts og april.

Lidt – men godt

Udgivet den af

sining-300-pxDet øser ned. Igen i dag.

I morges nåede vi dog at tage honning fra hjemme i Borum. Eller mere præcist: Vi tog en masse tomme tavler fra. Og nogle ganske få med en lille smule honning. Den smager til gengæld ualmindelig godt.

Den våde sommer udløser en rekord: Dette blev det ringeste år for sommer- og sensommerhonning, som vi har oplevet i over 25 år. Sæsonen, der ellers begyndte godt, endte meget magert.

Men lad os nu være positive: Honningen fra august 2011 blev særdeles aromatisk. Her passer udtrykket “lidt – men godt” virkelig.

Nok har det regnet rekordmeget i juli i år. Men har der da ikke også været tørvejr? Jo, bestemt. Enkelte dage med stille, varmt og lidt lummert vejr medførte også en vis optimisme. Det må være på de dage, at bierne trods alt har været ude og finde nektar af høj kvalitet.

Sagen er nok blot den, at dagen efter regnede det, og så åd bierne alle de lækkerier, de lige havde båret ind under tørvejret. Overskuddet blev minimalt.

I hvert fald er facit ikke til at tage fejl af, og nu haster det med at få fodret til vinteren, for ellers går dronningerne bare i æglægnings-strejke. Vi skal også sørge for, at bierne kommer i god foderstand. Det er nemlig sådan, at mens en bi om sommeren kun lever i et par måneder, skal der nu opfostres individer, der kan overleve lige til april-maj næste år. De såkaldte vinterbier.

Vi fodrer med rent sukker blandet med varmt vand til en mættet opløsning. I løbet af den  næste måned får hver bifamilie på den måde 20 kg. sukker.

Bier flytter ind på 4. sal

Udgivet den af

bisvaerm-paa-fjerde-400-pxHøjsommer. Vi bliver kaldt ud for at hente en bisværm. Den er stor, og beboerne i lejligheden er trætte af det nye naboskab.

Ja, lejligheden!

Bisværmen har bosat sig på fjerde sal i Orla Lehmanns Allé midt i Århus. Ejendommen er af beton, høj, grim, kønsløs og ejet af en bank. For at mildne rædslen har arkitekten (må hans minde være skamfuldt) anbragt nogle lodretgående, kraftige trælister i grupper. Sortmalede.

Inde mellem dem og under en lille gesims af beton har bisværmen nu slået sig ned. Et sted må der være hul i facaden, for et mindre antal bier forvilder sig af og til ind i lejligheden. Banken, der ejer højhuset, har altså et problem. Men måske kan vi hjælpe til?

Det viser sig, at sværmen har siddet her i en uges tid. Og hør, er det ikke begyndende hvid voksbygning, vi kan skimte inde mellem arkitektens “undskyld-lister”? Jo, bierne har tydeligvis tænkt sig at blive på stedet. Her bor vi.

Af og til må selv biavlere kende deres begrænsning. Vi kigger. Vi slår et vindue helt op. Vi tager mål. Vi fantaserer om noget med at få sværmen til at gå ind i en halmkube efter at have lempet den ned på gesimsen. Vi fantaserer om brandstiger og sikkerhedsliner.

Og så giver vi op. For hvad nu hvis en klump bier med eller uden vokstavle falder de fire etager ned og lander på fortovet? Uha uha. Så kommer biavleren vist i avisen.

Det gør han nu også alligevel. Det var nemlig en frisk medarbejder ved Århus Stiftstidende (jo, de findes), der først fik øje på bisværmen på fjerde sal.

Hvad sker der nu? Sikkert noget med gift og et skadedyrs-firma i en høj lift nede fra gaden. Ærgerligt.

Forårshonning grundlovsdag

Udgivet den af

tapning-400-px.jpgSå er honningsæsonen 2011 i gang, og den begyndte ganske tilfredsstillende.

Vi slyngede den tidligste honning 5. juni, grundlovsdag, og nu står den tappet på glas. Lys, mild og blød. En klassisk, frisk forårshonning.

Efter den lange, hårde vinter fulgte en april, der var varmere end gennemsnittet. Bierne kom godt i gang, men visse dage i maj så det mørkt ud, da forårsvejret blev afløst af kulde og masser af regn.

Men lad os være positive: Planterne manglede i hvert fald ikke vand. “Majs kulde gør laderne fulde”, sagde man i det gamle landbrug. Det passer sikkert stadig på høsten af korn og raps. For blomsterne betød det, at de stod længere tid i blomst, våde og spændstige, og da så varmen endelig kom, kunne de danne masser af nektar.

Bierne var hurtige til at opdage situationen. Især to dage, 2. og 3. juni, gik det virkelig hedt til med titusinder af bier på vingerne frem og tilbage mellem blomster og bistader. Vi kunne nyde synet både hjemme i Borum og i vores nye filial i True Skov.frisktappet-09.jpg

Og nu er resultatet altså til salg. Vælg mellem honning fra Borum og “True Honey” fra True Skov.

Sundhedskontrolleret

Udgivet den af

sundhedskontrol-400-px.jpgVores bigård i Borum blev sundhedskontrolleret i forgårs. Alt var i skønneste orden. Ingen bisygdomme. Det vidste vi godt i forvejen, men nu har vi det oven i købet sort på hvidt med statskontrol.

Baggrunden var den lidt trælse, at der har vist sig et tilfælde af bipest hos en mindre biavler i nærheden af os. Den ene af hans to familier var ramt i svag grad. En laboratorie-analyse viste, at det ikke bare kunne ligne, men desværre var bipest. Ondartet bipest, som sygdommen helt præcist hedder,  er en bakterieinfektion med bakterien baccillus larvae. På årsbasis er der cirka 40 tilfælde i Danmark.

Så går et større program i gang. Statens bisygdomsinspektør, en embedsmand autoriseret af Århus Universitet, skal sætte en passer i landkortet med centrum i den angrebne bifamilie og en radius på 3 km. Inden for denne cirkel skal alle bier kontrolleres.

Derfor fik vi besøg af en repræsentant for bisygdomsinspektøren. Han gennemgik bifamilier og udstyr meget nøje, men fandt heldigvis ingen tegn på smitte.

Sygdommen rammer biernes larver. Når de går til, har bifamilien bogstaveligt talt ingen fremtid. Den kan reddes ved nogle komplicerede indgreb.

Vores kollega i nabolaget gik dog resolut til værks. Den angrebne familie blev slået ihjel og alt udstyr renset og desinficeret.

Bisygdomsinspektørens håndgangne mand hedder John Svarre. Han er tidligere formand for biavlerforeningen for Århus og omegn og særdeles erfaren. Vi håber, at han får opklaret, hvor infektionen kom fra.

2011 i Borum: Her går det godt

Udgivet den af

april-300-px.jpgForleden talte vi med en stor-biavler, der med egne ord “var noget negativ”.

Efter den hårde og lange vinter kunne han nemlig gøre status således: 200 af hans godt 300 bifamilier var døde.

Statistisk er forskere nået frem til, at 15 procent af de danske bifamilier går til i løbet af en gennemsnitsvinter.

På den baggrund kan vi konstatere, at Peters Biavl har været heldig (og måske en lille smule dygtig – det følges jo af og til ad). Vores vintertab endte på én ud af 11 bifamilier.  Af de 10 tilbageværende er der syv pænt store og tre, der må kaldes lidt svage.

Men nu arbejder alle hårdt på sagen. Dronningerne lægger æg på raps-5-10-400-px.jpgsamlebånd, og det vrimler frem med nye bier, der er klar til at tage fat, hvor de gamle faldt.

Den røde filial i True

Udgivet den af

True Skov er en hastigt fremvoksende ny statsskov vest for Århus.true-skov-400-px.jpg

 

Her har Peters Biavl nu oprettet en lille filial i form af fem bifamilier i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.

 

Vi har valgt det røde look på bistaderne. Her er de fotograferet i det tidlige forår, før der kom blade på træerne.

Hvordan kommer honningen fra True Skov – True honey – så til at smage? Det ved vi ikke endnu. Men vi regner bestemt med at høste den første portion i 2011.

Vi har valgt et område, hvor der naturligvis dels vokser en masse forskellige træer, men dels også er let adgang til en lille eng ved Egåens udspring. Desuden ligger Århus Svæveflyveklubs velplejede kløvergræs lige i nærheden.

Forårsglæde

Udgivet den af

erantistraek-400-px.jpgDet er forår, og alting…

Nej, nu kan det ikke skjules længere. Bierne har adskillige gange fløjet lystigt omkring, og de modigste af dem har aflagt blandt andet erantis og hassel nogle hurtige besøg.

Hvordan har de dog klaret så lang og træls en vinter? Rimelig godt, ser det ud til. Som biavler gør man klogt i at være lidt tålmodig, så længe temperaturen endnu er lav, men et hurtigt kig tyder på, at Peters Biavl fortsat består, og at der bliver 9 bifamilier at følge.

Det kan dog nå at gå frygtelig galt endnu. Rent faktisk topper biernes “vinterdødelighed” nemlig i marts og april, siger de kloge.

Så det siger vi desværre også.

I sne står urt og bi i skjul

Udgivet den af

sne-400px.jpgKan bierne virkelig overleve i den slags vejr? Tænk sig, en vinter der begynder med sne og hård frost allerede i november!

Det går nu fint. Inde i staderne er der ganske vist ikke meget varmere end udenfor. Men der er tørt, og bierne trækker sig sammen i en klump. Her hjælper de hinanden med at holde en rimelig temperatur.

Bierne skiftes til at tage den hårde tørn med at sidde yderst i vinterklyngen. De er i en stadig bevægelse – meget langsomt – så alle hele tiden har det nogenlunde komfortabelt og har adgang til vinterfoderet.

Da jeg tog dette billede, observerede jeg dog et par vildfarne skabninger, der fløj ud. Måske har det forholdsvis kraftige lys, som sneens reflekser skaber selv i december,  lokket dem. Men det var dumt gjort. Kort efter lå de kuldelammede på sneen. Klar som måltid for den første musvit, der kommer forbi.

Endnu et bi-produkt

Udgivet den af

PropolisÅrets sidste honning er forlængst høstet og byttet om med sukker. Nu har bierne travlt med at forberede vinteren, og selv om ingen af dem er så gamle, at de har prøvet det før, ved de præcis, hvad der skal gøres.

Blandt andet kitter de alt i bistadet sammen med et brunt og stærkt stof. Også små sprækker tætner de med dette mærkelige stof.

Propolis, hedder det. Det betyder “foran byen” på latin. Hos enkelte biavlere, blandt andet her, kan du købe en lille klump. Put den i munden, og der sker ingenting. Lad den blive i munden en halv time, og der sker en hel masse. Smagen kan blive så kraftig, at man må tage det lille stykke “tyggegummi” ud igen og holde en pause.

Propolis er antibiotisk, virker altså bakteriedræbende. I århundreder har mennesker brugt det mod halsbetændelse og lignende ubehageligheder. Loven tillader ikke, at vi her fastslår, om det virker. Men vi bruger det selv.

Bierne bruger også propolis til at holde bakterieangreb væk. Lige nu i august og september bruger de store kræfter på at fremstille det, for det er ret besværligt. De starter med at tygge ganske små stykker harpiks fra træer sammen med stoffer, som de selv fremstiller. Processen kan tage timer, fra en bi er landet med råstoffet, til endnu en sprække er kittet til, og der er mange bier involveret undervejs.

Propolis kan også købes til høje priser i helsekost-butikker. Det skal opbevares i køleskab, men taber efterhånden kraften.

Et tip om brugen: Tag ikke mere ad gangen end som cirka en halv lakridspastil. Undgå at tygge med tænderne. Så hænger stadset fast.

Pris: 5 gram 50 kr. Den portion rækker til adskillige halsbetændelser.

True honey

Udgivet den af

Vi har lige grundlagt en lille filial i form af fem små bifamilier i True Skov.

Målet er at udvide det samlede antal af medarbejdere i Peters Biavl til cirka en halv million.

I år når de næppe at give honning, da de nye familier er stykket ud dels ved at dele de gamle dels ved at afhente et par bisværme.

Men i 2011! Tror vi nok.

Skal vi kalde det True honey?

Cotoneaster og alle de andre

Udgivet den af
Svar

cotoneaster.jpgHvor kommer al honningen fra? Tja, her passer i sandhed den gamle talemåde om de mange bække små.

Se nu for eksempel denne lille busk fra vores have i Borum. Cotoneaster, som den hedder, er temmelig uanselig. Den bruges tit til at dække en mur med sine mørkegrønne blade og en flad vækst.

Men bierne kan se blomsterne, som vi andre knapt ænser. Forleden talte vi 25 bier i én plante. Og det blev ved i dagevis.

I en særlig “Biplanteflora” læste vi, at busken yder masser af nektar og en hel del pollen i både juni og juli måned. Vi lærte også, at den faktisk har et dansk navn – dværgmispel.

En anden ganske ubemærket “biplante” er tørstetræet, der står i birkekrat. Ja, selv en ellers så upopulær urt som tidsel gør gavn for bierne. De blålilla blomster er fulde af nektar.

Så der kommer honningen – også – fra.

Og nu spørger så en af vore trofaste seere, der har dristet sig til at sende en mail: Taler du om Cotoneaster Horizontalis eller Cotoneaster Multiflora?

Ups, ja, man kan jo ikke både være ekspert på alting og samtidig have et bi-erhverv. Men vi tror nok den førstnævnte. Den har ikke hvide blomster, og den opfører sig slemt horisontalt, så mon ikke?

25.000 flyveture senere

Udgivet den af
Svar

bi-i-blomst-400-px.jpgBier er som bekendt ikke ret store. Og dog spiser vi deres honning i brede mængder. Tallene er imponerende.

Uanset hvor mange blomster den summer rundt i, bringer hver bi nemlig som regel højst 40 miligram nektar med hjem på hver flyvetur.

Det betyder, at der skal 25 flyveture til for at hente bare ét gram.

Og 25.000 ture til at for at hente ét kilo nektar.  Det er cirka den mængde, der bliver til ét glas honning, når bierne hjemme i stadet er færdige med at inddampe og færdigbehandle forrådet.

Undervejs i processen fra blomst til honningtavle har træk- og husbierne ved forenede kræfter fjernet bakterier og tilsat bittesmå mængder enzymer, der forbedrer  holdbarheden og sammensætningen af de forskellige sukkerarter i honningen.

Netop på denne årstid kan man få syn for sagn om de store tal ved at kigge på et bistade. De er simpelthen afsindigt mange om arbejdet

Raps og alt det andet

Udgivet den af
Svar
Rapsen står i år lige bag bistaderne.

Rapsen står i år lige bag bistaderne.

Ét er sikkert med hensyn til den forårshonning, som vi endnu ikke har smagt: Den kommer til at indeholde rapshonning.

Læg mærke til den gule farve bag bistaderne. Det er vinterraps i én stor, gul flade af blomster på mange tønder land.

Det syn er kærkomment i den koldeste maj måned i 14 år. Forholdene har været elendige for bierne med regn og kold blæst. Men når de så endelig kunne komme ud efter mad, behøvede de ikke at spilde tiden og risikere livet ved at flyve langt inde mellem regndråberne.

Resultatet har jeg tjekket i kasserne: Jo, tavlerne er begyndt at tage på i vægt, selv om foråret 2010 næppe kommer til at gå ind i biernes historiebog under “Lykkelige tider”.

Selvfølgelig vil mælkebøtter, frugttræer og forårsblomster også sætte præg på forårshonningen. Men kommer den til at dufte som en rapsmark i blomst, så kender du nu forklaringen.