Forfatterarkiv: admin

Om admin

Hobbybiavler siden 1986.

Summende bier 23. oktober

Udgivet den af

Vedbend (efeu) er en sær plante. I de første leveår blomstrer den slet ikke. Og når den endelig gør og er kommet adskillige meter op i højden, sker blomstringen så sent, at de færreste insekter har glæde af det.

Men i år! Pludselig summede hele husets nordmur, og i hundredvis af bier søgte fra blomst til blomst 23. oktober – på et tidspunkt hvor vi normalt har glemt alt om bierne, og de klogeligt holder sig inde.

Biernes fantastiske kommunikations-system kommer virkelig til sin ret på sådan en dag. Fra den første, søgende bi ved middagstid beslutter sig til at flyve en tur ud og støder på en vedbendblomst, og til det bliver regulært træk, behøver der ikke at gå mere end et kvarters tid eller to.

Vedbend giver både nektar og pollen fra sine noget uanselige, grønlige blomster. Kun indirekte ser vi noget til biernes høst, nemlig på den måde at bifamilierne forhåbentlig får en vellykket overvintring og kommer stærkt i gang til foråret. Den tid, den glæde.

Med kanel mod betændelse?

Udgivet den af

Spørgsmål fra AJ i Århus:

“Jeg har for nyligt fået konstateret noget kronisk betændelse i ryg og hofte. Jeg har i den forbindelse søgt lidt omkring for alternative metoder, siden konventionel medicin har spillet fallit.

Og jeg er stødt på noget om, at kombinationen af honning og kanel skulle have en masse gavnlige effekter. Bl.a på infektioner. Så det har jeg besluttet at give en chance og har i den forbindelse kunne læse mig frem til, at rapshonning skulle være ekstra godt, og at den desuden skal være koldslynget (eller i hvert fald ikke have været varmet op, da den mister en masse egenskaber ved det)”

Svar:

Forårshonningen fra Borum er i år meget præget af raps, da bierne i vores bigård i Borum står lige ved siden af et større areal, der i maj måned var helt gult af rapsblomster.

Al vores honning er ganske enkelt slynget og derefter rørt og tappet. Ingen opvarmning – ud over lidt i bunden af en si i tilfælde af krystaller, der tilstopper sien.

Der er ingen tvivl om, at opvarmning generelt ødelægger eller fordamper nogle af de fineste smags- og sporstoffer i honning, så det vil vi gerne undgå.

Om honning og kanel i forening har den virkning, som du spørger om, kan, må og vil vi ikke svare på. Men det er i hvert fald en behagelig teori at undersøge 😉

Her går intet til spilde

Udgivet den af

Skrælning

På svineslagterier siger de: “Det eneste, der går til spilde fra grisen, er skriget”.

Det er nu ikke fra den side, vi har fået inspirationen, men nu har vi fundet anvendelse for det absolut sidste restprodukt fra biernes honning-produktion.

Det kaldes skrællevoks. Oven på hver celle med honning har bierne lagt et ganske tyndt lag voks. Det er vi nødt til at fjerne for at slynge honningen ud. Ned i spanden ryger en blanding af voks og honning – faktisk mest af det sidste.

Vi kan si det lidt, lade det dryppe af og til sidst smide resten væk.

Eller – her kommer det – Nicolai fra Århus kan aftage blandingen, som den er. Han laver nemlig mjød.

Vikingernes gudedrik fremstilles på basis af honning, der blandes med vand og gæres. Og her spiller det ingen rolle med lidt voks-fnulder. Det er der god tid til at si fra bagefter.

Selve vokstavlerne? Dem får vi smeltet af. Rammerne renses. Voksen valses, præges og skæres ud i den rette størrelse. Så er vi klar til næste sæson

Sommerhonning klar

Udgivet den af
Honningen er flydende og brun. Her foregår finsining, der fjerner småbitte rester af voks.

Honningen er flydende og brun. Her foregår finsining, der fjerner småbitte rester af voks.

Så er også årets første sommerhonning slynget og klar til nydelse.

I skrivende stund er sommerhonningen brun og flydende. Vi har tappet lidt af den på små éngangsflasker (squeeze bottles) til 30 kroner.

Efterhånden som honningen når den kendte, cremede konsistens, kommer den på normale glas (450 gram) til 35 kroner inkl. glas. 3 stk. 100 kr.

Så kan vi levere igen

Udgivet den af

Forårshonningen håndtappes.

Så er årets første honning slynget, og der er meget.

I år har vejret været mere med bierne end sidste år – altså dem, der overhovedet var tilbage efter vinterens hærgen. Da det blev maj, sørgede vejrmagerne ovre på DMI for en passende mængde regn efterfulgt af et par sommerlige uger, så bierne kunne hente forårshonningen fra mælkebøtter, frugttræer, raps og en mængde andre blomster i ro og orden.

Vi hentede honning i True Skov 11. juni og hjemme i Borum 12. juni. I en god uges tid var den flydende – ellers kunne vi jo ikke få den ud af vokstavlerne – men nu har vi tappet forårshonning i en fin konsistens på glas.

Priserne får du her

Forårshonning – med og uden raps

Udgivet den af
Masser af raps præger markerne hele vejen fra Vind Skov til Borum By.

Masser af gult præger lige nu markerne hele vejen fra Vind Skov til Borum By.

I år står vores bier i Borum klos op ad hele tre store marker, der alle lyser gult og lykkeligt. Her er raps (vinterraps) i enorme mængder.

Bierne bidrager til bestøvningen og dermed til et mer-udbytte for landmændene. Men vi får sandelig også noget igen. I det gode maj-juni-vejr har trækket visse dage været virkelig godt.

Behøver vi at sige, at forårshonningen fra Borum 2013 bliver særdeles præget af rapshonning?

Helt anderledes ser det ud for filialen i True Skov. Her bliver det mælkebøtterne og et ukendt miks af en masse andre planter, der kommer til at præge honningen. De mest langsynede bier vil utvivlsomt også blive fristede af noget gult i det fjerne – nærmeste rapsmark. Men den ligger ved Mundelstrup Møllegård – og dertil er der en hel kilometer at flyve.

I løbet af juni kommer forårshonningen til salg. Som det tegner sig, bliver der to ret forskellige smagsretninger. Det bliver spændende at se og smage …

Udsolgt lige om lidt

Udgivet den af

Desværre får vi igen i år udsolgt før tid. Der er kun få glas tilbage. Endda har vi måttet forstrække en af de store kunder med honning avlet i Århus Biavlerforenings skolebigård i Risskov (rolig nu, kvaliteten er ganske udmærket – det er biavlerne, der er under oplæring, ikke bierne).

Hvad så med sæson 2013 efter den mildest talt langstrakte vinter?

Sne ingen hindring. De første bier finder med stort vovemod frem til bl.a. erantis.

Sne ingen hindring. De første bier finder med stort vovemod frem til bl.a. erantis.

Tja, i år bliver der i hvert fald ikke noget kapløb om, hvad der kommer først – påsken eller påskeliljerne.

I skrivende stund ser biernes situation ikke opløftende ud. Inde i staderne har dronningen forlængst lagt de første æg, og bierne må nu bruge energi på at holde yngelen varm. Vi krydser fingre for, at de klarer det.

Ind imellem er der lyspunkter. Forleden mødte jeg meget tidligt på arbejde. Da jeg kørte hjemmefra klokken 3, frøs det 10 grader. Da jeg kom hjem, skinnede solen varmt. Ved 12-13-tiden fløj der bier ud fra flere af staderne. Enkelte kom endda hjem med små pollenklumper fra erantis.

Nu lader vi simpelthen stå til

Udgivet den af

 

Når der ser sådan ud, har bierne det faktisk allerbedst ved, at vi holder os væk.

Når der ser sådan ud, har bierne det faktisk allerbedst ved, at vi holder os væk.

Vinter-anekdote: I en af de mange “grønne” vintre blev en chef for statens isbrydere spurgt:

“Hvad laver I egentlig i Statens Istjeneste i en vinter uden is”?

Svaret:

“Så lader vi simpelthen stå til”.

Det bliver også vores svar, når nogen spørger, hvad vi dog stiller op med bierne på en dag, da der ligger sne overalt, og temperaturen kryber ned på to-cifrede kuldegrader:

Vi lader stå til.

Dels er der intet godt, vi mennesker kan gøre for bierne på en vinterdag. Dels er de faktisk tilpasset lige netop denne situation gennem årtusinders evolution.

Hver bifamilie trækker sig sammen til en lille, tæt klynge. Jo koldere det bliver, jo tættere. På skift i en meget, meget langsom bevægelse, kommer de yderst og inderst.

Og mirakuløst nok: Allerede nu i februar begynder dronningen at lægge de første æg inde i midten, hvor der faktisk er dejlig varmt.

Endnu en sommer er på vej.

Sommeren varede i 5 dage

Udgivet den af

Normalt slutter bi-sæsonen i den sidste uge af juli. Efter den tid sker der sjældent meget mere ude i blomsterne. Så tager vi den sidste sommerhonning hjem, og straks efter går tankerne til at få fodret bierne ind til vinteren og hjælpe bierne af med varroa-miderne.

2012 bliver anderledes.

Ret skal være ret. Vi havde fem dage med sommervejr fra den 23. til 28. juli. Glimrende cykeltur.

Efter de fem dage sås der da også en smule sommerhonning hist og her. Men ikke tilnærmelsesvis i normale mængder.

Og nu gør vi så som nok mange andre biavlere. Vi venter lidt og ser, om der dog ikke skulle komme lidt mere ind imellem regnbygerne. Honninghøsten er udsat til august.

Dårlige tider for sommerhonning

Udgivet den af

Det går dårligt nu i højsommeren. Exceptionelt dårligt.

Ind imellem regnbygerne tjekkede vi 11. juli, hvor skidt det går ude hos bierne, og lad og skrive det uden omsvøb: Der var tomt. Ingen honning overhovedet. Bierne kan kun samle så lidt i det kolde og våde vejr, at det går lige op med deres eget forbrug.

Sommeren har i år været ikke blot dårlig, men den dårligste i de 26 år, vi har haft bier.

Udsigten til sommerhonning ser ualmindeligt dårlig ud. Normalt vil vi på dette tidspunkt være midt i hovedtrækket, og en gennemsnitlig bifamilie skal rumme omkring 10 kilo honning.

Godt, at vi også har et bijob (det var en vits) med fast månedsløn.

Dejlig forårshonning 2012

Udgivet den af
Skrælning.

Skrælning før slyngning.

Så er den der – forårshonningen fra blomsterne Borum såvel som fra True Skov.

Vi slyngede i år store mængder af den tidlige, lyse, milde honning 13. juni. Nu står de lækre dråber og samler sig lidt. 20. juni var honningen fra Borum tappet og smøreklar, nogle dage senere fulgte den fra True.

Kastanje og raps

Og hvad består forårshonningen så af?

Ren nektar uden nogen form for forringelser. Bierne startede aktiviteten i de allertidligste småblomster som vintergæk og erantis, fortsatte med blandt andet pil og følfod og kastede sig så energisk over mælkebøtternes store, gule flader.

Senere fulgte naturligvis rapsmarkerne, de store blomster på hestekastanje, hvidtjørne-hegnene og frugttræerne i Borum.

Ahorn og kirsebærblomst

I True Skov er der naturligvis hverken raps eller æbletræer. Heller ikke store kastanjetræer for den sags skyld. Alligevel står udbyttet ikke tilbage for hver af de bifamilier, der overlevede den hårde vinter og eftervirkningerne af den våde sommer 2011.

Vi gætter på, at nektar fra ahorn og fra de kridhvide træer med fuglekirsebær, hæg og andre af skovens mange blomstrende træer udgør et stort indslag i forårshonningen fra True.

Agent-honning fra Mols

Udgivet den af

Peters Biavl er nu nået til udsolgt for sæson 2011-12. Det er naturligvis alt for tidligt, hvilket vi beklager. Til undskyldning tjener måske, at højsommeren 2011 var ualmindeligt dårlig, og det smittede beklageligt af på udbyttet.

Vi har købt et par kasser honning af en kollega-biavler på Mols, så vi forhåbentlig kan strække udbuddet frem til den forventede nye høst medio juni.

Agent-honningen kommer fra H. P. Stenbæk, Kastaniegården, Kejlstrup ved Rønde. Det er forårshonning, og den er meget fast og meget lys med et tyndt såkaldt flødelag (bittesmå hvide vokspartikler). Samme pris som vores egen.

Forår i februar

Udgivet den af

erantistraek-400-pxBierne i Borum fløj ud forleden på en dag, da solen skinnede, men det også blæste hårdt. Ivrigt myldrede de ud af staderne – og heldigvis kunne vi se, at de også vendte hjem igen, uden at stormstødene havde revet vingerne af dem.

Igen i dag var der stor aktivitet på flyvebrættene. Foråret er med andre ord i gang i februar.

For alle biavlere betyder det syn stor lettelse. Yes! Bierne overlevede. Ved først givne lejlighed – en rigtig lun forårsdag – skal vi have tjekket, at de har foder nok til også at stå igennem resten af det lunefulde vejr i marts og april.

Lidt – men godt

Udgivet den af

sining-300-pxDet øser ned. Igen i dag.

I morges nåede vi dog at tage honning fra hjemme i Borum. Eller mere præcist: Vi tog en masse tomme tavler fra. Og nogle ganske få med en lille smule honning. Den smager til gengæld ualmindelig godt.

Den våde sommer udløser en rekord: Dette blev det ringeste år for sommer- og sensommerhonning, som vi har oplevet i over 25 år. Sæsonen, der ellers begyndte godt, endte meget magert.

Men lad os nu være positive: Honningen fra august 2011 blev særdeles aromatisk. Her passer udtrykket “lidt – men godt” virkelig.

Nok har det regnet rekordmeget i juli i år. Men har der da ikke også været tørvejr? Jo, bestemt. Enkelte dage med stille, varmt og lidt lummert vejr medførte også en vis optimisme. Det må være på de dage, at bierne trods alt har været ude og finde nektar af høj kvalitet.

Sagen er nok blot den, at dagen efter regnede det, og så åd bierne alle de lækkerier, de lige havde båret ind under tørvejret. Overskuddet blev minimalt.

I hvert fald er facit ikke til at tage fejl af, og nu haster det med at få fodret til vinteren, for ellers går dronningerne bare i æglægnings-strejke. Vi skal også sørge for, at bierne kommer i god foderstand. Det er nemlig sådan, at mens en bi om sommeren kun lever i et par måneder, skal der nu opfostres individer, der kan overleve lige til april-maj næste år. De såkaldte vinterbier.

Vi fodrer med rent sukker blandet med varmt vand til en mættet opløsning. I løbet af den  næste måned får hver bifamilie på den måde 20 kg. sukker.

Bier flytter ind på 4. sal

Udgivet den af

bisvaerm-paa-fjerde-400-pxHøjsommer. Vi bliver kaldt ud for at hente en bisværm. Den er stor, og beboerne i lejligheden er trætte af det nye naboskab.

Ja, lejligheden!

Bisværmen har bosat sig på fjerde sal i Orla Lehmanns Allé midt i Århus. Ejendommen er af beton, høj, grim, kønsløs og ejet af en bank. For at mildne rædslen har arkitekten (må hans minde være skamfuldt) anbragt nogle lodretgående, kraftige trælister i grupper. Sortmalede.

Inde mellem dem og under en lille gesims af beton har bisværmen nu slået sig ned. Et sted må der være hul i facaden, for et mindre antal bier forvilder sig af og til ind i lejligheden. Banken, der ejer højhuset, har altså et problem. Men måske kan vi hjælpe til?

Det viser sig, at sværmen har siddet her i en uges tid. Og hør, er det ikke begyndende hvid voksbygning, vi kan skimte inde mellem arkitektens “undskyld-lister”? Jo, bierne har tydeligvis tænkt sig at blive på stedet. Her bor vi.

Af og til må selv biavlere kende deres begrænsning. Vi kigger. Vi slår et vindue helt op. Vi tager mål. Vi fantaserer om noget med at få sværmen til at gå ind i en halmkube efter at have lempet den ned på gesimsen. Vi fantaserer om brandstiger og sikkerhedsliner.

Og så giver vi op. For hvad nu hvis en klump bier med eller uden vokstavle falder de fire etager ned og lander på fortovet? Uha uha. Så kommer biavleren vist i avisen.

Det gør han nu også alligevel. Det var nemlig en frisk medarbejder ved Århus Stiftstidende (jo, de findes), der først fik øje på bisværmen på fjerde sal.

Hvad sker der nu? Sikkert noget med gift og et skadedyrs-firma i en høj lift nede fra gaden. Ærgerligt.