Forfatterarkiv: admin

Om admin

Hobbybiavler siden 1986.

Erantis-tricket og pilekvist-metoden

Udgivet den af
Erantis, vintergæk og (bagerst t.h.) krokus er blandt biernes allermest nyttige planter i det tidlige forår. De bør findes i enhver have.

Erantis, vintergæk og (bagerst t.h.) krokus er blandt biernes allermest nyttige planter i det tidlige forår. De bør findes i enhver have.

Det tidlige forår er en fornøjelse, når man bor i en landsby. For gamle landsbyhaver vrimler som regel med erantis, vintergæk og krokus.
Det tidlige forår er ellers en kritisk tid for bierne. De mangler protein for at komme i gang med at yngle og blive stærke og talrige. Protein får de fra pollen (blomsterstøv). De vigtigste blomster er erantis, vintergæk og krokus, lige når vinteren slipper sit tag. Derefter bliver pil den vigtigste plante.
Erantis – den gule blomst, der dukker frem af sneen – har egentlig et lille løg ligesom krokus og vintergæk.  Men vil du gerne have et gult tæppe flere steder følger her

Erantis-tricket

1. Hold øje med erantis, når de afblomstrer.

2. I maj, når du har glemt alt om dem, opdager du nogle små bælge med frø i.

3. Saml frø med hænderne.

Såede erantis-planter i flere stadier af udviklingen. De allermindste kimplanter med bare to blade (t.h.) er førsteårs-udgaven. Men bare vent. Om nogle år har du en stor, blomstrende flade, der vedligeholder sig selv.

Såede erantis-planter i flere stadier af udviklingen. De allermindste kimplanter med bare to blade (t.h.) er førsteårs-udgaven. Men bare vent. Om nogle år har du en stor, blomstrende flade, der vedligeholder sig selv.

4. Spred dem ud på steder, hvor du gerne vil have erantis, fx. i græsplænen, og riv dem lidt ned i overfladen.

5. Næste år i februar-marts kommer der et lille blad op, som ingen lægger mærke til. Det visner, og under jorden begynder der nu at dannes et erantisløg.

6. Året efter kommer der tydelige erantisblade, og efter endnu et år følger der blomster, der efterhånden bliver flere og flere.

7. Gentag erantis-tricket.

Pilekvist-metoden

Nu vi er i gang, får du også lige lidt om pilekviste. De kan som bekendt bruges til at finde vand og elkabler i jorden med. Men lige nu handler det om at plante for bierne:

1. I det tidlige forår finder du et blomstrende piletræ eller en busk. De kan stå i kanten af en mose, midt inde i en skov eller i kanten af en kommunal park. Hvorsomhelst en eller anden biavler engang satte dem, hehe.

2. Klip nogle ikke så lange kviste af. Fingertykke eller tyndere.

3. Stik nu kvistene godt ned i jorden et helt andet sted.

4. Næste år vil en del af kvistene have slået rod og vokser nu frem til nye pilebuske.

5. Kom tilbage i april efter nogle år. Nu kan du nyde synet af bier, der klatrer rundt i de gule blomster og henter pollen.

Udsolgt

Udgivet den af

2015 var det mindste honningår i mands minde. Vådt og koldt.
Så desværre har vi nu udsolgt. Der er ikke en dråbe honning tilbage på lageret.
Bierne er dog allerede i fuld gang med at gøre foråret levende. Går alt som vi håber, kan vi sælge frisk forårshonning fra midten af juni.

Fire opstrammere og en gnist – vi er i gang

Udgivet den af

Når lyset i februar begynder at vende tilbage igen her i det kolde nord, begynder vi biavlere at røre på os.

Det er forbudt at rage og rode i bifamilierne, som netop nu kun har behov for ro og krydsede fingre. Men så går vi i gang med at gøre de mange vokstavler klar, som bierne forhåbentlig får brug for.

Hver enkelt af de nyvaskede trærammer får et eftersyn, og de fire tråde skal lige strammes op. Så lægger vi en tynd plade voks på og sætter bogstaveligt talt strøm til. 38 Volt fra en lille transformator passer lige. Det slår en gnist, og pludselig bliver trådene så varme, at de smelter sig ind i vokstavlen. Færdig. Næste.

Jamen tilsætter vi kunstig voks? Nej, slet ikke. De nye tavler består af ren bivoks. Det opstod, da de gamle tavler sidste år blev kasseret og smeltet om. Bierne bygger videre ud fra det sekskantede mønster, som de nye tavler er præget med. Går det godt, får vi altså et (meget) lille overskud af ægte bivoks fra år til år.

Her kan du se ilodningen af nye vokstavler:

Oversvømmelse i bigården

Udgivet den af
Tåbelig sammenblanding af biavl og søfart. Vi indrømmer.

Tåbelig sammenblanding af biavl og søfart. Vi indrømmer.

Sådan skal det ikke gøres!

Efter 30 år som biavlere må vi hvert år sande, at vi stadig begår fejl og har meget at lære. I juledagene 2015 erfarede vi endnu en gang noget nyt på den hårde måde.

Hele 1. juledag og natten til 2. juledag regnede det kraftigt og uden ophør i store dele af Jylland. Virkelig et surt vejr. Regnen fulgte efter flere andre våde dage, så jorden var i forvejen helt mættet med vand, og så gik det selvfølgelig, som det kan:

I True Skov dannede sig en hel lille sø, og desværre stod vandet helt op over flyvesprækken på ét stade. Med det sidste i rækken var det gået helt galt. Kassen havde simpelthen taget en sejltur i frisk blæst tværs over den nye sø og stod nu strandet på grundt vand ved modsatte bred. Stadebunden af styropor lå som et glemt flåd ude midt i det hele og blev holdt fast af nogle buske, der stak op.

Nu er det ikke første gang, at der samler sig lidt vand for enden af bigården. Der kan blive både lidt og meget blødt. Skoven er rimeligt ny og plantet på agerjord. Før da havde tidligere generationer utvivlsomt drænet marken ved slid og slæb, men vi antager, at skovvæsenet i den hellige biodiversitets navn er blevet tvunget til at ødelægge drænene.

Vi har dog aldrig set så ekstrem en oversvømmelse lige dér – men de samtidige billeder af veje, huse og haver i blandt andet Kolding og Vejle viser, at vi ikke var alene.

Nå, oprydning, herunder registrering af tabet. På med gummistøvlerne. De var dog slet ikke lange nok til at bjærge alt, men den strandede kasse fik vi da båret hele vejen uden om søen og stillet inde på fast land. Også den med den lukkede flyvesprække bragte vi på det tørre.

Og minsandten. Naturen er indrettet efter, at alt går hårdt til. Nogle bier summede faktisk i begge de to kasser fra det iskolde vand, nu da bierne pludselig så lys nedefra.

Snart efter forlod enkelte bier den faste vinterklynge og krøb ud under kanten. Det vil være synd at sige, at de modtog redningsmanden med taknemmelighed. En anden gammel lærestreg viste sit værd: Husk at tage slør på. Også midt om vinteren.

Nu krydser vi fingre for, at de små klarer sig igennem til foråret. Man tør næsten ikke tro det.

Dänischer Honig – når det skal være rigtig dårligt

Udgivet den af
Særpræget er ikke for stærkt et ord om denne vare med dannebrogsflag på. Enhver biavler kan se, hvad her er galt.

Særpræget er ikke for stærkt et ord om denne vare med dannebrogsflag på. Enhver biavler kan se, hvad her er galt.

Honning-gastronomi er ny mode,  og honningsmagning er blevet en højt forfinet videnskab for luksusbuge med forstørrede smagsløg og store ordforråd. For nylig vandt to fynske biavlere, Zofuz Knudsen og Lars Fischer, ligefrem en fin verdenspris i sådan en blindsmagning. Ved kongressen Apimondia i Sydkorea fik de guld i kategorien fast honning og sølv for flydende honning. Til lykke til dem.

I Tyskland har forbrugerne i mange år kendt til de mange nuancer og variationer, som honning byder på. I et almindeligt supermarked er det ikke ualmindeligt, at man kan vælge mellem 30 forskellige slags honning fra nær og fjern.

Derfor slår vi gerne et smut forbi honning-afdelingen (!), når vi er på de kanter.

Og således også en dag i en mindre by i Oberbayern tæt ved Garmisch-Partenkirchen, hvor vi minsandten fik øje på et produkt med dannebrogsflag på og ordene “Dänischer Honig” på etiketten. Men de glas gjorde minsandten ikke fædrelandet ære.

Ofte har alt, der er nordisk eller dansk, et godt navn i Tyskland, hvor miljøromantikerne er endnu mere miljøromantiske end herhjemme, og den store befolkningstæthed da også presser naturen hårdere end i Norden. Men køber man et glas “Nordischer Sommer”, som der nok så lokkende står, får man formentlig det ringeste produkt – men slet ikke det billigste – af alle de mange tilbud på hylderne i denne Edeka-butik.

Honningen skiller simpelthen på midten. Fast forneden. Flydende foroven. Enhver biavler kan se, hvad her er galt: vandprocenten er for høj, og honningen i det øverste lag er sandsynligvis begyndt at gære.

Havde vi andre afleveret sådan et produkt til den lokale brugsuddeler, ville han have smidt det lige i hovedet på os igen.

Inden vi kaster os ud i alt for mange teorier om ældgammel honning, dårligt håndværk og/eller professionel begærlighed, må vi hellere nøjes med følgende:

Hvor er det dog ærgerligt. Gudhjælpeos om ikke dansk honning, som vi ofte med rette kender som et produkt af ypperste kvalitet, syd for grænsen pludselig bliver synonymt med det modsatte.

Dänisch kaufen – wenn es wirklich schlecht sein muss.

Øv.

 

Bierne trak i november, november, november, november og november

Udgivet den af
7. november var denne bi lige så travl som på en sommerdag. Den og nogle tusinde andre havde fundet de små blomster på vedbend, hedera helix.

7. november var denne bi lige så travl som på en sommerdag. Den og nogle tusinde andre havde fundet de små blomster på vedbend, hedera helix, og hentede pollen hjem.

Sæsonen er for længst ovre for i år. Faktisk er det over tre måneder siden, at vi høstede den sidste honning og begyndte at fodre bierne ind til vinter.

Og så… en dag pænt inde i november, den trælse måned der ifølge Henrik Nordbrandt er skyld i, at året i virkeligheden har 16 måneder, opdager vi alligevel et af naturens små mirakler. Midt på dagen vælter bierne ud af de vinterklare kasser og opsøger en nordvendt husgavl, der nu summer som et blomsterbed i juli.

Det er vedbend, efeu, de har fundet. Denne mærkelige plante – kendt som alt fra bunddække over potteplanter til “lianer” på skovens løvtræer – gror fint i skygge og klarer sig lige godt i troperne og i Norden. Den har to slags blade: først kommer små, lappede blade med tydelige nerver, og efter nogle år udvikles store, glansfulde og langstrakte eller ægformede blade højere oppe.

Samtidig følger blomsterne, der virkelig ikke gør meget væsen af sig. Man kan næsten komme i tvivl, om det er knopper eller blomster, man ser på. Og blomsterne, små og gulgrønne, kommer altså sært nok først i oktober og november, når alt andet går til ro.

Men bierne er ikke i tvivl. De henter nektar, som blomsterne udskiller i pæne mængder. Kan man så høste vedbend-honning, og smager den godt? Det sidste har vi endnu ikke kunnet lokke et svar på ud af bierne. Men de virker stærkt interesserede, selv om litteraturen påstår, at hele vedbendplanten er giftig. Og nej, vedbend-nektaren indgår udelukkende i biernes interne husholdning. Nu har vi jo lige fodret, så honninghøst er udelukket.

Mere vigtigst er nok også, at bierne desuden slæber store mængder af pollen hjem fra vedbenden. Pollen er deres proteinfoder, der skal bruges til at opfostre næste generation. Den interesserer vi biavlere os levende for. Det er den, der skal sætte skub i det hele, når det engang bliver forår.

Foråret kan være lidt svært at få øje på lige nu. Men vedbend, den mærkelige plante der blomstrer i november, kan vi måske vælge at betragte som den første forårsbebuder.

 

 

Stands honning-banditterne

Udgivet den af

Ramt af censuren – se herom nederst

I mange år har der løbet rygter om, at visse erhvervs-biavlere forfalsker dansk honning. 11. maj i år fik jeg syn for sagn.

I min barndom for 50 år siden fandtes et produkt kaldet kunsthonning. Det er længst blevet forbudt, men faktisk var kunsthonningen, som kom i papbægre, et ærligt produkt sammenlignet med det, der foregår i dag. Alle vidste, at kunstproduktet var fremstillet af sukker på en fabrik. Det var slik.

Bierne hjælper med svindelen

I dag foregår derimod ren svindel ude i landskabet. Honning-banditter fodrer med flydende sukker, samtidig med at naturen er fuld af blomstrende nektar-kilder. På den måde opnår de ”træk” og fyldte tavler både nat og dag, i sol og regn, i gode og dårlige år.

Kan det siges tydeligere: Rapsen står gul og flot. Men bistaderne i markskellet har alle en foderkasse med adskillige kilo såkaldt invertsukker. Her delvist dækket af et lag leca-nødder. Foderet suppleres fra en tankvogn.

Kan det siges tydeligere: Rapsen står gul og flot. Men bistaderne i markskellet har alle en foderkasse (nederst) med adskillige kilo såkaldt invertsukker. Her delvist dækket af et lag leca-nødder. Foderet suppleres fra en tankvogn. Så stor er skalaen.

Fabrikssukkeret bliver på snedigste vis blandet med rigtig honning i staderne, for det ordner bierne automatisk. Det hele slynges og sælges på store metaltromler. Grossisterne kasserer åbenbart ikke produktet, men sælger det sidenhen på glas i butikker i hele landet. Og endda i Tyskland, hvor priserne er højere:

Echt Dänischer Honig. Godaw do.

Uden navn på kasserne

11. maj blev jeg opmærksom på, at der var kommet en ny bigård et sted i nærheden. Og den var stor. Ikke 10, ikke 20, nej 50 gråblå stader stod i én lang række på et skjult sted, som man dog kan køre til med en lastbil. Halvtreds!

Alle var opbygget ens: Nederst kom tre kasser med tavler til bierne, så fulgte et såkaldt fodermagasin og øverst endnu en kasse.

Jeg kontaktede myndighederne, for der stod ikke navn på bistaderne, sådan som der skal efter loven. Men den stedlige såkaldte bi-inspektør var blank. Han havde ingen flytte-anmeldelse fået, sådan som loven også kræver. Vi måtte altså antage, at bierne ikke var synet af en kyndig biavler før flytningen. Det var ellers relevant, idet en af landets dygtigste dronningeavlere (nej, det er ikke mig, ha) har parringsstation få hundrede meter fra stedet. Meget kunne altså ødelægges.

Honning-bandit 1Vidne så en mand med en tankvogn

I øvrigt forstår man så udmærket, at ejeren ikke havde lyst til at skilte med sit navn.

Inspektøren, der straks rykkede ud, fandt nemlig hurtigt ud af én ting mere: der var foder i alle foderkasserne. 11. maj i flot solskin mellem tre store rapsmarker!

Dagen efter kørte jeg lidt omkring og fandt yderligere 50 identiske bikasser smidt af ved to andre rapsmarker tilhørende samme grisefarm. Også disse viste sig senere at stå med flydende foder.

Et vidne fortalte om østarbejder, der læssede af fra en lastvogn en sen aften. Et andet vidne fortalte om en “bimand”, der kom med en tankvogn og fodrede midt i det gule flor af rapsblomster. Det havde undret vidnet en del.

Mere end cowboytricks

Vi er altså langt ude over småfiduser og cowboytricks. I mine 30 år som biavler har jeg aldrig set noget lignende.

Lad os bare forsigtigt gange med 10 kilo fodersirup. Det giver lige 1000 kilo. Og det var så kun rapstrækket og kun én portion. Resten af regnestykket kan læserne sikkert selv foretage.

Jeg kontaktede også ejeren af grisebedriftens jorder. Hun kunne kun bekræfte, at de havde en aftale om at få bestøvet rapsen. Detaljerne interesserede dem naturligvis ikke, blot de nåede det jordbrugsmæssige mål. Altså at få bestøvet rapsen, hvilket de formentlig betaler den pågældende erhvervsbiavler for.

Forbrugerne bliver snydt

Nu går sagen naturligvis sin gang ved myndighederne, og ingen er dømt, før de er… ja, dømt.

For ikke selv at komme i fedtefadet må jeg også lige præcisere, at der naturligvis kan have hersket ganske særlige forhold i lige præcis de 100 bistader lige præcis 11. maj i år, at kemiske analyser (indtil videre) har svært ved at fastslå forskellen på visse slags foder og visse slags naturlig honning, og at 2015 generelt var et år præget af vanskelige forhold på grund af den våde sommer. Så skulle injuriesagen vist være forebygget.

Jeg ønsker heller ikke at gå tilbage til dansk lov år 1269 som formuleret af Riber Ret:

“Hvis nogen findes med forfalsket honning, og denne ikke kan forsvare og rense sig, skal han have sit liv forbrudt, og honningen skal fortæres af ilden”.

Måske lige hårdt nok…

Men noget må der ske. Min konklusion: Forbrugerne bliver snydt, for de risikerer at købe en foderblanding i den tro, at det er ægte, dansk honning, sådan som de store kæder jo skriver på glassene. Honning-banditterne kan presse priserne urimeligt til skade for hele dansk biavl. Og – måske værst på længere sigt – de ødelægger de danske biavleres dyrebare varemærke.

Note:

Ledelsen af Danmarks Biavlerforening ved besked om ovenstående. Jeg har sendt et indlæg omtrent svarende til den tekst, du lige har læst, til fagbladet, Tidsskrift for Biavl. Men censuren i form af foreningens bestyrelse har efter nogle måneders granskning fundet, at indlægget “ikke er egnet til optagelse i tidsskriftet”.

Derfor vil jeg bede alle – både biavlere og forbrugere – om at linke til denne side:

Stands honning-banditterne

Dette er kun et lille udsnit af, hvordan det går til, når en af branchens berygtede storbiavlere rykker ud. Læg mærke til en nørdet detalje, nemlig den næstøverste kasse – den der er lidt lavere end de andre. Denne kasse kan fyldes med flydende sukker, som bierne derefter troligt anbringer i deres honningtavler. Men om sommeren bør sådan en kasse naturligvis være tom – eller slet ikke være der.

Jammerlig sæson

Udgivet den af

Synes du, at sommeren 2015 har været under middel? Det har den også.

Sommeren i år vil for biavlere i Danmark gå over i historien som den jammerligste i mands minde. Alt for kold, alt for våd og alt for blæsende til, at bierne kunne passe deres arbejde ude i blomsterne.

Jamen skinner solen ikke, og er det ikke langt om længe blevet den dejligste sommer? Jo, og det er godt, men for sent. Fra ca. 1. august bruger bierne mere af deres forråd, end de kan nå at samle. Sæsonen er forbi – uanset vejret.

Fra bistaderne har vi hentet den sidste honning (og en hel masse tomme tavler uden honning i) og kan gøre status.

En forsigtig konklusion på vegne af hele landet: Cirka halv mængde honning af det normale.

Gode dage reddede os

Der kom nogle gode dage i maj, og det gav velsmagende forårshonning. Lå der rapsmarker i nærheden – som hos os – kunne rapsen lægge bunden, fordi bierne udnyttede de få timer mellem regnbygerne til at smutte hen i alt det gule. I byerne blev høsten af forårshonning derimod generelt lig nul.

Vi havde også nogle enkelte gode dage i begyndelsen af juli, hvor de små kunne samle sommerhonning fra blandt andet hvidkløver. Det reddede sommerhonningen

Men al tiden ind imellem sad de inde og brugte løs af det indsamlede for at holde varmen. Så facit blev: Udmærket kvalitet. Ringe mængde.

Indtil videre fastholder vi dog prisen på 35 kroner for et glas og 3 glas for 100 kroner. Engrossalg i spande bliver der derimod ikke noget af i år.

Hvor mærkeligt det end lyder, tænker vi nu på vinter. Vi fodrer bierne med sukker i løbet af august og begyndelsen af september. Det skal være deres vinterforråd og holde helt til og med april.

 

Sommerhonningen reddet

Udgivet den af

Så kom varmen endelig, og der blev endda rigtig varmt efter danske forhold. I Borum nåede termometret op på 32 grader.

I de lyse nætter lå folk og sparkede dynen af for at kunne sove.

Og netop det udtryk – “så varmt om natten, at man sparker dynen af” – er næsten blevet en definition blandt biavlere. For når der bliver varmt både dag og nat, giver hvidkløveren honning. Og kun da.

Det betyder én ting mere: Så er sommerhonningen 2015 reddet.

Jorden rundt tre gange

Hver eneste af de små, hvide blomster skal besøges. Billedet er fra vores egen græsplæne i Borum.

Hver eneste af de små, hvide blomster skal besøges. Billedet er fra vores egen græsplæne i Borum.

Kløver, som du ser her, er en både undselig og genial plante. Under jorden samler rødderne selv kvælstof fra luften og omdanner det til plantenæringsstof. Gødning sparet. Som foder har både hvid- og rødkløver tilmed et proteinindhold så højt som 20-24%. Af de to grunde er kløver så populær som indblanding i græsplæner og -marker.

Og så giver kløver nektar med en dejlig smag. Rødkløveren især til humlebier, fordi kun deres tunger kan nå ned i bunden af blomsterne. Hvidkløveren til honningbier.

Men det er hårdt arbejde at nå så langt. Hver bi skal besøge en mængde af de bittesmå blomster, som et hvidkløverhoved består af

Ifølge forskere ved Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU, skal en bi besøge op til 1000 blomster for at blive tanket op med nektar. På solskinsdage kan den tage op til 10 indsamlingsture. Men for at indsamle et halvt kilo honning har bierne tilsammen været ude på 20-30.000 ture ud og hjem. De har da fløjet så mange kilometer, at det ville svare til at flyve jorden rundt tre gange.

Til gengæld for al møjen bliver kløveren bestøvet og kan danne frø, så den spreder sig.

Så mere kløver sådan

Har du en sjat hvidkløver i græsset, og vil du gerne have mere, så tag ganske enkelt nogle af de afblomstrede, brunlige hoveder fra nærmeste vejgrøft og spred dem. Det virker – men kun hvis der har været bier på besøg, da de blomstrede.

Vi slyngede forårshonning midt i juni. Mængden var moderat. Nu går vi og løfter lidt på kasserne for at mærke, hvornår vi igen skal i gang med at høste.

Varmen hjalp godt.

 

 

Mælkebøttetræk

Udgivet den af
Svæveflyvepladsen ved True Skov maj 2015.

Svæveflyvepladsen ved True Skov 12. maj 2015.

Lige nu oplever vi et mageløst blomsterflor af mælkebøtter. De gule blomster udgør den første rigtigt store leverandør af både nektar og pollen til vores bier. I løbet af få dage får de dog som regel konkurrence af et væld af andre blomster.

Tæt ved vores bigård i True Skov ligger True Svæveflyveplads. Som billedet viser, er græsbanen næsten mere gul end grøn en overgang. Men det gælder om at nyde synet. Om få dage afblomstrer hele herligheden.

Pollen fra mælkebøtter er orange. I skoven kan vi se bierne vende hjem med store, orange klumper på benene. Af og til har de moslet så meget rundt i blomsterne, at de også er helt orange på hovedet.

Ren mælkebøttehonning har en meget kraftig smag. Nogle vil sige ram. Men den får mennesker sjældent at smage. Tilvæksten af nye larver og bier er så kraftig netop nu, at det meste af mælkebøttehonningen bliver ædt, lige så hurtigt som den kommer ind. Og så kommer der meget andet godt til.

Netop i True Skov dominerer mælkebøtterne dog så meget blandt forårets trækkilder, at forårshonningen får en lidt mere krydret smag end i Borum, hvor rapsmarkerne igen i år ser ud til at blive den store leverandør.

I skoven kan vi ved flyvesprækken holde lidt øje med, hvad bierne har med hjem. Orange pollen er et sikkert tegn på mælkebøttetræk.

Bistade i True Skov.

Bistade i True Skov.

Dronerne flyver ud

Udgivet den af

Drone ej bi

 

Nu flyver der droner ud i hundredvis.

En drone kan se sådan ud:

I dette tilfælde har vi at gøre med en foto-drone. Den flyver op som en helikopter, og styret af et menneske på jorden tager den billeder i den ønskede vinkel.

Men en drone kan også se sådan ud:

drone

Her er der tale om en ren sex-maskine. Dronerne er bisamfundets hanner.  De bliver lavet med det ene formål at parre sig med næste generation af dronninger.

Han-bierne findes kun fra maj til august. Midt på dagen kan de ses og høres, når de flyver ud for at tjekke luften for bier af det modsatte køn.

Inde i stadet gør de ingen gavn. De fylder kun op. Dronerne er endda lidt større end arbejderbierne. De deltager heller ikke i arbejdet med at samle nektar og pollen.

Parre sig gør bierne derimod ret så eftertrykkeligt. Én efter én modtager dronningen dronerne, indtil hun til sidst har fået så meget sæd i sig, at hun kan søge permanent ind i stadet og lægge æg uafbrudt i nogle år. Det med bierne og blomst…, sludder, med bierne og bierne, står på i nogle dage. Dronerne falder derefter døende til jorden, når det har været deres tur.

Samme sted år efter år

Parringerne foregår højt oppe i luften på nogle såkaldte drone-samlingspladser.

Ingen forstår, hvordan de mange droner og de få dronninger finder hinanden lige netop dér. Ingen af dem har jo været med på kødmarkedet før. Og alligevel viser forskningen, at generation efter generation parrer sig nøjagtig samme sted på gps’en år efter år.

I august skønner bierne, at nu er det blevet for sent til succesfuld produktion af nye æglæggende dronninger. En skønne dag går de kollektivt til angreb på de tilbageværende droner, der nu ses som overflødige snyltere. De bliver brutalt skubbet, mast eller slæbt udenfor og går til grunde.

Og nej, der er absolut ingen grund til at sammenligne noget som helst her med mænd og kvinder af menneskearten.

Økologisk elendighed

Udgivet den af
Frisktappet.

Frisktappet.

En ny undersøgelse sætter et stort spørgsmålstegn ved værdien af det ellers så ansete røde Ø-mærke. Når det gælder honning, står mærket tilsyneladende for “statsanerkendt bras”.

Øko-honning adskiller sig nemlig ifølge undersøgelsen fra dansk biavler-honning ved at være markant dårligere.

Den opsigtsvækkende konklusion er temmelig klar, men formidles dog i et skrift om bi- og honning-forskning af konsulent Flemming Vejsnæs under den forsigtige overskrift “Økologiens paradoks”.

Ingen sprøjtegift – naturligvis

Undersøgelsen blev foretaget ved to anerkendte tyske forsknings-institutter. Da dansk bihonning i en blindtest kom i laboratoriet sammen med syv forskellige slags “statsanerkendt økologisk” honning, så dumpede alle sidstnævnte med et brag.

Danmarks Biavlerforening tog en stikprøve i danske supermarkeder og sendte de syv udenlandske øko-honninger til undersøgelse for 22 almindelige sprøjtemidler ved universitetet i Hohenheim i Stuttgart.

Konklusion: Der er ingen rester af sprøjtemidler i de udenlandske honninger. Og det er der heller ikke i de danske. De er i årevis blevet undersøgt samme sted.

Forklaringen er formentlig enkel. Se for eksempel her.

Opvarmet og/eller ældgammel

Tit betyder dette mærke: Ældgammel honning af meget lav kvalitet.

Tit betyder dette mærke: Ældgammel honning af meget lav kvalitet.

Det var så pesticiderne. Men hvad med kvaliteten? Her finder eksperter ved Institut für Bienenkunde i Celle, Tyskland, alarmerende forskelle.

De interesserer sig blandt andet for den såkaldte enzym-aktivitet. Bierne tilsætter enzymer til blomsternes nektar. Det gør honningen “levende” og har stor betydning for kvaliteten.

Men varmer man honningen op, eller gemmer man den i årevis, sker der en uheldig omdannelse. Indholdet af blandt andet enzymet invertase falder.

(På samme måde vil enzym-indholdet naturligvis blive lavt, hvis producenten forfalder til decideret forfalskning ved at blande sukker i honningen).

Er det overhovedet honning?

Og de økologiske honninger var netop karakteriseret ved et enten lavt eller ekstremt lavt invertase-indhold.

Værdierne var mellem 6,6 og 47,4 U/kg. Til sammenligning lå dansk honning på 176 U/kg.

Eksperterne i Celle forsyner de syv øko-honninger med en bemærkning om, at de bør undersøges nærmere for indholdet af diastase, et andet enzym, og for et stof kaldet hmf, der sladrer om kraftig opvarmning og/eller meget lang tids opbevaring. På den måde kan man finde ud af, om indholdet i disse glas og flasker overhovedet overholder Honningbekendtgørelsen. Det er EU’s fælles minimumsregler for, hvad der må sælges under navnet honning.

Med andre ord: Efter en tur i laboratoriet efterlader økologisk honning fra danske supermarkeder spørgsmålet “er dette overhovedet honning”?

Hvepseåret 2014

Udgivet den af
Dette er en hveps. De fås i forskellige størrelser, men er altid distinkt gule og sorte på en glat krop.

Dette er en hveps. De fås i forskellige størrelser, men er altid distinkt gule og sorte på en glat krop.

Kan nogen huske, om vi nogensinde har haft så mange hvepse som i år?

I det tidlige og varme forår kom hvepsedronningerne godt fra start med at etablere sig, og med den varme sommer eksploderede deres afkom.

Hvepsen er Danmarks farligste dyr. Hvert år dør mennesker af hvepsestik. Nogle fordi de er allergiske uden at vide det. Andre fordi de bliver stukket i svælget, når de drikker af en flaske eller dåse. Atter andre fordi de simpelthen når at modtage en masse stik af de aggressive bæster, inden de får sig bragt i sikkerhed.

Iagttagelser fra i år:

+ En gammel kollega sidder en aften og læser i en bog med et glas vin. Han rækker ud, tømmer den sidste sjat vin ind i munden uden at se hvepsen – og bliver stukket inde i munden. Av! For en sikkerheds skyld får han straks behandling med antihistamin.

+ Vores pæretræ bærer frugt for første gang. Men da pærerne nærmer sig modning, sidder der døgnet rundt 50-100 hvepse på hver frugt. Bogstaveligt talt skulder ved skulder. I løbet af et par dage har de suget al den søde saft ud. Nu hænger der kun nogle hylstre af skal tilbage.

+ En bekendt er ved at reparere hegn omkring en mark. Hun er så uheldig at sætte en hegnspæl direkte ned i en hvepserede i jorden og får hurtigt en mængde stik. Av, av og atter av.

Et hul i græsplænen og trafik af hvepse. Hvepsene uddyber en eksisterende gang fra for eksempel muldvarper eller mosegrise.

Et hul i græsplænen og trafik af hvepse. Hvepsene uddyber en eksisterende gang fra for eksempel muldvarper eller mosegrise.

+ I vores egen have finder jeg først ét hul, som der kommer hvepse op af. Så et mere og forleden yderligere ét. Bekæmpelsesmetode: 1) Vent til det er næsten helt mørkt. 2) Hæld benzin på et stykke godt sammenkrøllet køkkenrulle og put det hurtigt i hullet. 3) Hæld mere benzin over. Benzindampe virker dræbende på alle insekter. 4) Nej, ingen ild. 5) Hæld en skovfuld sand eller jord over.

+ En bekendts mand opdager et hvepsebo på den helt klassiske måde. Han klipper hæk og får pludselig øje på noget gråt og papiragtigt inde i hækken. Et millisekund senere får han det første stik og sætter i galop for at nå ind. Sent den næste aften udrydder hun plageånderne efter min anvisning for mindre boer, som lyder: 1) Pak dig godt ind. Gummistøvler, lange bukser, handsker. Gerne et slør. 2) Vent til det er næsten mørkt. 3) Blæs en masse insektgiftspray op i boets hul nedefra. Ram samtidig de hvepse, der eventuelt sidder udvendig på boet. 4) Er der mange, så skal du ikke selv gå i gang.

+ Naboen har både hvepse ved taget over en kvist på huset og i en kompostbunke. De sidste forsøger vi at nedkæmpe ved den langsomme metode: gift i pudderform, som de voksne individer kommer i berøring med ved trafikken ind og ud, hvorefter hvepsefamilien uddør. Det lykkedes desværre ikke ret godt.

+ Rigtig mange ringer om hvepseplage allerede fra slutningen af juni. Det er en måned tidligere end normalt. Nogle fortæller om hvepseboer på størrelse med en fodbold eller mere. Andre ser kun, at hvepse i stort tal trækker ind og ud gennem sprækker ved taget. Nogle kan høre dem summe fra loftet. Til langt de fleste lyder anbefalingen: Søg professionel hjælp. Prøv for eksempel ham her: hvepsefjerner.dk.

+ En juliaften sidder vi i haven i nogle timer sammen med nogle gæster fra det fjerne Sjælland. Kun enkelte hvepse irriterer lidt, men det er tåleligt, lige indtil der kommer noget kogt kød på bordet. Så bliver vi totalt overfaldet og må hastigt trække indenfor. Hvepse, der er naturens skraldemænd, går nemlig ikke bare efter det søde. De er ådselædere.

De sidder lige her, sagde damen

Og så til den mest tossede:

I juli ringede en dame, der bad mig hente en bisværm.

“Den sidder lige til højre for døren i noget økologisk isolering”, sagde hun og gav mig en adresse i et kolonihaveområde et sted i Århus.

Jaså. Til højre eller til venstre for døren, det kunne måske i første omgang være lidt ligegyldigt. Men var det nu også bier?

Dette er en bisværm.

Dette er en bisværm.

“Ja. De er sådan bi-farvede, og der er mange, men de fleste sidder vist inde bag den økologiske isolering”, forklarede hun.

Inden samtalen var omme, havde hun sagt “økologisk isolering” syv gange, og flere skulle følge.

Jeg pakkede grejet til bisværme sammen i bilen og tog af sted i højt solskin.

En halv time senere så jeg, at økologisk isolering er nogle batts, der ikke er gulgrønne og lavet af stenfibre sådan som Rockwool og heller ikke gule og lavet af glasfibre som Isover. De er grå som et hvepsebo og fremstillet af papirmasse ligesom æggebakker.

Jeg så også noget andet, og det tog ikke mange øjeblikke: Det var hvepse, ikke honningbier, der fløj hjemmevant ud og ind af det økologiske byggemateriale, som de har til fælles med damen. Ikke bier. De var aldeles ikke bi-farvede, men klart glatte, gule og sorte. Jeg var kørt forgæves. Men ret skal være ret: Det var rigtigt nok, at hvepsene boede til højre for døren i huset, der var under ombygning.

Dette er et hvepsebo.

Dette er et hvepsebo.

Inden damen fik standard-instruktionen om hvepseudryddelse og de dertil indrettede firmaer, fór der en djævel i mig. Uden at fortrække en mine sagde jeg:

“Den økologiske måde at gribe dit problem an på må vi hellere begynde med. Du skal vente til oktober-november, for så går alle hvepsene til af sig selv. I mellemtiden skal du bruge en fluesmækker”.

 

 

Note: Hen på efteråret, når nattemperaturerne bliver lave, dør alle årets hvepse undtagen de få, der er skabt som dronninger til den næste sæson. Dronningerne overvintrer – måske – på lofter og i hengemt tøj. Smæk dem, når du ser dem i forårsmånederne. Hvert klask forebygger mange ærgrelser sidenhen.

Fuldt hus af honning

Udgivet den af

Fem-slags-honning-08-14 400 pxSå er vi nået dertil, at vi har høstet årets sidste honning både hjemme i Borum og i True Skov.
Det betyder, at vi lige i øjeblikket har fem forskellige slags at sælge af:

1. Forårshonning fra Borum: 450 g 35 kr.

2. Forårshonning True Honey: 450 g 35 kr.

3. Sommerhonning fra Borum: 450 g 35 kr.

4. Sommerhonning True Honey: 450 g 35 kr.

5. Flydende honning: 300 g 25 kr.

Om lidt kommer en mand, der brygger mjød som en anden viking. Han køber ikke et par glas, men en hel spand med 20 kilo frisk, grovsiet honning direkte fra bierne. Han får en god rabat.

Timian – endnu en livret for bier

Udgivet den af
Et nærbillede af et lillebitte udsnit af naboens timianblomster. Alene her er der tre bier på arbejde. De suger en lille anelse fra hver blomst og haster så videre til den næste.

Et nærbillede af et lillebitte udsnit af naboens timianblomster. Alene her er der tre bier på arbejde. De suger en anelse nektar fra hver blomst og haster så videre til den næste. Klik på billedet for at komme tættere på.

Hvad består sommerhonning af? Det kan du blandt andet se her.

Naboen, der er ekspert i krydderurter, har sået et lille felt med timian. Det er virkelig en undselig plante. Timian har bittesmå blade og blomster, og hele timianbedet fylder mindre end en halv kvadratmeter. Men netop nu står krydderurten som en flot, hvælvet pude af blåviolette blomster.

Vi kiggede nærmere på blomsterne og opdagede, at der var måske 30 bier i planten på én gang. Det var svært at tælle, for de myldrede hele tiden videre til næste lille bitte slurk nektar.

Timianhonning er virkelig noget med mange bække små, men bierne elsker den. I Sydeuropa findes der bjergområder, hvor timian dækker klipperne. Vi har set det på Kreta, men det var i august, da alt var afsvedet og goldt. Det virkede underligt at se bistader og en biavler, der arbejdede ved dem, når der på det tidspunkt ikke var en blomst i miles omkreds.

Ren timianhonning holder sig flydende på grund af et stort indhold af frugtsukker.

Men tilbage til spørgsmålet: Hvad indeholder sommerhonning? Svar: Lidt af hvert. Virkelig mange forskellige slags nektar i én skøn blanding. Blandt andet altså også fra timian.