Om admin

Hobbybiavler siden 1986.

Så er vi i gang med 2010-sæsonen

Erantistræk marts 2010Hvor er den sne, der faldt i fjor? Ja, i år blev den i hvert fald liggende til langt ind i marts.

Men knapt var tøvejret sat ind, før bierne gik på vingerne. Enkelte havde ikke tænkt sig godt nok om, blev kuldelammede og faldt ned på sneen. Andre ventede til det helt rigtige tidspunkt, nemlig når mikroklimaet for en kort stund gjorde det sikkert at tage en lille tur hen i nærmeste erantis.

Nu er vi alle sammen i gang: De 100.000 små arbejdere, der næsten dag for dag slår stadigt længere sving ud i det fare- og svigefulde forårsvejr. Og biavleren, der har malet et par nye stader og gjort en del rammer klar, så der kan blive plads, efterhånden som dronningerne går i gang med at lægge en masse æg, der snart bliver til næste generation af bier.

Det er også på høje tid, at sæsonen kommer i gang. I år fik vi udsolgt af honning noget før beregnet og ønsket. Faste kunder skal helst ikke skuffes. I juni er der nye forsyninger. Tror vi nok.

Lav selv flydende honning

Flydende honning på morgenmaden – så er dagen godt i gang.

Du kanflydende-400-px.jpg selv gøre almindelig honning flydende. Det er faktisk yderst enkelt.

Sæt ganske enkelt hele glasset i et lunt vandbad og vent. De hårdhudede og utålmodige bruger mikrobølgeovn, men i så fald: Vær varsom.

Hele pointen er, at du skal varme honningen en lille smule op, så krystallerne bliver smeltet, men uden at sætte flere af smagsstofferne end højst nødvendigt over styr.

Vær forberedt på, at honningen begynder at krystallisere igen efter nogle uger eller måneder.

Hvor længe der går, afhænger af typen. Det bedste resultat får du med en honning, der har et højt, naturligt indhold af frugtsukker, og et lavt indhold af druesukker.

Forsigtig, nænsom opvarmning. Så står du igen med flydende honning.

2009: Lidt men meget godt

Sjældent har klicheen passet bedre end på honninghøsten i år: Lidt, men godt.

1. august kan jeg nu gøre status: Hovedtrækket i højsommeren juli blev…  elendigt. Ganske ligesom vejret. Mange vil huske ferieugerne i juli som en temmelig våd og blæsende oplevelse.

Bierne arbejder bedst i varmt og tørt vejr. Tilmed producerer en del blomster stort set ingen nektar, hvis ikke temperaturen er høj. I år blev betingelserne altså dårlige.

I et normalår kan en bifamilie i god form slæbe 30 kilo honning hjem til sine mennesker i løbet af sommeren. I år blev udbyttet snarere kun 20-25 kilo.

Til gengæld er kvaliteten ualmindeligt høj. Sommerhonningen 2009 er et meget lækkert bekendtskab. Den er særdeles aromatisk og har en flot kulør nærmest som rav.

Honning og jordbær

Friskplukkede jordbær med nyslynget, flydende honning.jordbaer-honning-3.jpg

Så kan sommeren vist ikke blive meget bedre.

I år har Danmarks Biavlerforening besluttet, at sommeren falder lørdag 20. juni. I hvert fald bliver det dagen, hvor den smagsmæssige delikatesse bliver præsenteret landet over.

Her i området sker det i Dagli’Brugsen i Herskind.

Opskrifter m.m.:

Honning- og jordbærdag

Så er der serveret

frisktappet-09.jpg

sining-2-300-px.jpg
Nu er årets første honning klar.

Jeg tog honning fra bierne Grundlovsdag om morgenen. Samme dag slyngede jeg 50-60 kilo honning ud. Det skete under stor lystighed sammen med kammerat Tormod, en mjødbrygger der også er begyndt med bier i Borum.

Allerede dagen efter slog jeg min lille salgsbod op ved sommerfesten i Borum og solgte frisktappet, flydende honning tappet direkte fra spanden.

Friskere og bedre honning fås ikke. Flydende honning er for eksempel velegnet på morgenmaden, på pandekager for slet ikke at tale om på jordbær.

I løbet af en halv snes dage har jeg forårshonning i normal, smørbar konsistens på glas.

Priser:

Flydende honning i squeeze bottle 360 g: 30 kr.

Normal honning i returglas 450 g: 32 kr. + 3 kr. for glasset

Og væk var damens bier

bisvaerm 330 px.jpgDamen lød begejstret i telefonen. En ven havde formidlet kontakten. Der sad en bisværm i hendes nabos have.

Og nu, nu, nu, havde hun endelig fået kontakt med en vaskeægte biavler, der ganske gratis ville fjerne alle de tusind, to tusind, ti tusind – ja, hvor mange var der egentlig? – bier.

De havde siddet der siden dagen før. Og yes! Jeg kan være der inden for en time, erklærede jeg den eftermiddag.

Tre kvarter senere ringede damen, og nu lød hun snarere desperat end glad: Det er frygteligt. Hvad skal vi dog stille op? Der er bier over det hele. Vi kan ingen steder være for dem.

Jeg er på vej, lød mit svar, men jeg havde nok på fornemmelsen, hvad der var sket: Netop mens jeg kørte gennem Østjylland, besluttede bierne, at netop nu ville de hellere bo et andet sted. Ikke på én gang, men gradvist og i stadigt større rumfang fik flere og flere hidset hinanden op til, at det var afgangstid.

Da jeg ankom 10 minutter senere, var sværmen helt væk. Guderne må vide hvor. Måske et andet sted i det noble parcelhuskvarter i Sabro. Måske under en stor gren i skoven. Kun enkelte individer sad stadig tilbage i det lille træ ved græsplænen.

Lad nu ikke dette lyde, som om det ikke kan betale sig at ringe, hvis du finder en bisværm. Det kan det. Det er ikke alle problemer, der går over af sig selv.

Mit telefonnummer: 2068 8084

Det var murbier

En stærkt berejst ven i telefonen: “Jeg er lige kommet hjem fra New York, og der er flyttet bier ind i min hulmur. Prøv lige at se på dem”.

Selvfølgelig. Nu havde jeg nok min tvivl, om der kunne være tale om en bisværm så tidligt som 2. maj.

Det var der heller ikke. Det var murbier, som af udseende godt kan forveksles med honningbier.murbier.jpg

De æder sig ind gennem mørtelfuger og formerer sig med yngel i vandrette gange mellem murstenene. Til sidst kan man næsten pille murstenene ud med fingrene.

Heldigvis er murbier ikke nær så talrige som honningbier, der hvor de bor. Og heldigvis for min gode ven var det et meget mildt angreb, hans pæne hus var offer for.

Hvad gør man egentlig? Det kommer an på, hvor slemt det er. Normalt vil jeg svare som følger: 1) Sprøjtegift i moderat mængde, til indflytningen er holdt op. 2) Nye fuger i fornødent omfang. 3) Hold øje med muren en gang om året.

I øvrigt har jeg set ualmindeligt mange af de lidt aflange, brune murbier i år.

Nu går det stærkt

Masser af forår, masser af hvide, blomstrende træer og buske. Sikke bierne  kommet i gang i 2009.

Nu er biavlere jo en slags landmænd, så selvfølgelig må jeg ikke skuffe: Jo, der er faktisk noget at beklage sig over. Det går næsten for stærkt i naturen for tiden. Lidt regn var ingen skade til…

Sagen er, at bierne slet ikke kan nå at følge med. De er simpelthen alt for få til at tage for sig af det overdådige tag-selv-bord fyldt med blomstrende kirsebærtræer, slåen, mælkebøtter, vinterraps og snart også æble- og pæretræer.

Problemet vil være det samme hvert år, når naturen pludselig eksploderer. Der er næsten kun de trætte, overvintrende bier til at gå på arbejde. Havde det hele bare kunnet vente et par uger, ville de have haft en mængde nye kolleger udklækket i det tidlige forår.

I øvrigt har jeg i de seneste dage opdaget, at selv et lille land som Danmark har forskelle i vejret. I Tønder lå foråret cirka to dage tidligere end i Borum. På en tur til København var rapsmarkerne gule på Fyn, mens de endnu kun stod på spring derhjemme. Nordjylland skal tilsvarende nok vise sig at slæbe et par dage efter Østjylland.

Jeg kigger efter ved lejlighed.

4 styk ind – 4 styk ud

Yes! Så blev det forår, og spændingen blev udløst: Har alle bifamilierne klaret sig godt bi-i-krokus-400-px.jpgigennem vinteren?

 Det har de, ved jeg nu.

 4 bifamilier indvintrede, som vi siger. Og 4 bifamilier udvintrede.

Midt på dagen kan man allerede se dem opsøge erantis, vintergæk og krokus.

Også selv om termometret måske kun viser 7-8 grader i skyggen, og det blæser koldt og skarpt.

BierneDe allerførste forsigtige flyveture ud fra bistadet foregår forbavsende tidligt på året. interesserer sig ikke for termometret. For dem tæller mikroklimaet nede ved jorden, hvor vinden ikke kan smide så meget omkring med dem. Jeg fornemmer næsten, at de starter med at tage lidt solbad på flyvebrættet foran stadet og så kaster sig ud i flyveturen, hvorefter de igen slikker sol og varme til sig på for eksempel et mørkegrønt erantisblad, inden turen går tilbage.

Nu vil jeg ikke glæde mig for tidligt. Min gamle læremester fortalte mig i sin tid, at de fleste bifamilier faktisk ikke går under om vinteren, men i den lunefulde april. Jeg krydser fingre.

Travle tider om vinteren

Lyder det lidt vildt, hvis jeg fortæller, atTavle-iloddes-400-pxs.jpg en biavler også har arbejde at gøre midt om vinteren?

Sådan behøver det naturligvis heller ikke at være. Men jeg vælger at tage lidt forsmag på sommeren ved at gøre nye rammer med vokstavler klar i god tid.

I år skete det en af de sidste dage i februar, og et sted i huset har der nu bredt sig en liflig duft af bivoks.

Vokspladerne har et let præg af det, der skal blive til de karakteristiske, 6-kantede celler. De er valset ud af ægte bivoks, der er blevet smeltet af gamle tavler og derefter renset. På den måde hjælper vi bierne med at holde en god hygiejne i stadet.

Hver plade sidder fast med et langt stykke ståltråd, der går 4 gange fra top til bund i trærammen.

Vi har en ret sjov måde at få vokspladen til at blive hængende. Vi smelter eller nærmest lodder den fast ved at sende en tilpas kraftig strøm gennem tråden. 30 Volt vekselstrøm, så bliver den lige tilpas varm nok til, at tråden smelter sig lidt ind i vokset. Afbryd strømmen, og den bliver kold igen. Så er rammen klar til brug.

Bierne skal bruge alle de nye tavler i tiden fra cirka 1. maj til 1. juli, når de udvider kraftigt med mange nye individer, med indsamlet pollen og – forhåbentlig – masser af lækker honning.

2008 blev halvsløjt

Hvordan gik det med bierne og udbyttet af honning i sommeren 2008?

Halvsløjt. Noget ringere end et middelår, siger de fleste biavlere, vi har talt med. Og i Borum var der ingen undtagelse.

Som mange nok har hørt, gik det virkelig hårdt til med stærkt svækkede og helt uddøde bifamilier i vinteren 2007-08. Udgangspunktet var altså ringe. I sæsonens løb havde vi gode perioder og dårlige perioder imellem hinanden. En kort varmebølge i juli og flot vejr i maj trækker i den gode retning. Men spørger vi bierne, lyder svaret: Desværre, vi havde forholdsvis flere af den slags dage, hvor vi må blive siddende inde og tære på honningen i stedet for at flyve omkring og samle nyt forråd.

I skrivende stund er vi i fuld gang med at fodre ind til vinteren. Så sent som hen omkring jul må vi desværre forstyrre bierne en sidste gang, nu for at behandle mod varroamider på et tidspunkt, da bierne ikke har yngel (æg, larver og pupper).

Vi indvintrer fire familier, som det hedder i fagsproget.

Spændende, om vi så også udvintrer fire. Det kan man langt fra være sikker på.

Hvad er det, der kwålmer?

I røgpusteren skal man putte noget, der ryger med en tæt røg, som er nogenlunde let at holde i gang, og som lugter rimeligt for bierne og for biavleren.00001324.000000

Vi bruger blandt andet stumper af gamle jutesække og nogle særlige pinde af presset savsmuld. Man kan også bruge stilke af tobaksblade.

Kommer der røgsmag i honningen?

Overhovedet ikke. Bierne blæser røgen væk, så hurtigt de kan. Det er forbavsende hurtigt, når tusindvis af små vinger arbejder sammen.

Det er de gode til, altså samarbejde.