Ja, også uden antibiotika

Udgivet den 28. september 2017 af admin

Fra analyseattest

Nej, selvfølgelig har vi ikke antibiotika (penicillin) i honningen. Den er dansk!

Det er de særeste ting, myndighederne på EU’s befaling foretager sig her til lands. Nu har de også fuldstændig gratis analyseret honningen fra Peters Biavl og givet os sort på hvidt, at den ikke indeholder antibiotika.

Som om! Jo, det kan såmænd godt være, at man kan påvise, at honning i sig selv kan have en svag antibiotisk effekt, og det anses almindeligvis for noget positivt af folk med halsbetændelse. For tiden cirkulerer endda en håbefuld forsknings-artikel om, at honning ligefrem kan slå MRSA-bakterier ihjel, altså multiresistente gule stafylokokker, og skulle det virkelig passe, er det jo herligt. Naturens egen medicin. Men vi har ved Gud da ikke tilsat syntetisk fremstillet antibiotika til vores gode honning.

Lidt anderledes kan det være i Sydeuropa og andre steder i verden, har vi hørt. Udbryder her sygdommen ondartet bipest, kan de stedlige biavlere finde på at bekæmpe pesten med antibiotika, der dermed finder vej til honningen. Det er vist endda ret udbredt. I Danmark gør vi derimod kort proces i tilfælde af pest: dræber bifamilierne og desinficerer eller brænder bistaderne – mod erstatning fra statskassen – så her hos os vil det være uhørt at begynde at spille doktor med antibiotika.

Men EU elsker som bekendt en forestilling om, at dybt forskellige lande skal behandles fuldstændig ens, indtil vi til sidst føler os som lykkelig unionsborgere alle sammen.

Så hvis nogle halvkorrupte embedsmænd skal tage på landet og undersøge honningen i Andalusien og Bulgarien for antibiotika, så skal dukselandet Danmarks dydige fødevarestyrelse naturligvis også sende sine inspektører ud i samme ærinde, har vi fået forklaret.

Så derfor fik vi først besøg af en sød bromatolog, der under mange undskyldninger tilvendte sig et glas prima forårshonning på Esben Lunde Larsens vegne, kvitterede og anbragte glasset i sin dertil medbragte fødevareprøveudtagertaske, som hun bortkørte i en hvid kontrollantbil. Og derfor har vi nu modtaget en analyseattest fra et laboratorium akkrediteret af DANAK om, at antibiotika ikke er påvist i vores honning. Med kongekrone og det hele.

Tak for at fortælle os noget, vi godt ved.

Her laves forårshonning

Udgivet den 15. maj 2017 af admin

Pendlings-afstanden er kort for tiden.

Endelig blev der varmt. Endelig lagde vinden sig. Og så sprang alting ud. Smukt, smukt, smukt.
I år står der et overdådigt tag-selv-bord lige bag ved bistaderne i Borum. Marken er gul, så langt øjet rækker. Vi behøver vist ikke at forklare, hvorfor vi har en forventning om, at en stor del af forårshonningen vil komme fra rapsblomster.
Raps giver også en meget udmærket honning: lys, fin og mild i smagen. Ofte også lidt rigelig fast i konsistensen, hvilket dog fortager sig efter nogle uger og måneder.
Modsat bierne på billedet skal vores små venner i True Skov flyve meget længere, hvis de absolut insisterer på at gå i rapsmarken. Så vi tror, at forårshonningen fra skoven snarere vil komme fra de gule mælkebøtter, hvidt blomstrende fuglekirsebær og en masse andre kilder i skoven og skovbrynene.
Foråret kom sent og koldt i år. Vi forventer derfor, at forårshonningen først er tilberedt og tappet på glas i sidste del af juni – omkring sankthans.

Endelig kom foråret – se selv

Udgivet den 1. maj 2017 af admin

Bien har allerede fået anbragt nogle pæne klumper pollen på bagbenene. Billedet er taget 30. april.

Så fik vi endelig noget ordentligt bi-vejr. April 2017 vil vist gå over i danmarkshistorien som en af de skrækkeligste i flere årtier. Tre uger med iskoldt blæsevejr og masser af nedbør, og det blev bare værre og værre. DMI har gjort op, at temperaturerne lå lavere i anden end i første halvdel af denne forårsmåned. Fik vi endelig lidt solskin, slog det på ingen tid om til en haglbyge.

Men så blev det 30. april og 1. maj, og langsomt, langsomt slog vejret om. Nu blomstrer mælkebøtterne gult over landet, og for de fleste biavlere markerer det et vendepunkt: nu skal vi ikke længere tænke så meget på at holde bierne med foder, men snarere på at give dem plads og tavler nok til at slæbe noget forråd hjem.

Se nu bare denne søde skabning, som knapt nok ænser at kigge op og smile til fotografen. There’s a job to do.

Mælkebøtter er overhovedet ikke fandens, men såre nyttige planter. De giver både nektar og pollen. Nektaren smager kraftigt, men den indgår kun med en meget ringe andel i forårshonningen, for der skal opfostres en masse nye bier netop nu (nå ja, og det skulle der også have været i april – øv).

Pollenet er orangegult og fuld af protein. Aminosyrerne er essentielle for at bygge nye bier til sommerens arbejde. Gerne et par tusind om dagen.

Ja, det er store tal, vi arbejder med – helst også på termometret.

Så er vi i gang igen

Udgivet den 10. marts 2017 af admin

Et skønt syn i en kold tid: En dristig bi har fundet havens erantisblomster.

10. marts skinnede solen, og alle bierne smuttede en tur ud for at se på verden. Selv om det i grunden blæste forbandet koldt og vinterligt, fandt mange af dem vej til havernes erantis (vinterblomme), krokus og vintergæk (blideslilje) for at supplere familiens bestand af protein fra pollen.

Det er altid spændende på denne årstid. I snit dør 10-15% af alle bifamilier om vinteren. I år ser vi dog i Borum ud til at have ramt 0%. Sådan!

En betydeligt bedre statistik end gennemsnittet for de foreløbig 31 år, vi har haft bier.

Det onde landbrug har nok gjort det

Fra andre egne lyder dramatiske nyheder. En biavler på Lolland havde regnet med at skulle tjene gode penge på at udleje bier til bestøvning. Men 159 af 170 familier var døde, konstaterede han forleden.

Medierne sluger råt hans egen hjemmestrikkede teori om, at det onde landbrug har dræbt hans bier med pesticider. Det passer med journalisternes medbragte fordomme. Af ren medlidenhed med den stakkels mand vælger også mange andre at tro på denne forklaring. Til at sprede teorier om andres ondskab er Facebook som bekendt uovertruffen. Også i dette tilfælde. På Facebook flyder det lige nu over med uvidenhed og rent vrøvl – for nu at sige det uden omsvøb – baseret på de konkrete tilfælde af bidød i vinteren 2016/17.

10. marts 2017: Bierne flyver ud. For nogle af dem er det første gang, og så orienterer de sig foran stadet, inden de flyver ud for at lette sig - forhåbentlig ikke over dit vasketøj. Har bien været ude før, leder den efter pollen lige i nærheden. Det skal bruges som proteinfoder til at opfodre næste generation. Derfor er planter som pil, hassel, erantis, vintergæk og krokus vigtige for at få bifamilien skubbet i gang med at yngle.

10. marts 2017: Bierne kommer frem efter vinteren. For nogle af dem er det første gang, og så orienterer de sig foran stadet, inden de flyver ud for at lette sig – forhåbentlig ikke over dit vasketøj. Orienteringsflyvningen er vigtig, for bien har i vinterens løb glemt, hvordan verden så ud, og hvor den boede. Efter første flyvning begynder bien at lede efter pollen lige i nærheden. Det skal bruges som proteinfoder til at opfodre næste generation. Derfor er planter som pil, hassel, erantis, vintergæk og krokus vigtige for at få bifamilien skubbet i gang med at yngle.

Nej, varroa har skylden

Den højeste sagkundskab – forskere tilknyttet Aarhus Universitets afdeling i Flakkebjerg – har derimod givet en helt anden forklaring: et alt for højt tryk af varroamider. Samtidig udelukker seniorforsker Per Kryger dog ikke, at visse pesticider kan svække bierne, så de lettere bukker under for varroamiderne, når biavlerne sjusker med bekæmpelsen.
De pågældende stoffer, neonikotinoiderne imidacloprid,
clothianidin og thiamethoxam, er så meget under mistanke, at de indtil videre i det store og hele er blevet forbudt.

Varroamiden har nok aldrig været så hård en belastning som i den vinter, vi heldigvis er på vej ud af.

Akut paralysevirus

Situationen er: Sidste sommer var elendig, men efteråret formede sig derimod, som om det skulle udfylde rollen som sommer. Som altid behandlede vi mod varroa i august (nogle bedre end andre). Men i september fløj bierne vidt omkring og smittede hinanden med både mider (reinvasion) og diverse sygdomme. En af de værste kaldes Akut Paralysevirus (APV) og spredes med varroa. Den går simpelthen ud på, at den enkelte bi mister evnen til at finde hjem. Stille og roligt tømmes stadet derfor for liv. Biavleren (den forhenværende biavler!) opdager det som regel først sidst på vinteren eller netop nu i marts.

I Peters Biavl undervurderer vi aldrig biavlens værste fjende. Vi er på nakken af varroamiderne mindst to og efterhånden ofte tre gange om året.

Udsolgt

Udgivet den 17. november 2016 af admin

Det er frygteligt at måtte skrive det allerede den 17. november. Men her kommer det:

Vi har udsolgt.

Sommeren 2016 går her i Østjylland over i historien som en af de ringeste honning-sæsoner i mands minde.

Men vi tænker som landmanden, der også sår markerne til efter en ringe høst: Det bliver godt til næste år …

Kan honning mon betvinge MRSA?

Udgivet den 5. oktober 2016 af admin

Det lyder næsten for godt til at være sandt: Forskere i Skåne har måske fundet et naturmiddel, der kan få bugt med selv sejlivede bakterier som MRSA, multiresistent staphylococcus aureus.

Naturmidlet hedder honning. Vel at mærke uopvarmet honning.

Men lad os nu lige slå koldt vand i blodet (og måske lægge frisk honning på skinnebenssåret). Forsknings-resultater er først noget værd, når andre forskere under kontrollerede omstændigheder kan reproducere dem. Det har vi ikke set endnu.

Sagt på en anden måde: Ammestuehistorier mangler verden ikke. Men foreløbig kan vi da læse denne uhyre interessante artikel:

Ingeniøren sept 2014

Men hindbær har vi mange af…

Udgivet den 13. juli 2016 af admin

Vi kan næsten ikke nå at følge med.

Honningsæsonen 2016 vil gå over i historien som umådeligt ringe.

Sidste bisommer var den dårligste, vi havde oplevet i over 30 år. Og nu er det næsten ikke til at bære, at det også i år regner hver eneste dag. Sæsonen plejer at slutte omkring 20.-25. juli, og bierne har i en hel måned næsten ikke haft en chance til at bære honning ind. Der bliver praktisk taget ingen sommerhonning i år, med mindre der sker et vejrmæssigt mirakel inden for nogle få dage.

Men lad os se på det positive: Dagene omkring 1. juni var en god tid. De gav (lidt) forårshonning, og så kan det ellers også nok være, at bierne fik bestøvet planterne.

Tag nu hindbærrene. Også her må vi have fat i superlativerne: den bedste sæson nogensinde. Alt vandet gør bærrene saftspændte og flotte, og skadedyrene får ikke en chance.

Nuvel, vi skal ikke leve af at dyrke hindbær. Og vi skal heldigvis heller ikke leve af at være biavlere. I så fald gik vi fallit i år.

Timian!

Udgivet den 7. juni 2016 af admin

En lillebitte anelse nektar fra hver blomst. Der skal mange besøg til.

Hvad består jeres honning af? Er det raps eller kløver?

Alt for mange forsimpler spørgsmålet alt for meget. Spurgt på denne måde må svaret altid blive: Ja, og….

Tag nu denne lille uanselige blomst, der blomstrer lige nu og dækker små felter med enten lilla eller hvide blomster. Det er timian.

Bierne er vilde med denne lille krydderurt, der er en af de allerbedste nektarkilder – som regel dog kun i små mængder. Frugtsukker-indholdet er højt.

På billedet ser du alene tre bier, der haster fra blomst til blomst.

I Grækenland ser man visse steder hele hedeflader med timian. Der fremstiller de en honning med timian som næsten eneste bestanddel. Den er mørk, den holder sig flydende, og faktisk smager den ikke af ret meget.

Vores honning er aldrig så ensidig som dette. Netop en blanding af nektar fra en hulens masse forskellige urter, stauder og træer sikrer, at honningen fra Borum og True Skov får et stort indhold af unikke smags- og sporstoffer.

Erantis-tricket og pilekvist-metoden

Udgivet den 16. april 2016 af admin

Erantis, vintergæk og (bagerst t.h.) krokus er blandt biernes allermest nyttige planter i det tidlige forår. De bør findes i enhver have.

Det tidlige forår er en fornøjelse, når man bor i en landsby. For gamle landsbyhaver vrimler som regel med erantis, vintergæk og krokus.
Det tidlige forår er ellers en kritisk tid for bierne. De mangler protein for at komme i gang med at yngle og blive stærke og talrige. Protein får de fra pollen (blomsterstøv). De vigtigste blomster er erantis, vintergæk og krokus, lige når vinteren slipper sit tag. Derefter bliver pil den vigtigste plante.
Erantis – den gule blomst, der dukker frem af sneen – har egentlig et lille løg ligesom krokus og vintergæk. Men vil du gerne have et gult tæppe flere steder følger her

Erantis-tricket

1. Hold øje med erantis, når de afblomstrer.

2. I maj, når du har glemt alt om dem, opdager du nogle små bælge med frø i.

3. Saml frø med hænderne.

Såede erantis-planter i flere stadier af udviklingen. De allermindste kimplanter med bare to blade (t.h.) er førsteårs-udgaven. Men bare vent. Om nogle år har du en stor, blomstrende flade, der vedligeholder sig selv.

4. Spred dem ud på steder, hvor du gerne vil have erantis, fx. i græsplænen, og riv dem lidt ned i overfladen.

5. Næste år i februar-marts kommer der et lille blad op, som ingen lægger mærke til. Det visner, og under jorden begynder der nu at dannes et erantisløg.

6. Året efter kommer der tydelige erantisblade, og efter endnu et år følger der blomster, der efterhånden bliver flere og flere.

7. Gentag erantis-tricket.

Pilekvist-metoden

Nu vi er i gang, får du også lige lidt om pilekviste. De kan som bekendt bruges til at finde vand og elkabler i jorden med. Men lige nu handler det om at plante for bierne:

1. I det tidlige forår finder du et blomstrende piletræ eller en busk. De kan stå i kanten af en mose, midt inde i en skov eller i kanten af en kommunal park. Hvorsomhelst en eller anden biavler engang satte dem, hehe.

2. Klip nogle ikke så lange kviste af. Fingertykke eller tyndere.

3. Stik nu kvistene godt ned i jorden et helt andet sted.

4. Næste år vil en del af kvistene have slået rod og vokser nu frem til nye pilebuske.

5. Kom tilbage i april efter nogle år. Nu kan du nyde synet af bier, der klatrer rundt i de gule blomster og henter pollen.

Udsolgt

Udgivet den 10. april 2016 af admin

2015 var det mindste honningår i mands minde. Vådt og koldt.
Så desværre har vi nu udsolgt. Der er ikke en dråbe honning tilbage på lageret.
Bierne er dog allerede i fuld gang med at gøre foråret levende. Går alt som vi håber, kan vi sælge frisk forårshonning fra midten af juni.

Fire opstrammere og en gnist – vi er i gang

Udgivet den 17. februar 2016 af admin

Når lyset i februar begynder at vende tilbage igen her i det kolde nord, begynder vi biavlere at røre på os.

Det er forbudt at rage og rode i bifamilierne, som netop nu kun har behov for ro og krydsede fingre. Men så går vi i gang med at gøre de mange vokstavler klar, som bierne forhåbentlig får brug for.

Hver enkelt af de nyvaskede trærammer får et eftersyn, og de fire tråde skal lige strammes op. Så lægger vi en tynd plade voks på og sætter bogstaveligt talt strøm til. 38 Volt fra en lille transformator passer lige. Det slår en gnist, og pludselig bliver trådene så varme, at de smelter sig ind i vokstavlen. Færdig. Næste.

Jamen tilsætter vi kunstig voks? Nej, slet ikke. De nye tavler består af ren bivoks. Det opstod, da de gamle tavler sidste år blev kasseret og smeltet om. Bierne bygger videre ud fra det sekskantede mønster, som de nye tavler er præget med. Går det godt, får vi altså et (meget) lille overskud af ægte bivoks fra år til år.

Her kan du se ilodningen af nye vokstavler:

Oversvømmelse i bigården

Udgivet den 28. december 2015 af admin

Tåbelig sammenblanding af biavl og søfart. Vi indrømmer.

Sådan skal det ikke gøres!

Efter 30 år som biavlere må vi hvert år sande, at vi stadig begår fejl og har meget at lære. I juledagene 2015 erfarede vi endnu en gang noget nyt på den hårde måde.

Hele 1. juledag og natten til 2. juledag regnede det kraftigt og uden ophør i store dele af Jylland. Virkelig et surt vejr. Regnen fulgte efter flere andre våde dage, så jorden var i forvejen helt mættet med vand, og så gik det selvfølgelig, som det kan:

I True Skov dannede sig en hel lille sø, og desværre stod vandet helt op over flyvesprækken på ét stade. Med det sidste i rækken var det gået helt galt. Kassen havde simpelthen taget en sejltur i frisk blæst tværs over den nye sø og stod nu strandet på grundt vand ved modsatte bred. Stadebunden af styropor lå som et glemt flåd ude midt i det hele og blev holdt fast af nogle buske, der stak op.

Nu er det ikke første gang, at der samler sig lidt vand for enden af bigården. Der kan blive både lidt og meget blødt. Skoven er rimeligt ny og plantet på agerjord. Før da havde tidligere generationer utvivlsomt drænet marken ved slid og slæb, men vi antager, at skovvæsenet i den hellige biodiversitets navn er blevet tvunget til at ødelægge drænene.

Vi har dog aldrig set så ekstrem en oversvømmelse lige dér – men de samtidige billeder af veje, huse og haver i blandt andet Kolding og Vejle viser, at vi ikke var alene.

Nå, oprydning, herunder registrering af tabet. På med gummistøvlerne. De var dog slet ikke lange nok til at bjærge alt, men den strandede kasse fik vi da båret hele vejen uden om søen og stillet inde på fast land. Også den med den lukkede flyvesprække bragte vi på det tørre.

Og minsandten. Naturen er indrettet efter, at alt går hårdt til. Nogle bier summede faktisk i begge de to kasser fra det iskolde vand, nu da bierne pludselig så lys nedefra.

Snart efter forlod enkelte bier den faste vinterklynge og krøb ud under kanten. Det vil være synd at sige, at de modtog redningsmanden med taknemmelighed. En anden gammel lærestreg viste sit værd: Husk at tage slør på. Også midt om vinteren.

Nu krydser vi fingre for, at de små klarer sig igennem til foråret. Man tør næsten ikke tro det.

Dänischer Honig – når det skal være rigtig dårligt

Udgivet den 8. november 2015 af admin

Særpræget er ikke for stærkt et ord om denne vare med dannebrogsflag på. Enhver biavler kan se, hvad her er galt.

Honning-gastronomi er ny mode, og honningsmagning er blevet en højt forfinet videnskab for luksusbuge med forstørrede smagsløg og store ordforråd. For nylig vandt to fynske biavlere, Zofuz Knudsen og Lars Fischer, ligefrem en fin verdenspris i sådan en blindsmagning. Ved kongressen Apimondia i Sydkorea fik de guld i kategorien fast honning og sølv for flydende honning. Til lykke til dem.

I Tyskland har forbrugerne i mange år kendt til de mange nuancer og variationer, som honning byder på. I et almindeligt supermarked er det ikke ualmindeligt, at man kan vælge mellem 30 forskellige slags honning fra nær og fjern.

Derfor slår vi gerne et smut forbi honning-afdelingen (!), når vi er på de kanter.

Og således også en dag i en mindre by i Oberbayern tæt ved Garmisch-Partenkirchen, hvor vi minsandten fik øje på et produkt med dannebrogsflag på og ordene “Dänischer Honig” på etiketten. Men de glas gjorde minsandten ikke fædrelandet ære.

Ofte har alt, der er nordisk eller dansk, et godt navn i Tyskland, hvor miljøromantikerne er endnu mere miljøromantiske end herhjemme, og den store befolkningstæthed da også presser naturen hårdere end i Norden. Men køber man et glas “Nordischer Sommer”, som der nok så lokkende står, får man formentlig det ringeste produkt – men slet ikke det billigste – af alle de mange tilbud på hylderne i denne Edeka-butik.

Honningen skiller simpelthen på midten. Fast forneden. Flydende foroven. Enhver biavler kan se, hvad her er galt: vandprocenten er for høj, og honningen i det øverste lag er sandsynligvis begyndt at gære.

Havde vi andre afleveret sådan et produkt til den lokale brugsuddeler, ville han have smidt det lige i hovedet på os igen.

Inden vi kaster os ud i alt for mange teorier om ældgammel honning, dårligt håndværk og/eller professionel begærlighed, må vi hellere nøjes med følgende:

Hvor er det dog ærgerligt. Gudhjælpeos om ikke dansk honning, som vi ofte med rette kender som et produkt af ypperste kvalitet, syd for grænsen pludselig bliver synonymt med det modsatte.

Dänisch kaufen – wenn es wirklich schlecht sein muss.

Øv.

Bierne trak i november, november, november, november og november

Udgivet den 8. november 2015 af admin

7. november var denne bi lige så travl som på en sommerdag. Den og nogle tusinde andre havde fundet de små blomster på vedbend, hedera helix, og hentede pollen hjem.

Sæsonen er for længst ovre for i år. Faktisk er det over tre måneder siden, at vi høstede den sidste honning og begyndte at fodre bierne ind til vinter.

Og så… en dag pænt inde i november, den trælse måned der ifølge Henrik Nordbrandt er skyld i, at året i virkeligheden har 16 måneder, opdager vi alligevel et af naturens små mirakler. Midt på dagen vælter bierne ud af de vinterklare kasser og opsøger en nordvendt husgavl, der nu summer som et blomsterbed i juli.

Det er vedbend, efeu, de har fundet. Denne mærkelige plante – kendt som alt fra bunddække over potteplanter til “lianer” på skovens løvtræer – gror fint i skygge og klarer sig lige godt i troperne og i Norden. Den har to slags blade: først kommer små, lappede blade med tydelige nerver, og efter nogle år udvikles store, glansfulde og langstrakte eller ægformede blade højere oppe.

Samtidig følger blomsterne, der virkelig ikke gør meget væsen af sig. Man kan næsten komme i tvivl, om det er knopper eller blomster, man ser på. Og blomsterne, små og gulgrønne, kommer altså sært nok først i oktober og november, når alt andet går til ro.

Men bierne er ikke i tvivl. De henter nektar, som blomsterne udskiller i pæne mængder. Kan man så høste vedbend-honning, og smager den godt? Det sidste har vi endnu ikke kunnet lokke et svar på ud af bierne. Men de virker stærkt interesserede, selv om litteraturen påstår, at hele vedbendplanten er giftig. Og nej, vedbend-nektaren indgår udelukkende i biernes interne husholdning. Nu har vi jo lige fodret, så honninghøst er udelukket.

Mere vigtigst er nok også, at bierne desuden slæber store mængder af pollen hjem fra vedbenden. Pollen er deres proteinfoder, der skal bruges til at opfostre næste generation. Den interesserer vi biavlere os levende for. Det er den, der skal sætte skub i det hele, når det engang bliver forår.

Foråret kan være lidt svært at få øje på lige nu. Men vedbend, den mærkelige plante der blomstrer i november, kan vi måske vælge at betragte som den første forårsbebuder.

Stands honning-banditterne

Udgivet den 23. september 2015 af admin

Ramt af censuren – se herom nederst

I mange år har der løbet rygter om, at visse erhvervs-biavlere forfalsker dansk honning. 11. maj i år fik jeg syn for sagn.

I min barndom for 50 år siden fandtes et produkt kaldet kunsthonning. Det er længst blevet forbudt, men faktisk var kunsthonningen, som kom i papbægre, et ærligt produkt sammenlignet med det, der foregår i dag. Alle vidste, at kunstproduktet var fremstillet af sukker på en fabrik. Det var slik.

Bierne hjælper med svindelen

I dag foregår derimod ren svindel ude i landskabet. Honning-banditter fodrer med flydende sukker, samtidig med at naturen er fuld af blomstrende nektar-kilder. På den måde opnår de ”træk” og fyldte tavler både nat og dag, i sol og regn, i gode og dårlige år.

Kan det siges tydeligere: Rapsen står gul og flot. Men bistaderne i markskellet har alle en foderkasse med adskillige kilo såkaldt invertsukker. Her delvist dækket af et lag leca-nødder. Foderet suppleres fra en tankvogn.

Kan det siges tydeligere: Rapsen står gul og flot. Men bistaderne i markskellet har alle en foderkasse (nederst) med adskillige kilo såkaldt invertsukker. Her delvist dækket af et lag leca-nødder. Foderet suppleres fra en tankvogn. Så stor er skalaen.

Fabrikssukkeret bliver på snedigste vis blandet med rigtig honning i staderne, for det ordner bierne automatisk. Det hele slynges og sælges på store metaltromler. Grossisterne kasserer åbenbart ikke produktet, men sælger det sidenhen på glas i butikker i hele landet. Og endda i Tyskland, hvor priserne er højere:

Echt Dänischer Honig. Godaw do.

Uden navn på kasserne

11. maj blev jeg opmærksom på, at der var kommet en ny bigård et sted i nærheden. Og den var stor. Ikke 10, ikke 20, nej 50 gråblå stader stod i én lang række på et skjult sted, som man dog kan køre til med en lastbil. Halvtreds!

Alle var opbygget ens: Nederst kom tre kasser med tavler til bierne, så fulgte et såkaldt fodermagasin og øverst endnu en kasse.

Jeg kontaktede myndighederne, for der stod ikke navn på bistaderne, sådan som der skal efter loven. Men den stedlige såkaldte bi-inspektør var blank. Han havde ingen flytte-anmeldelse fået, sådan som loven også kræver. Vi måtte altså antage, at bierne ikke var synet af en kyndig biavler før flytningen. Det var ellers relevant, idet en af landets dygtigste dronningeavlere (nej, det er ikke mig, ha) har parringsstation få hundrede meter fra stedet. Meget kunne altså ødelægges.

Vidne så en mand med en tankvogn

I øvrigt forstår man så udmærket, at ejeren ikke havde lyst til at skilte med sit navn.

Inspektøren, der straks rykkede ud, fandt nemlig hurtigt ud af én ting mere: der var foder i alle foderkasserne. 11. maj i flot solskin mellem tre store rapsmarker!

Dagen efter kørte jeg lidt omkring og fandt yderligere 50 identiske bikasser smidt af ved to andre rapsmarker tilhørende samme grisefarm. Også disse viste sig senere at stå med flydende foder.

Et vidne fortalte om østarbejder, der læssede af fra en lastvogn en sen aften. Et andet vidne fortalte om en “bimand”, der kom med en tankvogn og fodrede midt i det gule flor af rapsblomster. Det havde undret vidnet en del.

Mere end cowboytricks

Vi er altså langt ude over småfiduser og cowboytricks. I mine 30 år som biavler har jeg aldrig set noget lignende.

Lad os bare forsigtigt gange med 10 kilo fodersirup. Det giver lige 1000 kilo. Og det var så kun rapstrækket og kun én portion. Resten af regnestykket kan læserne sikkert selv foretage.

Jeg kontaktede også ejeren af grisebedriftens jorder. Hun kunne kun bekræfte, at de havde en aftale om at få bestøvet rapsen. Detaljerne interesserede dem naturligvis ikke, blot de nåede det jordbrugsmæssige mål. Altså at få bestøvet rapsen, hvilket de formentlig betaler den pågældende erhvervsbiavler for.

Forbrugerne bliver snydt

Nu går sagen naturligvis sin gang ved myndighederne, og ingen er dømt, før de er… ja, dømt.

For ikke selv at komme i fedtefadet må jeg også lige præcisere, at der naturligvis kan have hersket ganske særlige forhold i lige præcis de 100 bistader lige præcis 11. maj i år, at kemiske analyser (indtil videre) har svært ved at fastslå forskellen på visse slags foder og visse slags naturlig honning, og at 2015 generelt var et år præget af vanskelige forhold på grund af den våde sommer. Så skulle injuriesagen vist være forebygget.

Jeg ønsker heller ikke at gå tilbage til dansk lov år 1269 som formuleret af Riber Ret:

“Hvis nogen findes med forfalsket honning, og denne ikke kan forsvare og rense sig, skal han have sit liv forbrudt, og honningen skal fortæres af ilden”.

Måske lige hårdt nok…

Men noget må der ske. Min konklusion: Forbrugerne bliver snydt, for de risikerer at købe en foderblanding i den tro, at det er ægte, dansk honning, sådan som de store kæder jo skriver på glassene. Honning-banditterne kan presse priserne urimeligt til skade for hele dansk biavl. Og – måske værst på længere sigt – de ødelægger de danske biavleres dyrebare varemærke.

Note:

Ledelsen af Danmarks Biavlerforening ved besked om ovenstående. Jeg har sendt et indlæg omtrent svarende til den tekst, du lige har læst, til fagbladet, Tidsskrift for Biavl. Men censuren i form af foreningens bestyrelse har efter nogle måneders granskning fundet, at indlægget “ikke er egnet til optagelse i tidsskriftet”.

Derfor vil jeg bede alle – både biavlere og forbrugere – om at linke til denne side:

Stands honning-banditterne

Dette er kun et lille udsnit af, hvordan det går til, når en af branchens berygtede storbiavlere rykker ud. Læg mærke til en nørdet detalje, nemlig den næstøverste kasse – den der er lidt lavere end de andre. Denne kasse kan fyldes med flydende sukker, som bierne derefter troligt anbringer i deres honningtavler. Men om sommeren bør sådan en kasse naturligvis være tom – eller slet ikke være der.