Cotoneaster og alle de andre

Udgivet den af
Svar

cotoneaster.jpgHvor kommer al honningen fra? Tja, her passer i sandhed den gamle talemåde om de mange bække små.

Se nu for eksempel denne lille busk fra vores have i Borum. Cotoneaster, som den hedder, er temmelig uanselig. Den bruges tit til at dække en mur med sine mørkegrønne blade og en flad vækst.

Men bierne kan se blomsterne, som vi andre knapt ænser. Forleden talte vi 25 bier i én plante. Og det blev ved i dagevis.

I en særlig “Biplanteflora” læste vi, at busken yder masser af nektar og en hel del pollen i både juni og juli måned. Vi lærte også, at den faktisk har et dansk navn – dværgmispel.

En anden ganske ubemærket “biplante” er tørstetræet, der står i birkekrat. Ja, selv en ellers så upopulær urt som tidsel gør gavn for bierne. De blålilla blomster er fulde af nektar.

Så der kommer honningen – også – fra.

Og nu spørger så en af vore trofaste seere, der har dristet sig til at sende en mail: Taler du om Cotoneaster Horizontalis eller Cotoneaster Multiflora?

Ups, ja, man kan jo ikke både være ekspert på alting og samtidig have et bi-erhverv. Men vi tror nok den førstnævnte. Den har ikke hvide blomster, og den opfører sig slemt horisontalt, så mon ikke?

Lav selv flydende honning

Udgivet den af
Svar

Flydende honning på morgenmaden – så er dagen godt i gang.

Du kanflydende-400-px.jpg selv gøre almindelig honning flydende. Det er faktisk yderst enkelt.

Sæt ganske enkelt hele glasset i et lunt vandbad og vent. De hårdhudede og utålmodige bruger mikrobølgeovn, men i så fald: Vær varsom.

Hele pointen er, at du skal varme honningen en lille smule op, så krystallerne bliver smeltet, men uden at sætte flere af smagsstofferne end højst nødvendigt over styr.

Vær forberedt på, at honningen begynder at krystallisere igen efter nogle uger eller måneder.

Hvor længe der går, afhænger af typen. Det bedste resultat får du med en honning, der har et højt, naturligt indhold af frugtsukker, og et lavt indhold af druesukker.

Forsigtig, nænsom opvarmning. Så står du igen med flydende honning.

2009: Lidt men meget godt

Udgivet den af
Svar

Sjældent har klicheen passet bedre end på honninghøsten i år: Lidt, men godt.

1. august kan jeg nu gøre status: Hovedtrækket i højsommeren juli blev…  elendigt. Ganske ligesom vejret. Mange vil huske ferieugerne i juli som en temmelig våd og blæsende oplevelse.

Bierne arbejder bedst i varmt og tørt vejr. Tilmed producerer en del blomster stort set ingen nektar, hvis ikke temperaturen er høj. I år blev betingelserne altså dårlige.

I et normalår kan en bifamilie i god form slæbe 30 kilo honning hjem til sine mennesker i løbet af sommeren. I år blev udbyttet snarere kun 20-25 kilo.

Til gengæld er kvaliteten ualmindeligt høj. Sommerhonningen 2009 er et meget lækkert bekendtskab. Den er særdeles aromatisk og har en flot kulør nærmest som rav.

Honning og jordbær

Udgivet den af
Svar

Friskplukkede jordbær med nyslynget, flydende honning.jordbaer-honning-3.jpg

Så kan sommeren vist ikke blive meget bedre.

I år har Danmarks Biavlerforening besluttet, at sommeren falder lørdag 20. juni. I hvert fald bliver det dagen, hvor den smagsmæssige delikatesse bliver præsenteret landet over.

Her i området sker det i Dagli’Brugsen i Herskind.

Opskrifter m.m.:

Honning- og jordbærdag

Så er der serveret

Udgivet den af
Svar

frisktappet-09.jpg

sining-2-300-px.jpg
Nu er årets første honning klar.

Jeg tog honning fra bierne Grundlovsdag om morgenen. Samme dag slyngede jeg 50-60 kilo honning ud. Det skete under stor lystighed sammen med kammerat Tormod, en mjødbrygger der også er begyndt med bier i Borum.

Allerede dagen efter slog jeg min lille salgsbod op ved sommerfesten i Borum og solgte frisktappet, flydende honning tappet direkte fra spanden.

Friskere og bedre honning fås ikke. Flydende honning er for eksempel velegnet på morgenmaden, på pandekager for slet ikke at tale om på jordbær.

I løbet af en halv snes dage har jeg forårshonning i normal, smørbar konsistens på glas.

Priser:

Flydende honning i squeeze bottle 360 g: 30 kr.

Normal honning i returglas 450 g: 32 kr. + 3 kr. for glasset

Og væk var damens bier

Udgivet den af
Svar

bisvaerm 330 px.jpgDamen lød begejstret i telefonen. En ven havde formidlet kontakten. Der sad en bisværm i hendes nabos have.

Og nu, nu, nu, havde hun endelig fået kontakt med en vaskeægte biavler, der ganske gratis ville fjerne alle de tusind, to tusind, ti tusind – ja, hvor mange var der egentlig? – bier.

De havde siddet der siden dagen før. Og yes! Jeg kan være der inden for en time, erklærede jeg den eftermiddag.

Tre kvarter senere ringede damen, og nu lød hun snarere desperat end glad: Det er frygteligt. Hvad skal vi dog stille op? Der er bier over det hele. Vi kan ingen steder være for dem.

Jeg er på vej, lød mit svar, men jeg havde nok på fornemmelsen, hvad der var sket: Netop mens jeg kørte gennem Østjylland, besluttede bierne, at netop nu ville de hellere bo et andet sted. Ikke på én gang, men gradvist og i stadigt større rumfang fik flere og flere hidset hinanden op til, at det var afgangstid.

Da jeg ankom 10 minutter senere, var sværmen helt væk. Guderne må vide hvor. Måske et andet sted i det noble parcelhuskvarter i Sabro. Måske under en stor gren i skoven. Kun enkelte individer sad stadig tilbage i det lille træ ved græsplænen.

Lad nu ikke dette lyde, som om det ikke kan betale sig at ringe, hvis du finder en bisværm. Det kan det. Det er ikke alle problemer, der går over af sig selv.

Mit telefonnummer: 2068 8084

4 styk ind – 4 styk ud

Udgivet den af
Svar

Yes! Så blev det forår, og spændingen blev udløst: Har alle bifamilierne klaret sig godt bi-i-krokus-400-px.jpgigennem vinteren?

 Det har de, ved jeg nu.

 4 bifamilier indvintrede, som vi siger. Og 4 bifamilier udvintrede.

Midt på dagen kan man allerede se dem opsøge erantis, vintergæk og krokus.

Også selv om termometret måske kun viser 7-8 grader i skyggen, og det blæser koldt og skarpt.

BierneDe allerførste forsigtige flyveture ud fra bistadet foregår forbavsende tidligt på året. interesserer sig ikke for termometret. For dem tæller mikroklimaet nede ved jorden, hvor vinden ikke kan smide så meget omkring med dem. Jeg fornemmer næsten, at de starter med at tage lidt solbad på flyvebrættet foran stadet og så kaster sig ud i flyveturen, hvorefter de igen slikker sol og varme til sig på for eksempel et mørkegrønt erantisblad, inden turen går tilbage.

Nu vil jeg ikke glæde mig for tidligt. Min gamle læremester fortalte mig i sin tid, at de fleste bifamilier faktisk ikke går under om vinteren, men i den lunefulde april. Jeg krydser fingre.

2008 blev halvsløjt

Udgivet den af
Svar

Hvordan gik det med bierne og udbyttet af honning i sommeren 2008?

Halvsløjt. Noget ringere end et middelår, siger de fleste biavlere, vi har talt med. Og i Borum var der ingen undtagelse.

Som mange nok har hørt, gik det virkelig hårdt til med stærkt svækkede og helt uddøde bifamilier i vinteren 2007-08. Udgangspunktet var altså ringe. I sæsonens løb havde vi gode perioder og dårlige perioder imellem hinanden. En kort varmebølge i juli og flot vejr i maj trækker i den gode retning. Men spørger vi bierne, lyder svaret: Desværre, vi havde forholdsvis flere af den slags dage, hvor vi må blive siddende inde og tære på honningen i stedet for at flyve omkring og samle nyt forråd.

I skrivende stund er vi i fuld gang med at fodre ind til vinteren. Så sent som hen omkring jul må vi desværre forstyrre bierne en sidste gang, nu for at behandle mod varroamider på et tidspunkt, da bierne ikke har yngel (æg, larver og pupper).

Vi indvintrer fire familier, som det hedder i fagsproget.

Spændende, om vi så også udvintrer fire. Det kan man langt fra være sikker på.

Hvad er det, der kwålmer?

Udgivet den af
Svar

I røgpusteren skal man putte noget, der ryger med en tæt røg, som er nogenlunde let at holde i gang, og som lugter rimeligt for bierne og for biavleren.00001324.000000

Vi bruger blandt andet stumper af gamle jutesække og nogle særlige pinde af presset savsmuld. Man kan også bruge stilke af tobaksblade.

Kommer der røgsmag i honningen?

Overhovedet ikke. Bierne blæser røgen væk, så hurtigt de kan. Det er forbavsende hurtigt, når tusindvis af små vinger arbejder sammen.

Det er de gode til, altså samarbejde.

Spørg biavleren

Udgivet den af
6
Bi drikker vand en forårsdag.

Bi drikker vand en forårsdag.

Erfaringen viser, at virkeligt mange ønsker at vide virkeligt meget om vores honning og de bier, der har lavet den.

Stil gerne flere spørgsmål her.

Skriv din mail-adresse i det dertil indrettede felt. Så kan du få direkte svar.

Rul lidt ned til feltet “Dit spørgsmål”.

Du kan også sende en almindelig mail her.